Smalt og blødt. De to ord har betegnet herremoden i snart flere år, og i et stort omfang også skrædderiet, hvilket har bragt de italienske skræddere helt frem i kortegen, da de har specialiseret sig – tilmed til meget attraktive priser – i lette og kropsnære konstruktioner, specielt syd for Posletten.
Desto mere spændende kan det være at undersøge den gamle skole, det vil sige de skræddere, der fører det skrædderi, som man i mangel af et bedre ord kan kalde struktureret skrædderi, videre. Jeg har som bekendt selv frekventeret Volkmar Arnulf i Potsdam uden for Berlin. Ovenfor et nyligt foto af mit første sæt fra ham, en dobbeltradet model. Man ser straks, at skuldrene er anderledes bygget op end i det italienske og engelske skrædderi, der har været vist på Stiljournalen. Der er også mere vidde i ærmerne, og så er reverset presset fladt. I andre lande ville en sådan handling blive kategoriseret som en sartoriel forbrydelse, men hos Volkmar Arnulf i Potsdam er det flade revers det normale greb, om end han gerne laver et rullende revers, hvis man ønsker det.
Sammen med de lige linjer i snittet og de stærke skuldre kreerer det flade revers et fejlfrit og kraftfuldt udtryk. Man bliver en mægtig mand i et sæt fra Volkmar Arnulf.
Om det er attråværdigt, er et personligt spørgmål. For mange vil det nok være lettere at være sig selv i lette og bløde italienske gevandter.
Foto: Stiljournalen
[…] Det er også betegnende, at buksernes ydersøm er en 70’eragtig “lapped seam”. Læseren var forbeholden for løsningen, men Joe Morgan overbeviste ham om at vælge sømmen, da den ifølge ham ville modvirke den meget konservative koksgrå farvenuance og strukturerede konstruktion. […]