Årligt
399 kr. om året inkl. moms. (spar 189 kr.)
Fri adgang i et år.
Månedligt 8-10 nye artikler.
Artikelarkiv med over 1.000 artikler.
Kontante fordele:
- Fuld cash-back af de 399 kr. ved køb af slips, drivert eller målsyede bukser i DVMs butik
- Fast 20 % rabat på køb hos Holme Vin
Månedligt
49 kr. om måneden inkl. moms.
Fri adgang
Månedligt 8-10 nye artikler
Artikelarkiv med over 1.000 artikler
Læserinteraktioner
Kommentarer
Trackbacks
-
[…] Hvem skulle have troet, at islandske sweatre ville blive årets hit i Den velklædte mands noble spalter? Men det er de nordatlantiske trøjer blevet, givet fordi indlægget på det nærmeste gik viralt på Færøerne og Island. Læs om de islandske sweatre. […]
-
[…] Du husker måske min liste med 25 interessante herretøjsbutikker online. I dag vil jeg udvide listen, med hvad jeg vil kalde moderne tøj til mænd i danske webshops. Det er noget med enkle design, uformelt og moderigtige snit, dog ikke mere trendy end den klassisk sindede mand stadig kan finde sig et stykke tilbehør til garderoben her og der, fx en striktrøje eller en sweater. […]
-
[…] sweatre. Der er flere sider i bogen Den velklædte mand om dem. Jeg har også skrevet intenst om en islandsk sweater sidste […]
-
[…] kraftige sweatre, fx en islandsk sweater eller sømandssweater, gør sjældent gavn på den ovale mand. Pullovere med dyb v-udskæring og […]
-
[…] er generelt præget af “habit og slips”, husker Niels Barfoed. Jeg tænker selv “islandsk sweater” som noget af vildeste. Jeg har et billede i hovedet af en kunstnertype med skægkrans og […]
-
[…] sammen med en striktrøje alene, bør striktrøjen være kraftig, gerne en sweater, for eksempel en islandsk sweater eller en sømandssweater, selv om de har maritime, ikke rustikke, […]
Skriv et svar
Passende klædt juleaften og nytårsaften
Juleaften og nytårsaften har deres rette herretøj, og det er meget vel ikke, som du gik og troede. Den velklædte mand nåede frem til sine konklusioner desangående efter en passiar på en togrejse. Er du enig med ham?
Læs mere
En undersøgelse af Wardrobe 19
Wardrobe 19 er flyttet til nye og flottere lokaler i det indre København. Vi så forbi for at undersøge, om sortimentet af jeans og jakker ligeledes har udviklet sig.
Læs mere
Din perfekte frakke
Du har traditionelt fire frakkemodeller at vælge imellem. Hvilken er ideel for dig? Her kommer Den velklædte mands bud.
Læs mere
House of Vinterberg under lup
Et ny butik med målsyede jakkesæt har set dagens lys. To unge mænd, der har haft en karriere hos en kendt spiller i herretøjsbranchen, står bag. Vi fandt luppen frem og besøgte butikken i det indre København for at afdække, om butikken bare er gejl eller har substans.
Læs mere
Tweedjakke på fem måder
Jeg undrer mig. På den ene side har tweed et stort navn inden for klassisk herretøj. På den anden side udviser mænd stor forsigtighed, hvis det i praksis handler om at tage en tweedjakke på. Her er fem eksempler, der gør, at den tøvende mand faktisk iklæder sig en tweedjakke. Det er jeg ganske overbevist om.
Læs mere
Garodkin – undersøgelse og test af herretøj
Garodkin på Gl. Kongevej på Frederiksberg har utvivlsomt et af landets mest udsøgte sortimenter af herretøj. Nu har ejerforholdene af butikken ændret sig. Har det gjort situationen værre eller bedre? Vi så forbi for at undersøge og prøve sagerne.
Læs mere
Forbindelsen mellem tøj og karakter
Hvad afslører tøj om din karakter? I et nyt interview afslører Den velklædte mand, hvad han tror derom, og hvad han derudover mener om god smag og vellykket påklædning.
Læs mere
Godsejeren – test af frakker, jakker og tilbehør
Det er høj cigarføring at kalde sin butik for Godsejeren. Og det er endnu mere kækt at placere butikken ude på landet, så kunden må sætte sig ind i sin automobil og køre ad små, snoede veje for at nå frem til butikken. Er Godsejeren bare et paradenummer, eller er der substans i butikkens beklædning? Vi har undersøgt situationen med egne øjne og krop og nået frem til en konklusion.
Læs mere
Hm. Jeg mindes ret klart fra mit eneste besøg på færøerne i 1993, at begreberne islandska og færøsk blev brugt som kvalitetsmarkører. De islandske kostede 1/3 og var efter sigende derefter. Derudover er det værd at nævne det som færingene rent faktisk går i…som jeg husker det en typisk brun tætstrikket og lidt tætsiddende trøje med knapper på vist kun den ene skulder…
Den brune færøske sweater med knapper på skulder er endnu en forgrening, ja.
Den såkaldte “islandske sweater” har aldrig været islandsk. Det er ikke noget islandsk ved den. Hverken uld eller mønster. De er derimod færøske sømandstrøjer. Det vi kalder for “skipstroyggja”. Grunden til, at danskere tror, at det er islandske trøjer er, at i halvtredserne kom nogle islndængene til Færøerne og købte en masse færøske sømandstrøjer op og solgte dem videre i Danmark. Senere begyndte færinger selv at eksportere disse trøjer. De mest produktive til at strikke denne trøje, i tresserne og halvfjerserne, var nok Tøtingarvirkið i Gøta på Eysturoy. Det ville glæde alle os færinger, om danskerne holdt op med at kalde denne færøske sømandstrøje for “islændere”, for det er ikke sandt!
Hej. Hvis du vil have en rigtig “islænder” (dvs. en traditionel færøsk sweater), så er der et stort udvalg i de traditionelle “heimavirki” (betyder noget i retning af “hjemmelavet”) forretninger på Færøerne. F.eks. i Tórshavn eller Klaksvík. Jeg må dog skuffe dig mht rullekraven: den er sjælden at finde. Den traditionelle mandetrøje (som er ensfarvet brun med knapper i venstre side af halsen) har dog en lidt høj hals. God tur derop. Der er smukt og dejligt at være. Mvh Birgit (halvfæring 😉 )
Tak, godt at vide.
🙂 hvis nogen ønsker en rigtig færøsk swetter med rullekrave strikker jeg gerne på bestilling med 100 % færøsk ganr
vh Jórun Sumberg-Olsen
22/sep/2017
Hej Jórun Sumberg Olsen,
hvordan ser sådanne færøske sweatre
ud til en mand som mig, der er 195 cm
høj og 90 kg. tung 🙂 ?
Venlig hilsen
Claus B. Hansen
Dersom en er så heldig å befinne seg i Oslo (eller hvilken som helst annen norsk by) er Frelsesarmeens vintage-butikker Fretex som oftest fulle av ulike varianter av islandsk/norske sweaters (eller ullgenser, som vi sier på norsk) i god kvalitet til en latterlig lav sum. Bare et lite tips. Fretex-butikker finner du på Google. I Oslo er det flere av dem.
Tak for tip. Norges Land er givet det land med flest nordiske sweatre i omløb.
Manden på billedet har ikke andefødder på. Det havde været rart at se et par, men de er vel slet ikke til at finde mere.
Manden, jeg? Jo, det er andefødder fra Duckfeet
http://www.duckfeet.dk 🙂
Den gennemmønstrede trøje, som vises på det øverste billede, er færøsk og ikke islandsk. Det var fra gammel tid hjemmestrikkede trøjer fra Færøerne og blev kaldt “skipstroyggja” (skibstrøje). Da færøske fiskere var i Island og fiskede fra land – eller med skibe fiskede ved Island – var det helt almindeligt, at islændinge ville købe eller bytte sig til disse trøjer. Dette har jeg fået fortalt fra gamle mænd, som har været til islandsfiskeri den første del af sidste århudrede.
De andre trøjer fra billederne er det, som vi her på Færøerne kaldte “bordatroyggjur” eller trøje med norsk mønster, da det var en “borde” (en række) med mønster på kropsdelen og ofte også en på ærmerne.
Den ensfarvede, brune trøje blev kaldt “morreyð troyggja” (brun trøje). Den har også været helt almindeligt brugt og hjemmestrikket på Færørne både med og uden skulderknapper.
Tak, meget interessant uddybning. Den brune sweater med knapper på skulder, der i hvert i Danmark går for at være den traditionelle færøske sweater, har jeg udeladt for at undgå virvar. Er med i min bog.
Det tætteste, man kommer andefødder, findes nok på duckfeet.dk
Nemlig
Virkelig spændende artikel 🙂
Jeg vil lige kommentere, at den brune trøje (som bliver nævnt i andre kommentarer) ikke er lige så populær længere, som den var før. I midt/slutningen af 00’erne havde vi en mode-revoloution, som gjorde strikkede trøjer populære imellem de unge igen. Det havde ellers været upopulært at gå i uld-trøjer og de unge kvinder var ikke længere interesserede i at strikke. Men nu kan alle unge piger og kvinder strikke, og trøjer med flotte farver og mønstre, tykke og tynde trøjer, er “in”, og der er næsten ikke en person, mand eller kvinde, som ikke ejer en uld-trøje.
På hjemmesiden http://www.navia.fo kan man købe mønstre (på dansk) og “kits” med garn og mønster, og ellers kan man købe uld-mode fra https://www.gudrungudrun.com/.
http://Www.navia.fo http://www.sirri.fo www tova.fo http://www.vima.fo
Hej Torsten
Linket til den færøske hjemmeside er lige blevet kortet af til “togvhandilin” og skal have den fulde ordlyd http://togvhandilin.fo/. Bare lige for at sikre dem noget trafik.
Mvh
Søren Lindbo
Jeg har en teori mht blandingen islandsk/færøsk sweater. Dengang de kom frem, vidste danskerne ikke rigtig, hvad var Island og hvad var Færøerne. Det samme gør sig stadig gældende i Norge, da jeg var der i arbejdsøjemed. Jeg prøvede at rette på dem, men opgav hurtigt 😉
I Island hedder produktet „ullarpeysa“, en trøje laved af uld. Islandsk får har forskellige farver i ulden og derfor velegnet til at lave forskellige mønster i. Sidst i 1700 tallet døde største delen af islandsk får grundet vulkanudbrud og fårsyge. Vi kom ned på 39.000 menesker. Der var ikke får nok til at føde folk eller lave klæder. Ulden har holdt os varm igennem århundrederne, holt os i live og stadig gør. Vi har undertøj, huer, strømper, lavet af uld. At kalle dette produkt et eller andet må være form for at sælge produktet. Den islandske uld består af ‘þel og tog‘ og er blødere en mangen anden uld. For mig hedder produktet uldklæder og heldigvis er det folk som har evner til at lave smukke klæder i forskellige mønstre. Færøiske og norske ‘ullarpeysur’ har haft det samme formål gennem århundrederne og er lige så smukke som dem som er lavet i Island (tror at på nogle af dem står: maid in China), og i nogle tilfælde endnu smukkere.