Islænder, islandsk sweater – den overraskende historie

Da jeg var en lille dreng i 70’erne, kom jeg i sweater, engang imellem en norsk mariusgenser, engang imellem en islandsk sweater, som vi også kaldte en islænder. Jeg var ikke begejstret. Ikke til at begynde med. Sweateren kradsede, og jeg klagede mig, hvad der naturligvis ikke hjalp. Jeg vidste også godt, at kradseriet hurtigt var overstået. Jeg ville vænne mig til den tykke sweater, så snart jeg var kommet udenfor.

Den islandske sweater som modeobjekt

I venstreorienterede miljøer var den islandske sweater i 1970’erne en solidaritetserklæring til det fysisk arbejdende folk. Fascinationen af nordisk mytologi, som rådede, har nok også gjort, man var betaget af den gamle sweater. Og så var strik generelt en vogue efter opgøret med det stive jakkesæt i slutningen af 1960’erne.

Der har givet også været en åre – en løbende garnnøgle – til 1950’erne. Det var dengang, 1940’ernes franske eksistentialisme stadig hang over dansk kultur, og en kunster traf sine store valg på et værtshus iført en rå islandsk trøje.

“Jeg kunne ikke holde bohemerne i 50’erne ud, Iljitsch Johannsen-typen, som altid var i islandsk sweater. Det var uniformen for en kunstner,” erindrer Klaus Rifbjerg i portrætbogen Afterbeat (1996).

Sarah Lunds islænder

I 80’erne gled både mariusgenser og islænder ud for mit vedkommende. Jeg tænkte ikke meget over dem igen før 00’erne, da islandske sweatre dukkede op i medierne på ny, blandt andet påvirket af tv-serien Forbrydelsen, hvor hovedpersonen Sarah Lund (Sofie Gråbøl) bærer en islænder. Måske. For noget, jeg husker, var diskussionen, om hendes sweater egentlig var islandsk eller færøsk. Det viste sig, den kom fra firmaet Gudrun & Gudrun, et færøsk firma, der var optaget af traditionel færøsk strik. Så at benævne Sarah Lunds sweater en islænder eller islandsk sweater, kunne man dårligt, selv om den lignede en islandsk sweater. Eller hvad?

Dekonstruktion af en islænder 

Siden har jeg med mellemrum forfulgt nordisk strik, herunder den islandske sweater. Læsere, der har bogen Den velklædte mand, vil sikkert have bemærket, der flere nordiske strikeksemplarer med i kapitlet om sweatre.

I påsken tog jeg fat i den islandske sweater igen. Min konklusion er klar: den islandske sweater findes ikke. Virkelig?

En islandsk sweater i Danmark

Allerede i 1800-tallet benyttede man betegnelsen en islandsk trøje eller en islænder. Der er flere teksteksempler.

“Da jeg lidt efter, iført islandsk Trøje og Skindhue, kom tilbage til Forstuen, traf jeg her Kristian, der kom ud fra Køkkenet i Søstøvler og med Lygte i Haanden,” skriver Henrik Pontoppidan i En Bonde fra 1890.

“Lang mig min Islænder, vi maa ha’ noget lunt at lægge den lille paa,” lyder en replik i en fortælling fra 1894.

“Hele Ugen gør Llung sig skyldig i Jura nede i Kristiania, sortklædt og bestaltet af Staten, han bor i en herskabelig Lejlighed, med Telefon, Kone og Børn; men hver Lørdag ifører han sig en hullet, højt elsket islandsk Trøje og gaar paa Fjældet,” står der i Johannes V. Jensens Myter fra 1907.

En traditionel islænder er færøsk

Pontoppidans  eller Johannes V.’s islandske trøjer var dog overraskende nok formentlig ikke i islandske. De kom øjensynligt fra Færøerne – hvis de ikke bare var danske eller norske. Islandsk Kompagni, der fra omkring 1610 til 1855 drev mere eller mindre dansk monopolhandel med Island og i perioder også med Færøerne og Grønland, havde sat sit præg i Danmark. Selskabets varer fik bevidsthedsmæssigt stemplet islandske, selv om de var afhentet i Torshavn eller Klaksvik på Færøerne. Det må da være konklusionen på, at de færøske trøjer, der var produceret i stort antal og skibet til Danmark, blev til islandske trøjer eller islændere i Danmark.

Flere historikere har behandlet forvirringen.

“Af Faarets Uld lave Færingerne deres Tøj og de bekendte uldne Trøjer, der forhandles i Danmark under det urigtige Navn »islandske Trøjer«,” skriver C. C. Christensen og Holger Lassen i deres værk Evropa: En geografisk fremstilling af vor verdensdels fra 1902.

Statistik og tal fra dengang underbygger.

“Den grove Uld forarbejdes til de saakaldte »islandske Trøjer«, som Færingerne ikke selv bruger, men som udføres,” står der i Tidskrift for Landøkonomi for i 1904.

Man kan selvfølgelig tænke sig, at situationen var anderledes i 1600-tallet og 1700-tallet, og at man skam strikkede og eksporterede trøjer på Island til København. Jeg er dog ikke stødt på eksempler af nogen art. Pilen peger på, at de islandske sweatre, der kommet til Danmark i forne tider, i reglen var færøske sweatre. Selv har færingene kaldt deres kraftige mønstrede sweater en skipstroyggja (skibstrøje).

En moderne islandsk sweater er en gammel norsk sweater 

Hvis der er et problem med at kalde en islandsk sweater en færøsk sweater, er det, at en islandsk sweater også er en norsk sweater. Hvordan nu?

Spørger man en islænding, hvordan deres nationalsweater ser ud, vil de beskrive en tyk sweater, der har et bærestykke med indstrikkede ringe. Det design er dog relativt nyt og ses først på i Island i 1950’erne. Før Anden Verdenskrig var en islandsk sweater nogenlunde som en færøsk sweater, det vil sig en grov sweater strikket med garnstrenge i naturfarver (naturhvid, sort, grå, brun) i et jævnt fordelt simpelt mønster. En islandsk sweater fra før Anden Verdenskrig var, hvad vi kort sagt traditionelt har forstået som en islandsk sweater – en islænder – i Danmark.

Men i 1950’erne begyndte islandske strikkemagasiner og modeblade at importere et design fra Norge. Designet var kendetegnet ved de store ringe øverst på sweateren, ikke ulig hvad man ser i den grønlandske nationaldragt. Islændingene tog mønstret til sig som deres eget.

Sibberns Eskimo-genser

I Norge stammede mønstret fra Annichen Sibbern Bøhn. I 1930 lod hun et mønster, hun kaldte Eskimo, trykke i strikkebladet Urd. Det minder i påfaldende grad om nutidens moderne islandske sweater. Annichen Sibbern Bøhn blev øjensynligt inspireret til sweateren gennem den dansk-norske film Eskimo fra samme år. Deri bærer den kvindelige hovedrolleindehaver den grønlandske nationaldragt med den karakteristiske farverige perlekrans.

En teori er, at Sibbern blandt andet fandt på designet, fordi Norge gjorde, hvad der var muligt på den tid for at etablere et slægtsskab med Grønland. Der var kamp med Danmark om Østgrønland, og Sibberns Eskimo-genser passede fortrinligt ind i de norske bestræbelser på at opbygge en myte om en særlig forbindelse mellem Grønland og Norge.

En islænder findes – sådan ser den ud

Så en islandsk sweater findes ikke. Den er et konstrukt, et stykke tyvegods fra færøsk og norsk strikketradition. Hvis man er streng.

Hvis man er venlig, får du to islandske sweatre:

1. Den gamle islandske sweater med et jævnt fordelt mønster.
2. Den moderne islandske sweater med ringsmønster rundt bærestykket.

Begge eksemplarer bør ideelt være strikket af uspundet grov kardegarn.

Selv er jeg klart mest til nummer 1. Den forekommer mere reel og ærlig. Den moderne islænder har noget folkloristisk over sig, der ikke stimulerer, slet ikke, hvis den bevæger sig over i blå, rød og andre klare farver.

Derudover mener jeg, nok præget af 1970’erne, at en rullekrave hører med på en en rigtig islandsk sweater.

Sådan bruger du en islænder

På den ene side har en islænder det bedst med kraftige fløjlsbukser. På den anden side kan den gå med det meste. Den lettere disharmoniske kombination med fx kraftige jeans eller chinos er i orden. Det er fremmed for islænderens historie at underkaste den et stramt tøjreglement.

Der køber du en islandsk sweater

Den er svær. Jeg har ledt efter steder selv, man kunne købe et godt eksemplar. Der er ætte meget, der rammer plet. Tjek dog Sweater House. Et sted som Alafoss kan man også bestille håndstrikket og det hele, og så er der The Handknitting Association of Iceland. De to sidstnævnte fører dog umiddelbart kun de moderne islandske sweatre. Den færøske skibstrøje annonceres hos Hja Vimu, dog ikke strikket af ren færøsk uld.

For sweatre i al amindelighed skal Andersen-Andersen og S. N. S. Herning besøges.

Rettelse 25/4 2017: Ordet skipstroyggja (skibstrøje), det færøske navn for en islandsk sweater, tilføjet tekst, jf. kommentarer.