• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Klassisk stof til bukser – eller bare buksestof

26. februar 2018, af Torsten Grunwald

stof til bukser
Stof til bukser er fx cotton drill. Foto fra Cordings.

Tøjstilen sportsjakke og bukser

Hvis et jakkesæt bliver for fint, kan man dresse ned i sportsjakke med selvstændige bukser. Det ved de fleste læsere.

Men hvilket stof til bukser kan man vælge?

Her følger et overblik over klassisk stof til bukser, som man bruger med en sportsjakke eller bare en striktrøje.

Flannel

Flannel med den bløde, krusede luv ser man igen og igen, hvis man pløjer igennem de sidste 150 års påklædningshistorie. Farven var oprindelig hvid og off-white. I dag kommer flannel mest i grå nuancer. Et par grå flannelsbukser står sig godt med både en blå blazer og en tweedjakke.

stof til bukser flannel
Flannel har en særstatus som stof til bukser, selv om det ikke er videre populært i dag.

Der er to former for flannel, den mere porøse kardegarnsflannel og den hårdere kamgarnsflannel. Førstnævte er baseret på garn, der kun er kardet. Sidstnævnte indeholder kæmmet garn ligesom habitstoffer flest.

Hvis du vælger kardegarn, skal stoffet være tungt, over 400 gram. Ellers bliver flannelstoffet for slasket. Generelt skal man passe godt på sine flannelsbukser, hvis man gerne vil bevare dem i mange år.

Cavalry Twill

cavalry twill stof
Grå cavalry twill, et overset stof til bukser.

Rideelastik, som cavalry twill hedder på dansk, er ca. det modsatte af flannel. Overfladen er glat, slidstyrken høj. Et par bukser i cavalry twill er ofte i en beige nuance. Jeg vil dog gerne henlede opmærksomheden på cavalry twill i grå. Jeg oplever grå cavalry twill-bukser som et fint alternativ til et par bukser i grå kamgarnsflannel. Du får en kende mere formalitet og pressefold, og så er de som sagt robuste, selv om jeg trods alt heller ikke vil udsætte dem for hårdt slid og cykle jævnligt i dem.

Gabardine

stof til bukser
Benklæder i gabardine og flannel. Annonce fra 1930’erne, Daells Varehus.

Tjenerbukser var normalt gabardine. Gabardine er nemlig et tætvævet stof, der skyr snavs godt. Stoffet kan være lidt nervøst, men kreerer til gengæld end lettere følelse end cavalry twill. Man kan se gabardine som et alternativ til cavalry twill på årets varmere dage.

Fløjl

Riflet fløjl giver mange associationer. Hvis vi glemmer dem et øjeblik, fungerer fløjl uden diskussion godt med tweed, jf. et par fløjlsbukser sammen med en tweedjakke. Du kan også bare sætte dem sammen med skjorte og striktrøje.

stof til bukser fløjl
Vinrød riftlet fløjl, jernbanefløjl.

Jernbanefløjl med de store, brede riller i stoffet er den klassiske fløjl i den klassiske herremode. Fløjl med finere riller egner sig egentlig kun med en finere striktrøje. Generelt skal fløjl til bukser være tungt, over 400 gram pr. m2. Ellers kommer de til at se lazaronagtige ud.

Molskind

stof til bukser moksind
Et par bukser i molskind set hos svenske Country Sports.

En tung molskind af bomuld, i gamle dage benævnt engelsk læder, er endnu en solid mulighed i kategorien bukser til jakke. Den følelse, molskind giver, hvis man kører hånden hen over det, er følelsen af et lettere fedtet stof i stil med vaskeskind. Funktionsmæssigt kan du se et par bukser i molskind som et et-til-et-alternativ til et par bukser i jernbanefløjl.

Bedford Cord

stof til bukser bed ford cord
Svær bedford cord, stof til rustikke bukser, der går sammen med en tweedjakke.

En klassiker, til trods få trækker i et par bukser af bedford cord i dag. Stoffet syner simpelthen for rustikt. Men har man en svær brun eller grønlig tweedjakke på, er et par bukser i lysebrun bedford cord uomtvisteligt et harmonisk valg, hvis man da slutter af med grove brogue-sko nederst.

Cotton Twill (chinos)

stof til bukser
Kraftigt twill-stof til chinos.

Tidens bukser over dem alle, chinos, er, af hvad man kalder cotton twill, et bomuldsstof med skrå riller i overfladen. Der er ikke så meget at sige på det område and end: Vælg stof i en tungere vægtklasse, hvis du vil gøre dig håb om, de holder formen nogenlunde pænt. De fleste chinos, der sælges i dag, er alt for lette, og nogle af dem indeholder ligefrem stretch, elastik. En gyser.

Denim (jeans)

Jeg har længe været en fortaler for at føre jeans ind i den uformelle klassiske garderobe. Jeans af uvasket denim passer bedst, synes jeg. De kan ledsage både en blå blazer og en tweedjakke. Læs om jeans her.

Stof til bukser – sommer

Hvis man ikke bare springer i shorts, dukker udfordringen op med sommerbukser. Den genre er da ikke ligetil, er min erfaring. Man må normalt gå på kompromis med de lige linjer og det pænere udtryk. Lad os se på mulighederne inden for buksestof til sommer.

Cotton Drill

Bomuldstof twill-vævet af hårdtspundne garnstrenge bliver til en cotton drill. Stoffet er lidt stivere end almindelig cotton twill og holder formen lidt bedre i lettere udgaver. Derfor er cotton drill tit benyttet til et par lette, uformelle sommerbukser.

Cotton Canvas

stof til bukser
Cotton canvas i varianten cotton duck, ravndug på dansk, godt stof til bukser i sommermåneder.

Cotton Canvas er måske det mest traditionelle bomuldsstof til sommerbukser. Den er lærredbundet i vævningen i stil med hopsack. Teksturen fremstår en smule grovere end i cotton drill og cotton twill.

Fresco

stof til jakkesæt
Fresco holder formen i varmen.

Habitstoffet fresco, der består af hårdtspundne uldstrenge, kan også dedikeres til bukser alene, hvis du ellers bærer en jakke, der har samme glatte udseende, fx i fresco eller kid mohair.

Et par grå fresco-bukser kan udover at være habitbukser i et gråt jakkesæt være ekstrabukser til en blå fresco-habit, så man får muligheden for at transformere jakkesættet til en blå jakke med grå bukser.

Hørlærred

stof til jakkesæt hør
Hørlærred fra W. Bill.

Cirka den rolle, som grå fresco-bukser kan indtage, kan et par cremefarvede bukser i hørlærred indtage. Har du fx et blåt, brunt, eller lysegråt jakkesæt i hørlærred, kan et par ekstra cremefarvede bukser i hørlærred forvandle jakkesættene hver især til en sportsjakke med et par lyse bukser.

Mere om klædestof

Læs om stof til jakkesæt her.

Share

Skrevet i: Selvstændige bukser, Sportsjakker Tags: buksestof 11 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Trivo skriver

    27. februar 2018 kl. 13:18

    Tak, vældig god oversigt. Jeg husker at ordet “vadmelsbukser” blev anvendt i min barndom. Kan redaktøren kaste lys over dem?

    Besvar
    • Torsten skriver

      27. februar 2018 kl. 21:14

      Trivo, lad mig citere fra Ordbog Over Det Danske Sprog, der skriver om vadmel:

      “en art groft, opr. hjemmevævet, graaligt, klæde, ofte fremstillet af kradsuld uden sortering efter farve (stoffet var tidligere alm. brugt til klæder af landbefolkningen, hvorfor det blev symbol paa bonden, almuesmanden)”.

      Så vadmelstøj er ikke just det fineste tøj.

      Holmensbenklæder var af en særlig tyk vadmel.

      Besvar
  2. MFP skriver

    28. februar 2018 kl. 12:23

    “Flannel har en særstatus som stof til bukser, selv om det ikke er videre populært i dag.” Ahhhh, det er så ikke helt i tråd med gældende trend. Ikke blot på diverse stil-blogs, men også hos f.eks. hos online-sælgere af moderne RTW herreekvipering (f.eks. Berg & Berg, Drakes, Suitsupply m.v.), er flannelbukser superhot. Samme gælder i øvrigt tweedjakker. Sidstnævnte dog i et blødere italiensk snit.

    Besvar
    • Torsten skriver

      28. februar 2018 kl. 13:45

      MFP, jeg var upræcis. Jeg er helt enig med dig i, flannel er fremme i det sartoriale samfund. På gaden synes jeg, jeg ser det meget sjældent.

      Besvar
      • MFP skriver

        1. marts 2018 kl. 11:59

        Enig, men man får jævnligt komplimenter fra fra fremmede, når man ifører sig disse. Typisk unge mænd i begyndelsen af 20’erne, der interesseret spørger, hvor man kan få fat i disse. Så satorialt set ser fremtiden lidt lysere ud 🙂

        Besvar
  3. Hr M skriver

    2. marts 2018 kl. 21:14

    Hvad egner sig bedst til cykel, hvor der er belastning på knæ og bag.

    Besvar
    • Torsten skriver

      2. marts 2018 kl. 21:30

      Cavalry twill, hvis ikke svær bedford cord eller whipcord

      Besvar

Trackbacks

  1. En samtale med Niels Barfoed om god påklædning - Den velklædte mand siger:
    11. juli 2019 kl. 9:19

    […] specielt hos arkitekter og reklamefolk. Havde man en tweedjakke over og et par bukser på i jernbanefløjl, så var den hjemme! Og med sko … Jeg husker, jeg købte et par med spænder på siden, da […]

    Besvar
  2. Bedford Cords - klassiske bukser til efterår og vinter - Den velklædte mand siger:
    5. oktober 2019 kl. 10:57

    […] med bukser af molskind og cavalry twill udgør bedford cords triumviratet af rustikke, engelske bukser til efterår og […]

    Besvar
  3. Buksestof - verdens bedste kollektion - Den velklædte mand siger:
    14. maj 2020 kl. 15:13

    […] Klassisk stof til bukser […]

    Besvar
  4. En mislykket dobbeltradet jakke - Den velklædte mand siger:
    3. marts 2021 kl. 14:07

    […] har syet bukserne af cavalry twill fra Holland Sherrys […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Klassisk herremode på Bianco Lunos Allé

De varme dages tre mest bevendte klædevarer var i brug, da velklædte mænd mødtes ved herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg for at hilse på hinanden og sommeren.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Lars Engelbrecht til Ukendte engelske tøjmærker
  • Torsten til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Joachim til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026