Engelsk herremode på dansk jord
Brødrene Andersen var det meste af sin tid en forretning med beklædning og tilbehør inspireret af engelsk herremode. I slutningen af 1970’erne begyndte Jørgen Nexøe-Larsen at introducere italienske mærker fra fx Zegna. I det store perspektiv er det dog stadig den ferme fortolkning af engelsk herremode, som man forbinder med forretningen, det vil sige forståelsen for klassiske skjorter, skotsk strik, fløjl, tweed, jakkesæt, habitstoffer og så videre.
Eksklusiv forretning
Jeg har bladret i Brødrene Andersens kataloger fra slutningen af 1960’erne til begyndelsen af 1980’erne og bringer nedenfor en række foto fra dem. Fortæller fotoene ikke i alle tilfælde noget om den nærmere kvalitet, indikerer den medfølgende pris det. Brødrene Andersen var ikke en billig forretning.
”Vi var for de rige,” som Jørgen Nexøe-Larsen konstaterede, da vi mødtes første gang for at tale om Brødrene Andersen.
Jeg tænker også, at konkurrencen i nogle henseender var mindre hård end i dag. Havde man først bygget et stærkt brand, som Brødrene Andersen havde gjort, blev man ikke lige skubbet omkuld den næste dag af en international kædeforretning, en netbutik eller lignende, som vi ser i dag. Brødrene Andersen kunne med andre ord tage en god pris, hvilket ikke skal lede blikket væk fra kvaliteten, som ikke bare var høj dengang, for det var den, men også i sammenligning med, hvad man finder i danske tøjbutikker i dag.
.com skriver
Interessant info omkring Brødrene Andersens varesortiment og især bemærkelsesværdigt at Moreschi fodtøjet ligger i den absolut dyre ende, sågar dyrere end Church’s
Var Moreschi sko bedre i gamle dage eller skyldes det blot som du selv nævner en mindre hård konkurrence der muliggjorde at sætte prisen lidt vel højt???
Jeg vil jo ikke mene at Moreschi i dag står super højt på ønskelisten hos det velklædte mindretal i kongeriget, faktisk ville jeg nok mene at Loake 1880 slår dem på både pris samt kvalitet for slet ikke at tale om Crockett & Jones eller Church’s
Hvad syntes redaktøren?
Mvh
.com
Torsten skriver
Tænker, Moreschi har sænket kvalitet og omkostninger siden tiden hos Brdr. Andersen og taget turen ned ad brand-stigen for at nå bredere ud. Erindrer, min barndoms mærker Patrick og Kappa har været ude på en sådan tvivlsom færd.
Hjalmar skriver
Dansk Supermarked købte for mange år siden rettighederne til navnet Patrick. Så istedet for at producere under et ukendt private label, kunne de sætte Patrick på alt fra sko til håndklæder…
Niels Jensen skriver
En sproglig observation: Hvornår holder Brdr. Andersen op med at skrive varemærkenavnet i citationstegn? Tilsyneladende en gang i 70’erne. Det ser meget mærkeligt ud i vore dage.
.com skriver
Desværre har mange fine mærker været nødsaget til at sænke deres omkostninger med dertil ringere kvalitet som resultat
Pringle er vel nok endnu et eksempel på et mærke som ikke længere kan sammenlignes med det produkt det engang var, tilbage er så navnet og den fine stamtavle som masserne lader sig forføre af i håb om at købe en beklædningsdel i høj kvalitet såvel materiale som forarbejdningsmæssigt
Som tilhænger af rtw frem for skræddersyet skal man se sig godt for i junglen af varer der foregiver at være mere end virkeligheden på sigt unægtelig vil afsløre, de findes dog derude og eksempelvis Rota laver benklæder i usædvanlig flot kvalitet
Blot for at uddybe mit ræsonnement i rtw vs bespoke så handler det primært om tiden det tager og ikke mindst også prisen, rtw tøj kan man jo være heldig at falde over til en fordelagtig pris to gange om året
God aften til alle velklædte læsere derude🙂
.com
Vågstøl skriver
Herlige bilder. Jeg tenker, at siste bilde også gir en grunn (av flere) til at den klassiske stil mistet posisjon: Den har blivet forvaltet av forretninger som lett kan virke skremmende på moderne mennesker.