Troelstrup i nye klæder
Jeg var i byen, til reception, det gik for sig hos Troelstrup i Vester Voldgade i København.
De har bygget butikken om. Man kan nu se ud ad butikkens mange og store vinduer vendt mod Sankt Peders Stræde. Før skyggede hyldemeter af skjorter for udsigten.
Tøj og sko er generelt rykket rundt til det bedre. Troelstrup var en butik, man kunne gå på opdagelse i, og endnu mere nu, vil jeg sige.
Men jeg var ikke forbi for at anmelde ombygningen eller reklamere for Troelstrup. Jeg var der for at få en passiar med folk og få et par foto i kassen.
Rundt om Church og randsyede sko
Ham, jeg samtalede mest med, var en repræsentant fra skomærket Church. Jeg gik lige til sagen.
“Der løb et rygte for nogle år siden, at kvalitet af Church var dalet, efter Prada overtog firmaet i 1990’erne. Har det noget på sig?” spurgte jeg.
“Jeg har også hørt om det, frygtelig sludder. Jeg var indkøber af læder, da Prada kom til, og der var ikke det mindste pres på os, om at vi skulle gå på kompromis med kvaliteten. Vi køber stadig ind hos verdens bedste garveri som Crockett & Jones, John Lobb og Edward Green – tyske Weinheimer,” svarede den gode mand fra Church.
Rygte parkeret, kort sagt.
Jeg måtte også spørge om randsyning, det vil sige forskellen mellem maskinrandsyning og randsyning i hånden, for der en forskel. Vi endte dog mest med at cirkle om, hvordan maskinrandsyning, goodyear welting, har ændret sig.
“For 30 år siden,” forklarede herren fra Church, “brugte vi ikke et gemband. Vi syede bindsål, sål og rand direkte sammen. Men det var ikke en stabil løsning. Maskinerne kunne ikke rigtigt tilpasse sig ujævnheder i bindsålen. Så gemband’et, vi klæbede på bindsålen, revolutionerede faktisk skomageriet i Northampton. Det gav virkelig en holdbar sko,” fortalte skomageren fra Church.
Han mente i øvrigt ikke, der er den store kvalitetsforskel mellem Church, Crockett & Jones, John Lobb og Edward Green. Det er ikke er uinteressant, da der er en klar prisforskel mellem de pågældende mærker med John Lobb (ikke at forveksle med håndskomageren John Lobb) og Edward Green som de dyreste.
Istandsættelse af sko i Northampton
Vi drøftede også, hvad man skal gøre, hvis sålen på de randsyede sko fra Church, Crockett & Jones mv. videre skal skiftes. Den erfarne skomand var ikke afvisende overfor, man går til sin lokale skomager. Det vil nok også være det billigste. Men der er risici forbundet med det, fordi den lokale skomager måske ikke har alt nødvendigt maskinel og reservedele, og måske heller ikke erfaringen. Så vi konkluderede, det klogeste almindeligvis ville være at sende de randsyede sko til skofabrikanten i Northampton og lade dem istandsætte skoene der.
“De skifter hele bunden. Du får jo næsten et nyt par sko for 120 pund,” sagde englænderen.
Flere foto
Foto: Den velklædte mand
Hvad mener du at man ikke skal forveksle John Lobb og håndskomageren John Lobb. Er det deres RTW der hentydes til?
Jeg tænker hhv. på John Lobb RTW (ejet af Hermès), der laver fine goodyear-sko i Northampton, og på John Loob Bootmaker i St James’ i London, der alene håndsyr efter mål
Lidt “Damernes Magasin” over den butik. For et par år siden var jeg ved at købe en frakke da personalet pludselig forlod mig for at hilse på og snakke med et nydeligt ægtepar der netop var kommet ned ad trappen. Det stod på i upassende langt tid og jeg endte til sidst med at lægge frakkerne fra mig på disken og forlade butikken uden at købe noget. Tror faktisk de var ligeglade…
Jeg havde lignende oplevelser tidligere. Det var dog bedre sidst jeg var inde for 8-9 måneder siden, så forhåbentlig blæser der nye vinde. Med den fine beliggenhed og det store salgsareal kunne Troelstrup ellers nemt blive herretøjsforretning nr. 1 i København.
Manden fra Church taler godt for sin sag. Om randsyning med gemband er bedre? Den skulle være mere idiotsikker end den oprindelige måde, hvor en fejl nemt kunne have en ubrugbar bindsål som følge, har jeg ladet mig fortælle. Det kræver et rimeligt højt fagligt uddannet personale for at betjene goodyear-maskinen.
Om læderkvaliteten er sammenlignelig hos de forskellige britiske mærker? De køber hos de samme få tilbageværende garverier, men de dyrere mærker er da mere kræsne med hensyn til hvor mange par sko der skæres ud af et enkelt kalveskind. Jeg er godt tilfreds med mine Church’s – de er hæderlige – men E. Green er da en anden boldgade m.h.t. skind, forarbejdning, detaljerne og det helt generelle indtryk, deraf også den højere pris.
Tror, du har i, EG ikke bare har en højere pris, men også bedre læder og forarbejdning. Om forskellen er stor nok til retfærdiggøre prisforskellen, ved jeg ikke, muligvis. Manden fra Church mente, at Church og CJ bla. kunne holde prisen nede pga. stor produktion i sammenligning med JL og EG