Vokabularium til skræddersyede jakker

Stildetaljer i skræddersyede jakker

Hvis man går i detaljen med skræddersyede jakker, dukker forskellige begrebspar op, der har rod i engelske skrædderier. I stedet for at tale løst om italiensk, fransk, tysk eller engelsk snit vil det tit give mere præcision og mening at anskue skræddersyede jakker med følgende begrebspar.

Bryst – lean, swelled, drape

Jakkens brystparti, der strækker sig fra ærmegab til ærmegab, kan være magert, smygende sig til brystet, på engelsk: lean. Det brystparti er almindeligt i disse år, hvor snittet generelt er tætgående. Andre skræddere skærer og forarbejder et magert eller “lean” brystparti, ligesom franske skræddere er store tilhængere af det.

I engelsk tradition er et brystparti, der bugner eller svulmer lidt op ud mod ærmet, udbredt. Mange Savile Row-skræddere benytter dette “swelled” brystparti.

For det tredje kan skræddere skabe et brystparti, der ikke blot svulmer, men tenderer til at drapere. Anderson & Sheppard er den mest kendte eksponent for den stil. Rubinacci er også på den vogn.

Skuldre – extended, straight, roped, vatterede, konkave

Jakkeskuldrenes forhold til skulderspidserne definerer tillige stilen. Mange skræddere lader jakkeskuldrene passere skulderspidserne med en-to cm længere. Man taler da om, at jakkeskuldrene er forlængede eller “extended”.

I den engelske tradition for skræddersyede jakkesæt, hvor officersuniformen rumler i baggrunden, vil skuldrene tit være retvinklede eller “straight”, det vil sige ikke bredere end personens skuldre. Men det afhænger forholdet mellem personens skulderbredde og hoftebredde. Mere om kropstyper og det rette tøj her.

I det klassiske Savile Row-skrædderi kan man også godt lide en skulder med en god rolou, eller “roping”, som englænderne malende siger. En skulder, der er “roped”, er ca. de modsatte af en napolitansk skjorteskulder. De franske skræddere som Camps de Luca og Cifonelli er også til roping samt en skulderlinje, der buer en smule konkavt opad.

Få skræddere vatterer deres jakkeskuldre nævneværdigt i vores dage. Af de skræddere, jeg har prøvet, har kun mine jakker fra Arnulf noget videre vat.

Skørt – flared, straight, slidser

Jakkens skørt er det stykke af jakken, der omkranser hofterne. Er skørtet “flared”, har det lidt svaj. Man ser typisk den stil på skræddersyede engelske jakker. Stilen stammer fra ridejakken, “the hacking jacket“.

Mere almindeligt i dag på skræddersyede jakker er det lige skørt, der smyger sig om hofterne. Man siger da, at skørtet er “straight”.

Slidser har betydning for, hvordan jakken bevæger sig, når man går. To dybe slidser skaber en elegance eller uro, alt efter temperament.

Savile Row-stilen

Set med ovenstående vokabularium vil den arketypiske Savile Row-jakke have et “swelled” brystparti, skuldre, der er “straight” og “roped”, og et “flared” skørt med dybe slidser. Traditionen med Anderson & Sheppard, Steven Hitchcock m. fl. er en undtagelse.

Pariserstilen

Skræddersyede jakker fra Paris vil have et “lean” brystparti, skuldre, der er “straight” og “roped”, og et “straight” skørt med mellemdybe slidser.

Italiensk stil

Italiensk tradition dækker over større variation. Et “lean” brystparti er udbredt i dag, om end nogle benytter let drapé og andre et bulnende brystparti. Skuldre er “extended”, tit med en blød overgang til ærmer (skjorteskuldre). Skørtet er i reglen “straight” med mellemdybe slidser.

Andre stilmæssige forhold

Jakkens generelle vidde i krop og ærmer samt jakkens længde og taljering er andre egenskaber, der skaber en jakkes stil. Revers bredde, højde og form spiller også ind, ligesom jakkefronternes åbning påvirker udtrykket.

Den rigtige jakkestil

Hvilke skræddersyede jakker, der er den rigtige stil, er det naturligvis ikke et entydigt svar på. Man kan have sine aversioner og affektioner. I sidste instans må man selv vælge.

Men spiller kropstypen ikke en rolle?

Jo, det kan man hævde – at eksempelvis en skrædder, der tør at bygge en skulder op, er en bedre løsning for en person med et svagt skulderparti end en skrædder, der begår en naturlig skulder.  Men gode skræddere – både i Italien, Frankrig, Spanien, London og Tyskland – har deres teknikker, der skal forædle en statur, der ikke fra naturens hånd er perfekt.

Så sats på den gode skrædder snarere end en stiltradition. Det vil jeg sige.