• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Find et slips i rigtig længde og bredde – 10 butikker

18. marts 2019, af Torsten Grunwald

slips rigtig længde
Når et for langt slips bliver et statement. New Yorker-advokaten Ed Hayes har udviklet sin egen excentriske stil. Foto: Rose Callahan

Også et slips skal passe i størrelsen

Mænd af gennemsnitlig højde, fra 178 cm til 186 cm, støder sjældent på problemet.

De korte og de lange mænd har til gengæld bøvlet igen og igen med stadardstørrelserne i slips, som er fra 148 cm til 152 cm. De spejder derfor efter skræddersyede slips, eller bare slips efter mål, så de kan vælge længde og gerne også bredde.

Den rigtige længde i slips

Slipset skal være så langt, at begge snipper – særligt den brede, men også den smalle bagpå – kan nå bukselinningen, hvis man binder en almindelig four-in-hand-knude.

slips rigtig længde
Slipset skal nå bukselinningen, men ikke passere den. Foto: Utah University

Afhængig af torsos længde, halsens omkreds og buksernes taljehøjde vil en person på 170 cm have behov for slipselængden 140-144 cm. En person på 175 cm vil behøve slipselængder i 144-148 cm.  En person på 190 cm vil behøve et slips i længden 156 til 160 cm. Og en person på 195 cm behøver slipset i længden 160-164 cm.

Den rigtige slipsebredde

Slipsets bredde over det brede blad skal traditionelt spejle reversets bredde. Så er reverset ni cm bredt, skal slipset også være det. Sådan nogenlunde.  Man har sjældent den samme reversbredde på alle sine jakker. Det er altså ikke en regel, man skal tage for håndfast på. Men budskabet om harmoni, skal man lytte til.

10 butikker med målsyede slips

For 10 år siden var målsyede slips næsten ikke til at finde på internettet. I dag finder man dusiner af webshops, der tilbyder målsyede slips, både i og uden for Europa.

Jeg har set på 10 af dem. Et par stykker har jeg selv prøvet. Resten har jeg valgt, fordi det ikke ville være fremmed for mig selv at bestille hos dem. De ligner alle kvalitet og god smag.

En slipsevare skal således ikke blot være godt lavet, det vil sige med fint, afpasset indlæg, nænsom presning, velsyet. Det skal også emme af smag i valg materiale, om det er silke, uld eller hørlærred.

1. Shibumi i Firenze

Shibumi slips efter mål

Navnet er japansk, bagmanden er tysk, og forretningen er Italiensk. Mikset fungerer, er mit indtryk.

Benedikt Fries, som ejeren hedder, har god smag i tøj og tilbehør. Jeg har fotograferet ham flere gange. Jeg tror, han får sine slips lavet i Napoli. De målsyede begynder ved 125 euro.

Besøg Shibumi.

2. E. G. Cappelli i Napoli

Patrizio Cappelli er også lykkedes med at finde en plads på nettet med sine målsyede slips, E. G. Cappelli. Prisen er god (starter ved 80 euro), og selektionen af slipsestoffer er ikke dårlig, om end der er nitter imellem. Man kan også vælge tykkelsen af indlæg i slipset hos Cappelli, og om det skal være foret bagpå.

Besøg E. G. Cappelli.

3. Viola i Milano

viola slips efter mål

Foruden mange standardstørrelser tilbyder Viola også målsyede slips. Prisen begynder ved 145 euro. Slipsestof er nøje udvalgt. Fri fragt ved køb over 200 euro.

Besøg Viola.

4. Rampley & Co. i England

rampley slips efter mål

Relativt nye Rampley & Co. har ikke bare et originalt udbud af lommetørklæder. Butikken sælger også slips, de laver efter mål i England. Hvis man spørger. Prisen begynder ved knap 200 pund.

Besøg Rampley & Co.

5. Windridge & Young i England

slips efter mål

Også Windridge & Young er nye i branchen, men trækker tung på britisk historie og samarbejder blandt med Dashing Tweeds. De laver tillige deres slips i England. Målsyede eksemplarer begynder ved 150 pund.

Besøg Windridge & Young.

6. Drake’s i England

drakes slips

Verdens stærkeste slipsebrand efter Hermès, det kunne man godt kalde Drake’s, tror jeg. De satser mest på færdigsyede varer, men man kan også benytte deres made to order-service. Pris: fra 175 pund.

Besøg Drake’s.

7. H. N. White i England

h n white slips

For knap 100 pund tilbyder H. N. White slips i to størrelser. Alle laves i England. Firmaet er ungt, men det følger en gammel tradition.

Besøg H. N. White.

8. Ian Scott Kettle i England

slips ian scott kettle

Den mere eksperimenterende og modige kan besøge Ian Scott Kettle. Han syr ikke bare efter mål, men kan også designe helt efter kundens ønsker. Pris starter ved 125 pund.

Besøg Ian Scott Kettle.

9. Sam Hober i Thailand

sam hober slips

Amerikaneren Sam Hober var en pioner i den forretning at sælge målsyede slips på nettet. Han laver sine eksemplarer i Thailand med europæisk silke. Han gør sig kun i målsyede slips. Prisen starter ved 80 USD.

Besøg Sam Hober.

10. Vanda Fine Clothing i Singapore

vanda slips

Ægteparret Diana Chan og Gerald Shen har tillige lavet et slipsemagerværksted i Østen, i Singapore. De bruger også silke og øvrige materialer fra Europa.  De følger tillige konceptet om kun at håndlave slips efter mål. Prisen start ved 110 euro.

Besøg Vanda.

Share

Skrevet i: Butikker, Diverse tilbehør, Forhandlere, Tilbehør Tags: slips 3 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Mads Faust Pedersen skriver

    18. marts 2019 kl. 13:07

    Nævnes skal også https://vecchioanseatico.com/en/ Deres slips fåes i 2 forskellige bredder & (alt efter modellen) op til 5 forskellige længder (140-160 cm.)

    Besvar
  2. SebastianVolkers skriver

    21. marts 2019 kl. 18:40

    Hvad med din gamle leverandør, Torsten, fra en forstad til Napoli? Har glem hvad han hedder, men jeg beøgte ham en gang, og det kom der et rigtigt fint resultat ud af.

    Besvar
    • Torsten skriver

      21. marts 2019 kl. 20:08

      Antonio Muro, jo, han kan også sy efter mål, hvis man ser forbi. Men ellers fungerer han mest som underleverandør til specialbutikker, herreskrædderier mv

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Klassisk herremode på Bianco Lunos Allé

De varme dages tre mest bevendte klædevarer var i brug, da velklædte mænd mødtes ved herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg for at hilse på hinanden og sommeren.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Lars Engelbrecht til Ukendte engelske tøjmærker
  • Torsten til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Joachim til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026