Den amerikanske forbindelse

Mange er de gange, jeg har hørt, at en Windsor-knude er den rigtige slipseknude. Jeg mener selv, at den oprindelige slipseknude, en four-in-hand, er “den rigtige”. Men lad det nu ligge. Her drejer det sig om at finde ud af, hvordan den store, symmetriske slipseknude kom til verden.

Hertugen af Windsors erindringer fra 1960 kræver da et besøg. Deri skriver han (og hans ghostwriter, modehistorikeren James Laver):

“Den såkaldte Windsor-knude blev taget i brug i Amerika på et senere tidspunkt. Jeg tror, at den blev obligatorisk for amerikanske soldater under Krigen, hvorefter amerikanske collegedrenge også tog den til sig. Men faktisk var jeg på ingen måde ansvarlig for dette. Den knude, som amerikanerne gav mit navn, var en dobbeltknude på et smalt slips – et “Slim Jim”, som det undertiden kaldes. Det er rigtigt, at jeg selv altid har foretrukket en stor knude, som jeg synes ser bedre ud end en lille, så en gang i 1920’erne udtænkte jeg sammen med Mr. Sandford [Hawes & Curtis] et slips af den brede slags med et ekstra tykt indlæg, der skabte denne effekt. Så vidt jeg ved, er denne særlige mode aldrig blevet fulgt i Amerika eller andre steder.”

Hertugen af Windsor konkluderer altså, at en Windsor-knude er en amerikansk knude, opfundet under Krigen, inspireret af ham, Hertugen af Windsor. Men amerikanernes Windsor-knude var en anden knude, “en dobbeltknude”, og bundet på deres tynde militærslips.

Ordbogen registrerer en Windsor-knude første gang i 1947 og understøtter Hertugens sartoriale historieundervisning.

Selv bandt Hertugen af Windsor en traditionel slipseknude, en four-in-hand, men med tykkere indlæg. Det kan man også udlede.

En tredje vej

Hvis man har et tyndt slips, man kan lide, vil jeg foreslå en tredje vej til at give slipseknuden mere fylde: en dobbelt four-in-hand, hvor man simpelthen drejer slipsesnippen en ekstra runde, før man slår knuden. Så slipper man for Windsor-knudens trekantede look og bibeholder den skæve, nonchalante tragt, som en four-in-hand skaber.

Slips forsvinder – måske

Det nytter ikke at nægte det. Slips forsvinder, eller svinder kraftigt ind. I mange herretøjsbutikker er det efterhånden blot pynt.

Om slips forsvinder helt, ved jeg ikke. Jeg tror det ikke. Men slipset skifter til en mindre prominent rolle. Tidligere var det obligatorisk tilbehør i bestemte positioner i erhvervsliv og politik. I dag er det mere et personligt tilvalg, hvis man binder det. I den henseende er slipset givet frit, og det er godt. Frihed betyder, man kan udfolde sit potentiale. For slipsets vedkommende drejer det sig om et æstetisk potentiale, i sidste ende elegance.

Silicon Valley har stensikkert haft indflydelse på, at slipsebrug svinder ind. Tech-kulturens feterede ledere bruger sjældent slips. Ham, der bestemmer i dag, går tit rundt i t-shirt og sneakers.

Når det er sagt, er der også en strukturel beklædningsmæssig udvikling strækkende sig over årtier, som påvirker brug af slipset. Teenage-oprør med læderjakker og vindjakker i 1950’erne og hippier og ungdomsoprørere i 1960’erne satte værdier i omløb, der har henvist slipset til en verden af i går. Tech-kulturen er i det perspektiv blot endnu et fænomen, der lægger pres på det lille halsbind.

Jeg har som sagt talt med Berlingske om slipset. Artiklen kom på den 18. juli. Læs hele artiklen her.

Et par dage efter, i dag fredag den 20. juli, serverer Berlingske så endnu et to-sidersopslag om slipset. Denne gang er forfatteren Kristian Ditlev Jensen skribenten, og han sekunderes af journalisten Mads Brøgger og entertaineren Mads Christensen. De tager alle slipset i forsvar. En enkelt note til Kristian Ditlev Jensens indlæg er, at slipset rækker væsentligt længere tilbage end hine kroatiske lejesoldater i den franske konges fold. Det og meget mere har jeg skrevet om i Børsen.

Vest til jakkesæt er hot

Englænderne blev spillet ud af VM i fodbold i semi-finalen. Kroatien vandt 2-1. Siden serverede Belgien bankekød for dem i bronzekampen.

Tilbage står et engelsk fodboldhold, der nok kom lidt længere ved VM i Rusland, end færdighederne egentlig rakte.

Og træner Gareth Southgate, Han står også tilbage. Rank, rolig og myndig betragtede han sit hold fra sidelinjen. Man kunne ikke undgå at fatte sympati for ham.

Vesten, han havde på, hjalp. Den symboliserede den gentleman-adfærd, han lagde for dagen.

Siden er salget af veste efter sigende gået amok i Marks & Spencer, som sponsorerede Southgates tøj, herunder vesten.

Journalist Niels Pedersen har i Politiken lavet en fin artikel om Southgate vest og vesten som sådan. Han citerer undervejs fra bogen Den velklædte mand. Læs hele artiklen her.

Den rette retning på et stribet slips

Jeg blev kontaktet af Niels Berg, der bestyrer klummen Bergs Bureau i Helsingør Dagblad.

“Hvorfor vender striberne på et stribet slips nogle gange i den ene retning og nogle gange i den anden?” havde en læser spurgt ham.

Det fik mig til at slå op i min bog Den velklædte mand, hvor jeg huskede, jeg havde skrevet mere detaljeret om det.

Jeg kunne derefter svare Bergs Bureau:

Historien bag et stribet slips

“Historien om skråstribede slips begyndte i slutningen af 1800-tallet. Det engelske militær skiftede deres kulørte uniformer ud med mere diskrete uniformer. De ville dog ikke uden videre slippe deres farver og overførte dem blandt andet til slipset. Dermed opstod regimentslipset knyttet til et bestemt regiment i militæret. Det var ofte stribet, dog ikke altid. Engelske skoler og klubber fulgte snart efter.

Striberne på de stribede regimentslips forløb i reglen diagonalt “fra hjerte til sværd”, det vil sige fra venstre ned mod højre.

I 1902 begyndte amerikanske Brooks Brothers at sælge stribede slips i Amerika. Berømt spejlvendte de striberne, så de nu forløb fra højre ned mod venstre. Hvorfor de gjorde det, vides ikke med sikkerhed. Brooks Brothers mener, de bevidst ønskede at trække slipset ud af det engelske klassesamfund og demokratisere det. Andre mener, Brooks Brothers kom til at vende striberne om ved en fejl, da de lavede deres første slips. Der er også den forklaring, at engelske regimentslips engang imellem forløb fra højre og mod venstre, og at det simpelthen var et af de slips, som Brooks Brothers kopierede i begyndelsen af 1900-tallet.

Vi ved ikke, hvorfor englænderne almindeligvis lod striberne forløbe fra venstre mod højre nedad. Måske var de inspireret af ordensbånd. Måske ville de understrege forbindelsen mellem hjerte og sværd. Måske var det mere eller mindre også en tilfældighed i England, at striberne fandt den vej, de gjorde.”

Mænds brug af slips er svundet ind, eller har været svundet ind. Jeg har en ide om, at slipset er på vej til bjergkammen igen efter en fem år i dalterræn.

Slipsets pressede situation har også sat alsidigheden under pres. Hvis nogen har bundet et slips, har det været den mest diskrete slags i marineblå eller grå – og ensfarvede. Klassiske slips i foulerede og stribede design har man set mindre af. Hvis en slipsemand har eksperimenteret, er det gået på materiale og tekstur, fx et uforet grenadineslips, mindre hyppigt farver og mønstre.

Klassiske sjove slips

Hvordan lyder formlen, hvis man er frisk på sjove slips?

Den lyder på et både-og. På den ene side skal man vælge et slips, der skiller sig ud. Ellers er der ingen sjov. På den anden side skal man ikke gøre det på den letkøbte måde. Slips i mættede kulører (Yves Klein-blå) eller skinnende teksturer (satin) er fx en særdeles svær kunst. De falder usolidariske ud i forhold til skjorten i bomuld og jakkesættet i uld.

Det slog mig, da jeg tænkte over sjove slips, at en meget mere fremmelig mand end jeg selv, poeten og dramatikeren T. S. Eliot, forlængst har givet stikordene. I digtsamlingen Prufrock (1917) fortæller han i en strofe, at hans “necktie” er “rich and modest”. Det er lige de to tillægsord i kombination, rich og modest (som man kunne oversætte til overdådigt og sømmeligt), som man skal lade sig guide af under jagten på sjove slips, og sådan set slips generelt.

Fem pejlemærker til sjove slips

Konkret vil jeg selv have følgende fem pejlemærker for øje, hvis jeg udforsker genren af mønstrede, sjove slips.

1: Abstrakte mønstre (geometriske figurer og paisley-blade) er lettere end figurative mønstre (dyr og ting).

2: Pas på, at rødlige nuancer ikke bliver skingre.

3: Jo mere markant mønster, des mere afdæmpede farvenuancer og mætningsgrad.

4: Svagtmættede marineblå, lyseblå og vinrøde slips kan du næsten ikke kløjes i, ej heller i markantmønstrede design.

5: Prøv brændt-orange, flaskegrønne og brune slips lidt oftere.

Foto: Den velklædte mand

Hvilken knude er den rigtige slipseknude?

Læs mit svar og mere til på Børsens hjemmeside.