Når ånden bestemmer
Trods sin relativt unge alder er Jeppe allerede velbefaren i skræddersyede jakkesæt. Jeg ved, har han klæder fra både Peter Undén og Musella Dembech.
Hvordan er han så endt i nærværende gevandter?
Forholdet til gode klæder ændrer sig, des mere erfaring og viden, man får. Sådan har jeg selv oplevet det, og, jeg tror, Jeppe har været igennem samme proces. En vis afslapning i rigide domme om rigtigt og forkert breder sig med tiden.
Set fra en vinkel. Fra et andet perspektiv får man en langt mere kvalificeret holdning til, hvad der er god stil, og hvad der er dårlig.
Der er det paradoks der, det kan kan man godt sige. Tolerancen for variation stiger samtidig med, man bliver langt mere sikker og skarp i sine bedømmelser.
Noget af det, man umiddelbart bemærker, hvis man som connoisseur betragter en person tøjmæssigt, er, om personen bemestrer en tradition, ikke i den forstand han nidkært overholder alle traditionens regler, men om han har gehør for traditionens ånd. Det er helt afgørende. Ham, der er supergod til at klæde sig, er beåndet, mens den middelmådige sidder åndsforladt fast i paragrafferne.
Jeppe har erfaringen og dette gehør for tradition. Han følger roligt åndens kompas på nye togter, fordi han ved, det i hans tilfælde er pålideligt kalibreret med historien.
Fra Hertugen af Windsor til Jeppe
Mere konkret set føjer Jeppes riviera-look eller resort-dress sig ind i en tradition for nonchalant og stilfuldt sommertøj fra midten af 1900-tallet. Hertugen af Windsor har været med til at forstre stilen, da han sammen med Wallis efter Krigen hensmægtede i lediggang ved Den franske riviera.
Der er også et eksperimenterende, modernistisk strejf i stilen. Jeg tænker på bevægelser i 1920’erne som eksempelvis italieneres arbejde med en såkaldt tuta, et jakkesæt skåret som en let heldragt.
De enkelte tøjdele
Jeppe fortæller, han har de lette, ekstravidde benklæder i lærred fra Scott Fraser og trøjen fra Andersen-Andersen. Hans sommer-hyttesko er fra Baudoin & Lange.
Mere tøjstil fra Jeppe
- Marineblåt jakkesæt
- Hat og halstørklæde
- Ternet sæt
- Rullekrave
- Polofrakke
- Kornfarvet tweedjakke
- Regnfrakke
- Hørsæt
Fotografi: Torsten Grunwald
Jeg har stor respekt for at man eksperimenterer med sit look , men bukserne eller hvad man skal kalde dem(?); er sgu’ godt nok meget brede. Hvad siger Herr Redaktør til buksestilen?
De har vidde, der er noget gammel sømmandsbuks over dem. Jeg synes faktisk, de matcher blusens snit, der tillige er “oversize”
Jeg syntes at buksernes vidde, sammen med den skjulte lukning forand nærmest i større grad sender tanker til de japanske Hakama-bukser, jeg syntes også at det er en vovet vidde, men jeg syntes lige præcis det går. Det tilføjer i hvertfald et interessant pift til tøjet, så det ikke blot ligner at man imiterer det folk gik med i 50’erne men sætter sit eget “spin” på tingene.