Den krævende selvstændighed i sommertøj til mænd
Danske webshops – og butikker i det hele taget – kan noget, når det kommer til afslappet, casual sommertøj til mænd. Den tøjgenre ligger til højrebenet i vores antiautoritære land.
Jeg ville dog ønske mig, der var flere danske webshops, der havde muskler og mod til at køre en selvstændig kuratering af uformelle tøjvarer af høj kvalitet, som for eksempel butikken Goods gør på Østerbrogade i København. Men det er så krævende, så krævende. For den linje forlanger også et publikum, altså kunder, der er parate til at købe næsten ukendt casual tøj, der koster noget. Dem er der ikke mange af i snusfornuftige Danmark, hvor man ikke vil lade sig bilde noget ind, ikke vil stikke op for bollemælk og i dag reserverer blot 3-4 pct. af sit forbrug på tøj og tilbehør.
Men der er muligheder i dag på hylder og bøjler, hvor selvstændighed og kvalitet smelter sammen. Det vil jeg holde fast i. Her følger et skønsomt udpluk af aktuelt uformelt sommertøj og tilbehør til herregarderoben fra otte danske herretøjsbutikker med webshops.
Skriv et svar