Kvalitet først og fremmest
Jeg tøver ikke med at kalde sandaler fra Sandalenwerkstatt Freiburg for verdens bedste. Jeg har godt nok ikke et par selv, og har ej heller besøgt værkstedet i Freiburg. Men jeg kan lugte kvalitet inden for påklædning og skotøj på lang afstand. Og kvalitet er, hvad man bestiller dernede i Freiburg. Ganz sicher bin ich.
Bestiller?
Ja, Sandalenwerkstatt Freiburgs sandaler skal naturligvis bestilles: Man ser forbi. Man finder en model. Fødderne måles op. Der fremstilles en individuel “fodseng”, stropperne tilpasses naturligvis også. Der fremstilles ikke en læst for hovedparten af modellerne. Det giver ikke mening. Når sandalerne er klar, ønsker sandalmagerne i Freiburg, man kigger forbi og afhenter kunstværket, så de kan sikre sig, at alt er, som det skal være.
Det giver sig selv, værkstedet benytter de bedste og mest kostbare materialer, de finder på markedet.
“Vi benytter kun kun vegetabilsk garvet kohuder til såler og stropper, så hudirritation bør kunne udelukkes. Lædersålen lag sys med slidstærk Perlon-tråd (en nylon opfundet af tysken i 1938). Fodsengen er støbt af fleksible korkplader. Der anvendes meget slidbestandige gummisåler til ydersålen,” skriver Sandalenwerkstatt Freiburg. Firmaet udstikker ikke en livstidsgaranti, men deres sandaler forekommer upslidelige, blandt fordi de kan nyforforsåles repareres uden videre.
Sokker forbudt
Modeller ligner også noget, det vil sige de helt rigtige, klassiske design, der sender tankerne hen på Romerriget og Jesu slidsomme vandringer.
Jeg er er solgt, kort sagt, men jeg kommer ikke til at gå med sokker i dem!
Prisen begynder ved knap 400 euro.
.com skriver
Det forekommer mig som en niche af særdeles begrænset udbredelse når vi taler sandaler til godt 400,- euro.
Almindeligvis kvier mange mænd sig ved de beløbsstørrelser til traditionelt fodtøj for slet ikke at tale om hvad selvsamme vil sige til at skulle betale det samme for sandaler.
Personligt er jeg ikke til sandaler og syntes en loafer er uendeligt mere elegant, såfremt loaferen stadig er for meget sko så ville jeg nok rette blikket hen imod espadrilles i stedet for sandaler og bare tæer.
Det kan da heller ikke være videre komfortabelt med bare fødder eller måske det blot er tilvænning, ser frem til at høre andres input omkring det åbne fodtøj og hvorledes det bæres bedst.
Mvh
.com
Torsten skriver
Sandaler er ikke for alle, men vil man dem, ser jeg sandalværkstedet i Freiburg som en drømmeløsning. For nuværende slider jeg et par Birkenstock op på et par år. Alt for meget brug-og-smid-væk for mig. Med et par sandaler fra Freiburg ville problemet blive løst