Det vigtige maleri af familien Ryberg
Statens Museum for Kunst, denne mægtige institution for landets modne kvinder med veninder eller deres mand på slæb, turister, kulturaristokrater i sort tøj, ukoncentrerede skoleklasser OG den velklædte mand. Jeg elsker det.
Jeg er især begejstret for samlingen af guldaldermalerier. De kan være iscenesatte, stive, javel, men i detaljen svigter de aldrig, dér er de konkrete, ærlige. Dér kan man stige ind i dem og rejse 200 år tilbage i tiden.
Et maleri må jeg fremhæve … Egentlig er det fra før guldalderen, og motivet er noget konstrueret. Men tøjdetaljerne gør det muligvis til det vigtigste dragthistoriske maleri, der hænger på et dansk museum. Jeg vil endda vove et håndsyet silkeslips og sige, at det et af de allervigtigste malerier, der hænger på et Europæisk museum, hvis det handler om at dokumentere det store skift i herremoden, der skete sidst i 1700-tallet.
Portrætmaleren Jens Juel skabte det i 1797. Det forestiller storkøbmanden Ryberg og hans søn samt dennes hustru. Ryberg har givet betalt fyrsteligt for maleriet. Men det er ikke så vigtigt. Det er tøjet, det handler om.
De konkrete forskelle
Far Ryberg klæder sig specifikt i den gamle, kunstfærdige mode, der egnede sig bedst til et liv ved det franske hof: Små sko med sølvspænde, silkestrømper, knæbukser, spadserfrakke, paryk og tricorne på hovedet. Sønnen poserer til gengæld i den nyeste engelske macho-modo, ridetøj er det egentlig: Kavaleristøvler, tætsluttende gullige benklæder, blå kjolefrakke med brat afskårne skøder foran, naturligt hår og høj hat fra rævejagten.
Med os i dag
Med nutidens øjne ser Ryberg-familiens tøj selvfølgelig noget gammeldags ud, også sønnens. Skiftet dengang sidst i 1700-tallet til engelsk herremode har vi dog med os den dag i dag. Herretøj – også chinos, trøje og sneakers – skal være praktisk tøj, ikke koket, men dog gerne forføre, overbevise som stil.
Skriv et svar