• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Tøj skal mærkes – interview med Jeppe Bentzen

10. maj 2021, af Torsten Grunwald

Jeppe Bentzen med slips
Jeppe Bentzen. 

—
Lukas Lunøe, studerende og Årets velklædte mand i 2018, har talt med Jeppe Bentzen, studerende og journalist ved Weekendavisen, om slips, regler og Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholms stilfilosofi. TG.

Et gensyn

Mit første møde med Jeppe fandt sted i 2017 og handlede også om tøj. Vi stillede begge op til konkurrencen om at blive årets bedst klædte læser i Euroman. Siden da har jeg fulgt med i Jeppes gøren og laden uden egentlig at kende ham særlig godt. Dog ved jeg, at Jeppe ikke kun deler passionen for tøj. Vi har også begge en forkærlighed for amerikansk politik. Jeppe har ført valgkamp med Rufus Gifford, og har John F. Kennedy som sit største stilikon, da Kennedy formår at overholde etiketten for tøjet på en personlig måde.

Så jeg så frem til mit møde med Jeppe på Østerbro i København, hvor jeg havde sat ham stævne til en snak om herretøj.

jeppe bentzen

Slips siden 8. klasse

Jeppe møder mig ulasteligt klædt i et preppy-sæt tøj, der med fløjlsbukser, derby-sko med brogue, en hvid Oxford buttondown-skjorte, ternet jakke og slips tegner en nydelig ung mand, der ligeså godt kunne gå på college i 1950’ernes USA. Over skulderen hænger en skuldertaske, som Weekendavisen lidt nonchalant hænger ud af. Avisen er næppe noget tilfælde. I en alder af kun 24 år er Jeppe ansat som journalist på Weekendavisen ved siden af sit kandidatstudie i retorik.

“Det er jo lidt en stående joke i min familie, at jeg blev født med hornbriller og en strøget skjorte, så jeg tror altid, at det har været der,” siger Jeppe.

“Jeg har altid, siden jeg var helt lille, udtrykt mig æstetisk. Jeg var sådan en lidt underlig dreng, der skrev digte og noveller, mens de andre drenge spillede fodbold. Et tydeligt minde, jeg har, var, at jeg klædte mig ud med mine kusiner, da der ikke var andre drenge, der gik op i tøj på samme måde som mig. Rygtet siger, at min far ikke syntes, det var det fedeste,” fortæller han.

“Jeg var konfirmationsmodel i den ene fede herretøjsforretning i min hjemby og havde ret optur over det. Som en del af honoraret fik jeg en eller anden form for rabat i butikken. Så jeg kunne gå ned og shoppe – også de dyre sæt nede på bagerste række. Jeg gik ret meget amok og købte det vildeste tøj. Jeg købte pastelfarver, vest og de lyseste slips. Det så jo frygteligt ud. Jeg var halvanden meter høj og hvid. Men jeg kan huske, at det virkelig betød meget for mig, hvad jeg havde på til den der konfirmation,” siger Jeppe.

Senere røg pastelfarverne i baggrunden, men det betød på ingen måde, at interessen for tøj aftog. Da han fyldte 17 år, startede han en freelance-virksomhed, hvor han blandt andet skrev om tøj for det danske tøjmærke An Ivy. Det var også i den periode, at slipset begyndte at fylde mere.

“I slutningen af folkeskolen og starten af gymnasiet begyndte jeg at interessere mig for slips. Det er også det, der har betydet mest for mig, og som jeg har de bedste historier knyttet til. Min ældste ven lærte mig at binde en slipseknude i 8. klasse, og jeg har ikke rigtig bundet det op igen siden da. Jeg har faktisk samlet på slips på de fleste større ture, jeg har været på,” siger han.

Kirsten Birgit viser vejen

Ser man på Jeppes påklædning, er stilen korrekt. Slipset er bundet med dimple, bukserne har en tilpas længde, og der er intet i pasformen, der er ret langt fra skiven. Jeppe er dog ikke meget for regler.

“Grundlæggende mener jeg ikke, at der bør være nogle universelle regler, udover det med, at hvis der er nogle regler, så må man godt bryde dem,” siger han.

Holdningsløs er han dog ikke.

“Jeg vil gerne være pænt klædt, men på en tilbagelænet måde, og så tror jeg bare, jeg har tilranet mig en masse regler. Jeg knapper aldrig den nederste knap på blazeren, og jeg kan ikke forklare hvorfor, det må man bare ikke,” siger Jeppe og fortsætter:

“Tøjet skal jo ikke være elastisk og blødt, og der vil jeg gerne parafrasere Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm [satirefigur fra det hedendengangne Radio 24/7, red.] for at sige, at det ikke er meningen, at tøjet skal være behageligt at have på, det skal helst sidde til, så man kan mærke, man bestiller noget her i tilværelsen. Man kan jo ikke løbe i et par læderloafers, og man slænger sig heller ikke i en fatboy-sækkestol i en strøget skjorte. Så jeg kan godt ryste på hovedet af den trend, hvor man skal have det så behageligt og komfortabelt som overhovedet muligt.”

Jeg er ikke forklædt

Som ung mand skiller man sig hurtigt ud, hvis man bare tager noget så simpelt som en habitjakke og buttondown-skjorte på til en forelæsning på universitetet. Så for mange unge mænd må interessen dyrkes diskret.

“Jeg har jo altid været ham i min store vennegruppe, som har haft en kæmpe bunke slips hængende på bøjle. Og jeg kan da mærke, at selv dem, som giver udtryk for, at de ikke går op i tøj, en gang imellem kommer listende og spørger, om jeg ikke kan lære dem at binde en knude eller låne dem et sæt,” fortæller Jeppe.

Til trods for han sætter slipset højt, er det ikke noget, Jeppe på nogen måde vil påtvinge andre mænd. Man skal føle sig hjemme i en tøjstil, ellers bliver den falsk.

“Jeg klæder mig på til situationen og efter mit eget velbefindende, men jeg er ikke forklædt som et eller andet, jeg ikke er,” siger Jeppe.

Fotografi: Daniel Le

Share

Skrevet i: Diverse tilbehør, Tilbehør Tags: interview 2 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Michael Andersen skriver

    10. maj 2021 kl. 15:14

    Jeppe Bentzen kunne godt blive et forbillede for mig. Det har en anden modenhed over sig. Det gælder også Jeppe’s mere personlige slips, kontra skoleslipset.

    Mht. til at tøjet ikke skal være FOR behagelig, så har jeg oplevet at velskåret herretøj giver mig en bedre kropsbevidsthed. I praksis behøver jeg ikke længere at styrketræne hver 4. dag for at have rart i min krop. Problemet med “blødt og behageligt tøj” er at man bliver udflydende.

    Som noget sidste har jeg bemærket at bløde gummisko kan gøre mig rastløs når jeg for eksempel står og venter på bus/tog, mens et par lædersko der afgrænser og støtter giver en helt anden rank og afslappet værens-modus.

    Besvar

Trackbacks

  1. Nytårstanker om herretøjets status - Den velklædte mand siger:
    3. januar 2023 kl. 14:57

    […] præsenterede deres nye adm. direktør, jf. Børsen, Berlingske og Weekendavisen (fin kommentar ved Jeppe Bentzen). Jeg er selv blevet forhørt nogle gange i forbindelse med slipseartikler. Mit standardsvar har […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Klassisk herremode på Bianco Lunos Allé

De varme dages tre mest bevendte klædevarer var i brug, da velklædte mænd mødtes ved herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg for at hilse på hinanden og sommeren.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Joachim til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Torsten til Harmonisk brug af herresko

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026