Kontante fordele som premiummedlem
Som premiummedlem af Den velklædte mand har du i 2021 adgang til kontante fordele hos fem udsøgte butikker: Hornskov Hats, Holme Vin, Bottegiani, Handskemageren og Dahlman 1807.
Lad os se på de fem butikker.
Holme Vin
Jacob fra Holme Vin fortæller, der er Riesling Week 3.-12. september 2021. Det arrangeres af det tyske handelskammer.
“I forbindelse med Riesling Week har jeg sammensat en eksklusiv smagekasse med de bedste rieslinger fra mine forskellige producenter til en tilbudspris 995 kr. Oveni vil jeg selvfølgelig tilbyde de sædvanlige 20 pct.’s rabat til Den velklædte mands premiummedlemmer, så de får seks forskellige flasker topklasse riesling til en ekstraordinær pris,” siger Jacob.
Bottegiani
Italienske Bottegiani fremstiller fremragende kashmirtrøjer til en rimelig pris.
Som premiummedlem har du et gavekort på 350 kr. (50 euro) til dem.
Handskemageren Dorthe Flarup
Dorthe Flarup tilskærer og syr herrehandsker i sit værksted på Djursland. Hun er uddannet hos Randers Handsker og den eneste handskemager i Danmark i dag.
Som premiummedlem har du et gavekort på 300 kr. til et par handsker fra Dorthes værksted.
Dahlman 1807
Hos Dahlman 1807 finder du danske designklassikere, blandt andet Arkitektmappen og saumurhagebæltet. Jeppe, Mikkel og deres assistent fremstiller store dele af deres kollektion i værkstedet på Fortunstrædet. Andet fremstilles efter deres specifikationer i Tyskland.
Som premiummedlem har du et gavekort på 300 kr. til et bælte fra Dahlman 1807.
Hornskov Hats
Peter Hornskov fremstiller herrehatte fra bunden i sit værksted i Sorø. Og efter mål. Bestilling sker i hans lille showroom på Christianshavn eller online.
Hornskov har netop lanceret en ny hattemodel.
“Vores Bondurant er inspireret af den hat, som Tom Hardys karakter har på i Lawless, ” fortæller Hornskov.
Som premiummedlem kan du købe et styk hat fra Hornskovs hånd med 30 pct.’s rabat.
Problemer med fordelskoden?
Skriv til den pågældende butik med kvittering for premiummedlemskab som dokumentation.
ChristianHL skriver
Hej Torsten
Fremragende partnere, der må være noget for enhver abonnent.
Jeg er i markedet for et par handsker (rettidig omhu), og tænkte i den forbindelse på, om der er planer om at invitere Dorthe Flarup til København?
Med venlig hilsen
Christian
Torsten skriver
Dorthe er nok i København omkring 1. november. Jeg finder ud af, hvor man kan møde hende. Torsten