Premium
Fri adgang til alt i et år.
Månedligt 8-10 nye artikler.
Artikelarkiv med over 1.000 artikler.
Eksklusive kontante fordele hos tre partnere:
- Fri fragt på alle køb hos Pete & Harry
- Et gavekort på 500 kr. på køb over 2.500 DKK hos Skolyx
- Fast 20 % rabat på køb hos Holme Vin
399 kr. om året inkl. moms.
Månedligt
Fri adgang til alt
Månedligt 8-10 nye artikler
Artikelarkiv med over 1.000 artikler
39 kr. om måneden inkl. moms.
Læserinteraktioner
Kommentarer
Skriv et svar Annuller svar
Johannes Riis om slips
Hvorfor slips, og hvem er landets bedst klædte forfatter? Et interview med Johannes Riis, mangeårig litterær direktør hos Gyldendal.
Læs mere
Vlieseline og hul i buksebagen – del 1
Kan vlieseline lappe buksebagen på et par skræddersyede bukser?
Læs mere
ANNONCE Nyt fra premiumpartnere i foråret 2023
Til dig, der er premiummedlem af Den velklædte mand [fri adgang].
Læs mere
Bukseben – find den passende bredde
Brede bukseben breder sig. Kan en skrædder justere de færsigsyede bukser?
Læs mere
Oxfordskjorte Button-Down – rigtigt og forkert
Hvad er egentlig en Oxfordskjorte? Historie, design, stofmuligheder og de bedste butikker.
Læs mere
Herresko – lædersål versus gummisål
I hvilke tilfælde kan man sætte en gummisål på sine lædersko? En guide, også til typer af gummisåle.
Læs mere
Hvis en konfektionsjakke med bevægelige indlæg føles mere behagelig i varmen end en konfektionsjakke med klæbede indlæg, er der efter min opfattelse intet odiøst i at foretrække førstnævnte for sidstnævnte, heller ikke hvis stofindlæggene ikke er på højde med indlæggene i en skræddersyet jakke. Og hvis det er en korrekt antagelse, at en konfektionsskjorte, som er syet i hånden med mange sting, i kraft af sin fremstillingsmåde har en længere levetid end en maskinsyet konfektionsskjorte, er der da heller intet i vejen for at gå efter den holdbareste vare – og da slet ikke, hvis man er nogenlunde gennemsnitligt bygget og plejer at beholde jakken på. (Og hvis det omvendt ingen forskel gør for holdbarheden, om skjorten er håndsyet eller maskinsyet, eller om stingene er få eller mange, er der da heller ingen grund til, at skrædderen ikke bare laver hele molevitten i en ruf på symaskinen). Ingen af de nævnte eksempler kan i princippet forarge mig mindre, end at konfektionssko fra de velrenommerede mærker er maskinrandsyede i stedet for klæbede.
Hvad jeg til gengæld ikke kan snuppe, er, hvis en skosål har en ”randsyning” som er ren dekoration, eller hvis en konfektionsjakke insisterer på at være født med åbne knaphuller og tilmed ikke kan bestilles uden denne facet. Det første er falsk og usselt (og ekstra latterligt, fordi randsyningen jo netop er skjult på ekstra eksklusive sko). Det andet er ved siden af at være fattigfint lodret idiotisk. For det første fordi det ret beset kan være ligegyldigt, om knaphullerne kan åbne eller ej, eftersom man jo alligevel aldrig åbner dem, hvis man er et menneske med kultur. Og for det andet fordi den afsluttende tilpasning af ærmelængden kan vise sig umulig, hvis man ikke kan flytte på knapperne (og er jakken ternet, bliver det først helt håbløst, fordi man ikke engang som en nødforanstaltning kan justere ærmet ved skulderen uden at ødelægge mønsterbanerne). Det går over min forstand, at Suitsupply, der burde vide bedre, ikke giver de stakkels kunder mulighed for at fravælge dette lavkastemærke; men er ærmelængden ramt nogenlunde i første forsøg, kan man da heldigvis diskret lukke knaphullerne og i øvrigt glæde sig over sin jakke.
Pictor, principielt enig i, at hvis standardstørrelsen passer godt, vokser fornuften i håndsyede tiltag. Dog er der ikke mere holdbarhed i en håndsyet skjorte. Der kan være et vist æstetisk behag, men ingen funktionalitet. Håndsyning på en skjorte ser jeg som “kronen på værket”, hvis vi taler om en skræddersyet skjorte. Derudover, helst ikke.
Hej Pictor. Jeg er ikke nødvendigvis enig omkring knaphullerne på en konfektionsjakke. For mig bliver det helt trist, hvis knapperne netop blot er til pynt og ikke kan åbnes – uanset at jeg umådeligt sjældent åbner dem.