Samfundet og herremoden
Covid, hjemmearbejde, stigende råvarepriser, krig.
Man kunne tro, at samfundets store begivenheder påvirker tendenser inden for herretøj, og hvad herretøjsbutikker i København og andre byer tilbyder.
Og man er da ikke fuldstændigt galt afmarcheret, kun næsten!
Tøjets arena har en udstrakt grad af autonomi, hvor egne logikker hersker. Når brun har været fremherskende i modebilledet et stykke tid, skifter man til blå. Når smal mode har domineret nogle år, får moden mere vidde igen. Når en ny teknologisk produktionsform vinder indpas og internettes udvikler sig som salgsplatform, dukker mindre og flere kollektioner op. Sådan går det for sig. De store, pluselige begivenheder i samfundet har lille direkte indflydelse.
Hjemmearbejde kan bestemt påvirke salget af joggingtøj og jakkesæt. Det så man det første års tid under Covid. Dårlige privatøkonomiske prognoser kan bestemt påvirke mængden af tøjkøb. Tøjets arena fungerer ikke uafhængigt af rutscheture i omgivelserne. Hvad der sker i samfundet, sætter bølgeskvulp i gang inden for herremoden. Men konklusionen – hvilket tøj, der må udbydes – drager designere, markedsfolk, indkøbere, sælgere, butiksejere baseret på modens egne mekanismer.
Hvad siger butiksejere om tendenser?
Tendenser hos Herrernes Magasin
Jeg har talt med et par stykker i København.
David Krarup, Herrernes Magasin:
“Vi har mere made-to-measure. Alt har jo været uforudsigeligt, og derfor er et stort varelager risikabelt. I stedet for at købe ind for fx 250.000 kr. hos en producent, så køber jeg måske kun for det halve nu.”
David Krarup og Herrernes Magasin, der er store på jakkesæt og klassisk herremode, har dog ikke kunnet styre sig fri af samfundets nedlukninger under Covid.
“Konfektion (red. jakkesæt o.lign.) er det første, der ryger, når det selskabelighed forsvinder. Så jeg har været hårdt ramt,” siger David Krarup.
For at komme tilbage, satser han også på mere udsøgte design.
“Jeg er begyndt at finde leverandører, hvor jeg kan skabe, hvad jeg vil have. Jeg kan bestille en vest med skrå lommer. Jeg kan specialdesigne en safarijakke og så videre,” siger ejeren af Herrernes Magasin i Københavns Nørregade.
Mindre stiv brug af jakkesættet
Han oplever også, at kunderne har bevæget sig væk fra en standhaftig brug af jakkesæt.
“Kunderne er mindre varme på at tage et slips på, men binder gerne en klud om halsen. Det kan være John Wayne-stilen eller som Fritz & Poul. Det har forandret sig de sidste fire-fem år,” siger David Krarup.
Han har også observeret en bevægelse fra klassiske jakker over “unconstructed” blazere til nu overskjorter, der kan indgå i en iøvrigt klassisk tøjstil, ikke sjældent med loafers nederst.
Rullekravetrøjen
Hos Garodkin på Gl. Kongevej på Frederiksberg ser man også en mindre formel brug af jakkesættet.
“Rullekraven er blevet ligeså velanset som en skjorte under jakken. Polokraven også med, men særligt rullekraven,” siger Nicolaj Eriksen, der er medejer af Garodkin og står for den daglige drift.
“Man har den fine, tynde udgave i cashmere til om dagen og aftenselskaber, og den tykke version til turen i weekeenden,” siger Nicolaj Eriksen.
Han har dog på ingen måde opgivet slips og formelle sko (Edward Green).
“Vi købte Marinella-slips i en tid, da verden sov og så Netflix. Men det er faktisk gået fornuftigt,” siger Nicolaj Eriksen.
Made-to-measure fylder også lidt mere hos Garodkin, men ready-to-wear af den fineste, italienske slags er stadig, hvad det handler om.
“Ready-to-wear er måske 90 % af omsætningen,” siger Nicolaj Eriksen.
Som David Krarup hos Herrernes Magasin forsøger han også at raffinere sortimentet og bevæge sig væk fra standarder.
“Det er fristende at blive ved de eksisterende 15 mærker. Det er umiddelbart nemt. Men vi skal prøve nyt. Verden går ikke i stå. Jeg inspireres af butikker i New York og Hong Kong. Det er der, jeg ser hen,” siger Nicolaj Eriksen.
Det store verden indvirker således på herretøjsbutikkens sortiment. Tøjets store verden.
Skriv et svar