En undtagelse
Dragt- og modehistorikerne Mikkel Venborg Pedersen og Marie Riegels Melchior står bag et stort, nyt værk om vores påklædning i Danmark i de seneste 400 år. Moden i Danmark gennem 400 år, bd. 1-2, udgivet på forlaget Gad i foråret 2022, lyder formalia.
Lad mig straks slå fast, at værket er meget velkomment. Vi har ikke mange videnskabeligt funderede bøger af mode- og dragthistorisk art i Danmark. Og det er basalt givende, når Mikkel Venborg Pedersen og Marie Riegels Melchior gennem studier af originalt tøj, tekster og billedmateriale trækker danske facetter frem af en iøvrigt generel modehistorisk udvikling i Europa – særligt i Frankrig, Tyskland og England – siden barokken.
Susebukser og fjedersko
Mikkel Venborg Pedersen, der er museumsinspektør på Nationalmuseet, tager sig af de første 300 år. Han behandler både kvinde- og herretøj, og han dykker ned i såvel adelens og borgerskabets tøj som almuens. Vi hører om stændersamfundets strikt lagopdelte tøj, herrevestens udvikling, fodtøjets forandring, silke, korsetter og halsbind, skiftet fra knæbukser over pataloner til moderne bukser med gylp og siden pressefold over knæet.
Særligt inden for kvindemoden kan Mikkel Venborg Pedersen eksemplificere med foto fra Nationalmuseets dragtsamling, så man får et klart billede af, hvordan datidens tøj egentlig så ud. Inden for herretøjet kan Mikkel Venborg Pedersen eksemplificere med mange tekststykker, der sætter præcise ord på udformningen af diplomatfrakke, jaket, smoking med videre.
Jeg er selv meget velbevandret i perioden, men Mikkel Venborg Pedersen kommer vidt omkring, og jeg blev blandt andet beriget med “susebukser” (vide, løse benklæder, der kan “suse” i vinden) og fjedersko- og støvler (Chelsea boots!).
Fra tøj til mode
Marie Riegels Melchior, der er etnolog og lektor ved Saxo-insituttet, skriver om moden i Danmark fra 1900 til 2020. Hun følger i Mikkel Venborg Pedersen og eksemplificerer strømninger i dame- og herremoden i Mellemkrigstiden og derefter. Vi læser om kvindekjolens reformation, stormagasinernes betydning, Oxford bags, krigens afsavn, New Look, swingpjattere, teeangetøj, anti-mode og de mange danske designere fra 1960’erne og fremefter. Igen kommer vi vidt omkring.
Skal jeg rejse en lille kritik mod værket, må det være en manglende interesse for tøj. Det lyder nok paradoksalt, men jeg ville have sat pris på en endnu mere praktisk, dybere fremlægning af, hvordan snit, farver og brug af tekstiler har forandret sig i Danmark. Første bind af Moden i Danmark gennem 400 år rummer retfærdigvis mange specifikke detaljer om tøjets udvikling. Men specielt sidst i andet bind bliver vores påklædning til en afledt effekt af krig, konjunkturer, danske designere, lobbyistiske tiltag, fast fashion. Hvor er for eksempel den facetterede gennemgang af 1950’ernes islandske sweater og Piontek-landsholdets syntetiske, bolchefarvede træningsdragt, som menigmand købte i rigt mål? Det kan dog, indrømmet, være en korrekt prioritering i den forstand, at moderne tøj er ikke særligt interessant, for det er primitivt i design og hurtigt industrielt fremstillet. Til gengæld ligger der så viden i, hvordan producenter og forbrugere selv har gjort – og stadig mere gør – et stort nummer ud af det.
Mere om Moden i Danmark gennem 400 år
Moden i Danmark gennem 400 år (2022, Gad), skrevet af Mikkel Venborg Pedersen og Marie Riegels Melchior.
Bind 1: 1660-1900 | Status – Luksus – Velklædt
Bind 2: 1900-2000 | Chik – Smart – Moderne
Skriv et svar