Fra støvfrakke til cottoncoat

En cottoncoat er ikke en Macintosh

Flere går galt i cottoncoatens historie, har jeg bemærket. Der henvises til Charles Macintosh (1766–1843) og hans gummifrakke fra 1820’erne. Kemikeren Macintosh fandt på at klæbe gummi og bomuldsstof sammen, så der opstod en bøjelig, vandtæt klædevare. Han patenterede sin opfindelse i 1823, og snart efter dukkede de første regnfrakker op syet af Macintosh’ klædevare.

Allerede på Macintosh’ tid fandtes der dog det, man herhjemme kaldte en støvfrakke. Det var en sommerfrakke af lyst lærred, som man typisk brugte på rejser.

Støvfrakkens eksistens på Macintosh’ tid er ikke stensikker, men jeg har fundet så mange litterære henvisninger til en støvfrakke i sidste halvdel af 1800-tallet, at jeg formoder, at den allerede fandtes i første havldel af århundrede, da Macintosh-frakken dukkede op.

“Hans Klædning bestod af en Støvfrakke og en bredskygget Hat; paa Ryggen bar han en let Randsel [simpel rygsæk], i Haanden en Knortestav,” skriver Valdemar Thisted i en novelle fra 1850. Det er den første brug af ordet, jeg har fundet.

I sidste halvdel af 1800-tallet dukker støvfrakke op igen og igen.

“nu trækker Varmen i Støvfrakke hvid,/
Og Skrædderen gjør sig den yderste Flid/”

– skriver Holger Drachmann i digtet Vaarsang fra 1875.

Henrik Pontoppidan vil også være med:

“En Mand med høj, graa Hat bagi Nakken, Støvfrakke og Kikkert paa Maven traadte ud paa Gjæstgivergaardens Trappe og indsnuste omhyggelig den “højst interessante” Saltvandsluft,” skriver han i en novelle fra 1883.

Der findes et fysisk eksemplar af en støvfrakke på Sæby Museum. Den er fra begyndelsen af 1900-tallet.

“Det blev kaldt en “Støvfrakke”, far brugte den om sommeren, når han var i sit pæne tøj og skulle køre i hestevogn. Vejene støvede og for at tøjet ikke skulle blive gråt og snavset, brugte herrerne den slags frakker,” skriver datteren, der indleverede frakken til museet.

En cottoncoat er en støvfrakke

Så cottoncoaten har en forfader: en støvfrakke. Det er er egentlig bare derhen, jeg vil.

Om der overhovedet er en teknisk, designmæssig forskel mellem en støvfrakke og en cottoncoat, er svært at afgøre. Dog har jeg indtrykket, at støvfrakker flest var med almindeligt påsat ærme.  Cottoncoaten, der fik sit navn og blev et fænomen i 1930’erne, var typisk med raglanærmer.

Den populære cottoncoat

Textilbogen fra 1961 gør følgende sigende overvejelser om cottoncoaten:

“Det er for øvrigt interessant at konstatere, at der i tiden efter den sidste krig har fundet en betydelig ændring sted i forbrugsvanerne inden for regntøj. De tidligere så populære »gummiregnfrakker« sælges faktisk ikke mere; i stedet køber folk en plasticfrakke, der i kraft af sin store effektivitet og ringe anskaffelsessum er blevet uhyre populær. Samtidig har den imprægnerede frakke, navnlig Cotton-Coat’en, vundet stort terræn, idet den i efterkrigsårene har udviklet sig fra at være en praktisk »vejrfrakke« til at blive en elegant modefrakke til en rimelig pris, og den er samtidig praktisk, idet den stadig besidder mange af regnfrakkens egenskaber. Det vundne terræn for den imprægnerede frakke er taget ikke blot fra gummiregnfrakken, men også fra uldkonfektionen.”

Tiden har således forvandlet, hvis jeg skal tolke videre, “en vejrfrakke”, det kunne væren støvfrakke, til “en elegant modefrakke”, det vil sige en cottoncoat. I de imprægnerede udgaver er cottoncoaten desuden så funktionel, at den også har kunnet pensionere flere regnfrakker, for eksempel Macintosh-frakken, og sågar nogle af de klassiske uldfrakker, det vil sige ulstere og paletoter.

Cottoncoaten lever som bekendt i bedste velgående. Designmæssigt er intet nævneværdigt sket. Tekstilsiden har heller ikke forandret sig meget. Der er stadig de tætvævede, robuste garbardinestoffer af bomuld eller bomuld/polyester og nogle gange uldudgaver. Du finder de seks bedste mærker på markedet her.