Kongen af strik
Amerikanere opdagede en pullover af Shetlandsuld, da Hertugen af Windsor i 1920’erne viste sig i en brunligt mønstret sweater fra Fair Isle, en shetlandsk ø.
Ensfarvede udgaver fulgte i kølvandet og blev meget udbredte i USA i 1930’erne og en del af campusstilen, preppystilen. En pullover af Shetlandsuld nåede sit højdepunkt i USA i 1950’erne.
“Shetlandsweateren er lige så meget en del af den amerikanske college-scene som homecoming-weekender og mandagsmorgentimer,” skrev det førende herremodemodemagasin Apparel Arts i 1957.
Selv om Shetlandstrøjen i de følgende årtier gled af ryggen, havde den også godt fat i 1980’erne og 1990’erne. Da den amerikanske kulturhistoriker Paul Fussell i 1992 udgav sin bog “Class: A Guide Through the American Status System”, rangerede han Shetlandstrøjen højest i hierarkiet.
“Da sweatre er praktisk talt obligatoriske i forbindelse med den højere middelklasses lag-på-lag-stil, er det vigtigt at vide, at Shetlandstrøjen med rund hals er den fineste, og i “skotske” farver – lyngfarvet og lignende, især når en slipseløs Oxfordskjorte (uden kunsfibre) titter frem. Tilsæt en dyr tweedjakke uden skulderpolstring, og ingen kan se, at du ikke er fra den øvre middelklasse. En sweater med V-hals, der er designet til at bevise, at man bærer slips, er af den grund middelklasse eller endog højproletarisk,” skrev Paul Fussell.
Paul Fussells skel mellem trøjer med rund hals og V-hals er en interessant kulturel fortolkning, men hans ærinde som sådan fremstår i dag noget bedaget. Preppystilens evne til at kolportere status oplever jeg som stærkt svækket. Dog noterer jeg, at Shetlandstrøjen har en rund hals hos ham, for det har den nemlig – og bredt ribstrikket, vil jeg tilføje, ligesom trøjens manchetter er.
Desuden er en pullover af Shetlandsuld karakteristisk blød, fordi fibrene er fine, og fordi man strikker den luftigt, med lav strikkefasthed.
Varm sag
Uagtet Shetlandstrøjens eventuelle ædle status og taktile fortrin er mit problem med den, at den ligesom lammeuldstrøjer bliver varm indendørs. En pullover af merinould eller 1 ply-kashmir rammer luneeffekten bedre.
Falder temperaraturen bare et par grader, for eksempel til 19 grader (sic!), er situationen straks anderledes. En pullover af Shetlandsuld toner frem som en perfekt løsning indenfor over en skjorte.
De originale udgaver
En Shetlandstrøje strikkes allerhelst i hånden. Men jeg vil sige, at der er rigelig med autenticitet i de maskinstrikkede udgaver, hvis bare uld og strikkemetode er shetlandsk.
Jeg er kommet frem til, at Shetland Woolen Co nok fremstiller nogle af de reneste modeller. Dog er der flere andre muligheder. Det er bare at søge på nettet.
Lækker tøjkombination du har valgt.
Jeg kører nok selv mere varm end jeg har tendens til at fryse. Hvis jeg skal temperaturregulere godt i Shetlandsweater så består tricket for mig i at have en rummelig skjorter under, såsom Viyella classic fit og gerne i 20% uld og 80% bomuld. Jeg kan bedst beskrive det som at skjorten skaber en regulerende ‘buffer’ gennem afstanden til huden.
Eftersom du nævner mindre varme Shetland-alternativer, så er det værd at nævne at UNIQLO laver en let Shetlandtrøje i hudvenlig micron-uld. Supervelegnet til indendørs brug. Man kan diskutere om farverne er mest mode, men en mørk navy gik jeg ikke fejl af. Micron ulden over Viyella skjorten er en sublim oplevelse.
Lidt om indetemperatur, så synes jeg der er tendens til at gå i panik.
I den sidste tid har nyhedsoverskrifterne stærkt problematiseret at skoler skulle sænke temperaturen til 19 grader. Der har været beretninger fra elever og lærere der har skulle tage trøjer på. Dog enkelte positive udmeldinger fra skoler hvor de elevfyldte lokaler havde tendens til at blive overvarme.
Jeg begyndte selv at værdsætte lav temperatur hjemme efter at tilbragt et år på bibliotekerne med at skrive. Mange befandt sig godt i deres sweater, hættetrøjer, andre helt eller delvist med overtøjet på. En ældre herre læste altid sin avis i trench coat. Nogle vinduer lidt utætte. Men hyggeligt.
Billedet har ændret sig.
Under Corona-nedlukningen valgte mange biblioteker at isolere bedre. Mere ovenlys og fancy bogopstillinger badet i lysspots, så visse steder er blevet en ganske varm affære at sidde der. Ikke nogen ubetinget forandring til det bedre.
Ja, det er sjovt, hvordan folk kan klage over to graders forskel. Vi skal ikke længere tilbage en 1960’erne, hvor centralvarme først for alvor kom til masserne. Indtil da var der masser af folk, særligt på landet, der måtte fyrre med kakkelovne i dårligt isolerede huse. Om vinteren kunne stuetemperaturen sagtens være mellem 15-18 grader, så varmt tøj og tungere metervarer var påkrævet. Vestens bortgang i herremoden som en nødvendig del af jakkesættet kan til dels også skyldes de stigende stuetemperature.