Den gode smag følger foreskrifter
Spørger man en sociolog, er svaret nøgternt: Den gode smag opstår, hvis man repeterer nogle anerkendte figurer, foreskrifter. For eksempel kommer den gode smag i spil, når man spiser med kniv og gaffel, indretter sit hjem eller tager tøj på. Man kan udføre de handlinger efter anerkendte foreskrifter (god smag) eller ej (dårlig smag).
Dem, der bedst forstår, hvad de anerkendte foreskrifter er, er dem, der er mest anerkendte på det givne felt. Kunsthistorikeren kan udtale sig med vægt på feltet maleri. Man lytter til arkitekten, når talen falder på bygningskunst. Og, ja, man skeler til yours truly, når talen falder på klassisk herremode.
Jeg er ikke fuldstændig uenig i den sociologiske tilgang. De pågældende folk, herunder undertegnede, har jo rent faktisk sat sig grundigt ind i tingene, så hvorfor ikke lytte og respektere deres syn på sagen?
Korrekt vs god smag
Med hensyn til påklædning skelner jeg mellem korrekt og god smag. Korrekt smag er at bære et slips, hvis man bør gøre det. God smag er, at slips og knude samtidig behager øjet.
Man kan også sige, at den korrekte smag overholder dresscode og tradition i store træk, mens den gode smag tillige efterlever æstetiske foreskrifter. Den opviser harmonier i brug af snit, farver, mønstre, teksturer og tilbehør.
Meget påklædning i dag, ikke mindst i arbejdsmæssig sammenhæng, er i bedste fald korrekt smag. Højere er niveauet ikke. Desværre.
Sikker vs selvstændig god smag
Den gode smag kan være sikker smag, lydefri. Man klæder sig i henhold til dresscode og æstetiske foreskrifter. Lad mig halvgamle mand kalde hin stil for et 11-tal.
13-tallet findes således også. Det kræver, at man tager chancer, bryder de almindelige foreskrifter og lykkes med det. 13-tallet belønner potentielt, at man tør sanse og føle, miste fodfæstet, være selvstændig.
Det er eksempelvis god smag, at jakken er mørkere end bukserne. Har man en fornemmelse for påklædning, fordi man har udviklet et blik for tøjets snit, farver, mønstre, teksturer og tilbehør – påklædningens helhed, kan man dog med held bryde med foreskriften.
Lykkes man ikke, falder man dybt. I stedet for at klæde sig virtuost, fremstår man blot kikset klædt. Det funklende 13-tal i horisonten ender som et 6-tal eller noget værre. Sådan må det være. Den modige belønnes gavmildt eller straffes hårdt.
Vejen til den gode smag
Jeg ser ikke meget hokuspokus på vejen til den gode smag inden for påklædning. Man aflæser og efterligner den givne tradition. Man bliver bedre til at efterleve også de æstetiske foreskrifter. Slutteligt begynder man at eksperimentere og lykkes – forhåbentlig – oftere og oftere med det.
Skriv et svar