Nej til hvide skjorter
Hvordan sætter man slips og skjorte medsamt jakke harmonisk sammen?
Vi har fat i temaet, der aldrig dør.
Man kan halvvejs fjerne problemet ved at holde sig til en hvid skjorte. Da skal slipset bare være pænt i sig selv, “rich and modest” med T.S. Eliot, og man er kørende.
Jeg er nu ikke selv begejstret for hvide skjorter. Jeg har dem, men går sjældent med dem. Jeg synes, de er for entydige og dominerende, naive i symbolsk forstand, ligesom en sort skjorte kan være. Jeg er til lyseblå, flødefarvede, stribede skjorter – til et terrain vague. Som kong Charles.
Kulørte og mønstrede manchetskjorter er som antydet også mere udfordrende. Man skal pludselig afstemme med slipset.
Skjorten og slipsets harmoniske kombination
Skjorte og slips tone-i-tone er det sikre greb. Skjorte og slips knyttes farvemæssigt sammen, udgør en enhed, den blå, grå eller brune jakke bliver rammen. Man kan i tillæg lade mønstrene ramme nogenlunde samme størrelse, hvis de er forskellige.
Er de ens, fx tern eller striber i både skjorte og slips, skal der være stor forskel i størrelsen.
Er kuløren forskellig mellem slips og skjorte, kan man harmonisere på lysstyrken, fx ved at kombinere lyseblå og pink. Er skjorten i tillæg mønstret, typisk stribet, kan man matche med et slips, der også er mønstret.
Pointen er, at man må lede efter nogle harmonier mellem skjorte og slips på tværs af forskellene.
Favorithabit- og slips med tre forskellige skjorter
Den ensfarvede lyseblå skjorte er skjorte nummer 2 og så sikkert, at den næsten rivaliserer en hvid skjorte som den primære forretningsskjorte.
Den blåt blyantstribede hvide skjorte er et lidt overset alternativ til den lyseblå skjorte. Den har en changerende effekt og har et diskret ubestemmligt udtryk på afstand, fordi den hverken fremstår rigtig hvid eller lyseblå. Kong Charles benytter den meget.
I stedet for den typiske blåstribede skjorte kan man prøve en rød. Farvespændet er stadig stramt i rød, blå og hvid.
Skriv et svar