Markedsføring versus produkt
Det danske skjortemærke Barons har været dygtige til markedsføring. I 2020 var de i tv-programmet Løvens hule, og selveste Michael Laudrup agerer influencer for dem.
Markedsføring er dog en ting, produktkvalitet noget andet, og hvor befinder Barons sig med hensyn til sidstnævnte aspekt?
Tidligere på ugen besøgte jeg Barons nye store butik i Københavns Pilestræde for at undersøge og teste deres skjorter.
Sortimentet
Barons satser tydeligvis hårdt på dagligdagens forretningsskjorte. Udbuddet er i hovedsagen blå og hvide modeller med enten en almindelig semispredt krave eller cutaway. Derudover har de også et par buttondown-modeller. Kulørte skjorter spejder man forgæves efter.
Snittet svinger mellem såkaldt super slim, slim og contemporary. Stoffet er enten glat poplin eller kraftigere twill, som den danske mand traditionelt har forkærlighed for. Alle skjorterne er ren, (relativt) strygefri bomuld.
Skjortemodellerne bærer imposante navne som The CEO, The Founder og The Ambassador (de navne kommer vi tilbage til).
Positivt
Jeg spurgte efter en lang model, og positivt var det, at Barons kunne finde et eksemplar frem – få butikker kan det i dag, dog kun i slim, ikke i det lidt videre comtemporary-snit, hvorfor jeg var en anelse skeptisk.
Den skepsis kunne jeg dog snart pakke sammen, for den lange slim-skjorte sad fortrinligt på min figur teknisk betragtet. Der var meget lidt, der kunne forbedres. Mest generende var, at skjorten var lidt for trang i ærmet neden for albuen. I krave, skulderstykke og bryst var der umiddelbart ikke noget at komme efter.
Der var også god plads i skjorten i den forstand, at jeg problemfrit kunne bøje mig og føre armene fremefter, selv om skjorten var relativt nærgående i silhuetten.
Kraven var også passende proportioneret med tilstrækkeligt store snipper. For nogle år siden syntes skjortekraver altid for små på herreskjorter ready to wear. Det kan man ikke klandre Barons kraver for at være.
Derudover tiltalte Barons prunkløse design mig. Det kan være forbløffende svært at finde en herreskjorte, der ikke har farvede knapper eller tråd eller et mønster eller blå stribe på indersiden af kraven. Hos Barons undgår man den form for gejl.
Problematisk
Hvad angår forarbejdningen, er det nok for meget at kalde den problematisk. Men der er ikke noget wow over den i det hele taget. Knapperne er plastik, og sømmene typisk industrielle med stor afstand i stingene. I det eksemplar jeg havde på, småtrevlede stof ud af en søm, se foto ovenfor. Det kan være et tilfælde. Jeg kunne ikke lade være med at se det som en markør for, hvor meget krudt Barons bruger på deres forarbejdning.
Skjortestolpen foran er også afstivet med vlieseline. Det gør mange skjorteproducenter i dag, fordi det giver hold i skjortefronten, hvis man knapper skjorten op, hvad de fleste mænd gør. Men charmerende er det ikke at plastificere en herreskjorte på den vis, synes jeg.
Skjorter er også kommunikation, og jeg har det selv svært med Barons ordfamilie. Bare skjortenavnet, Barons, generer mig: Hvorfor skal der konnoteres så hårdt til en bedaget fantasi om gammel overklasse?
Det overtydelige greb, nu bare med henvisning til nutidens stjerner, går igen i modellerne: The Founder, The CEO, The Lawyer, The Ambassador, The Consultant.
Der er en lang tradition for prangende navne påhæftet herretøj. Storebror Eton, det allestednærværende svenske skjortemærke, er et eksempel herpå.
Jeg synes dog, at Barons med deres muskelnavne taler ned til deres kunder, og jeg ville selv kun kunne bære en Barons-skjorte, hvis jeg forholdt mig ironisk til deres ordfamilie. Men jeg er jo nok bare ikke i målgruppen, som man siger.
Konklusion
Leder man efter en prunkløs, regulær herreskjorte fra stangen, og rager navnene en en papand, skal man se forbi Barons. Prisen på 800-900 kr. er rimelig. Jeg kan ikke se, at eksempelvis de svenske skjorter fra Eton og Stenstrøms, der koster 4-500 kr. mere, kan mere, hvad angår stof og design, faktisk tværtimod.
Med de tre forskellige vidder og mulighed for lang model ser jeg desuden en chance for at finde en model hos Barons, der passer rimeligt godt.
Jovist, man finder billigere, no nonsense-herreskjorter fra blandt andet gamle Bosweel, der også er dansk. Men stoffet er ikke samme kvalitet. Barons er ærlig værdi for pengene, det synes jeg.
Bedømt ud fra dit foto ser det ud til, at den lange model leverer, hvad den skal, mht ryglængde, men ærmerne, synes jeg ser for lange ud og det kommer fra en, der altid har problemer med at finde ærmer i tilpas længde.
Prisen virker bestemt fornuftig ud fra det beskrevne.
Jeg husker måske galt, men var der ikke et skjortemærke tilbage i 70erne, med samme navn og som typisk tilbød skjorter i nuancerne brun og sandfarvet. ?
Jo, Barons lyder som et navn, man har hørt før. Jeg tænker umiddelbart Hobson og Bison. Kan være, andre kan supplere.
https://www.bornholmerkunst.dk/images/2014-11-09/Images/Blaa%20ternet%20Baron%20skjorte.JPG
Jeg husker tydeligt Baron-skjorten som en populær artikel fra halvfjerdserne – Søren Ulrik Thomsen omtaler den i sin novelle om sommeren 1972 “Hverdag, eventyr og tilfældighed” :
“Med skrækblandet fascination mindes jeg den kompromisløse tarvelighed i et årti, hvor shampoo og marmelade forhandledes i toliters-dunke, hvor man gik rundt med 20 Look i brystlommen på sin Baron-skjorte, hvor der blev danset til T. Rex på diskotek ”Revolution” på Åboulevarden”
Jeg er enig i din vurdering i kvaliteten i forhold til Bosweel. En ting Barons ikke kan levere, som Bosweel kan, er en størrelse 37 i et klassisk fit, som har et brystmål på 116 cm, hvilket giver mig den fornødne plads til bevægelse, men samtidig en krave, der slutter tæt om min hals. Barons contemporary er for snævert i en størrelse 37/38 til, at jeg kan holde ud at have den på henover ryg og bryst.
Det er det. Den gode skjorte ready to wear handler allermest om, hvor heldig man lige er med at finde det mærke, der passer ens figur (nogenlunde).
Jeg ville lige samle op på din anmeldelse, da jeg selv tilfældigvis var forbi Barons i weekenden. De kunne desværre ikke skaffe mig en skjorte der passede i halsen til slips. Det er lidt skidt for en skjorteproducent, at de ikke har en eneste skjorte i 36 eller 37, men jeg forstår også, at folk som mig udgør en meget lille del af markedet.
Tak for opfølgning, Thomas. De har helt sikkert regnet på, hvilke størrelser der kan betale sig at føre. Kunne lyde, som om du skulle overveje made to measure.