Jagten på status
I sin bog Status and Culture: How our Desire for Social Rank creates Taste, Identity, Art, Fashion, And Constant Change (2022) gør amerikaneren David Marx sig til talsmand for, at alle vores små valg inden for inden for musik, mad, tøj mv. reguleres af en vedvarende bestræbelse på at sikre og udbygge en social status, dels i samfundet generelt, dels i de cirkler vi identificerer os med. Med andre ord, folk giver tilsyneladende fornuftige og ærlige forklaringer på, hvorfor de køber en Porsche, spiser på Michelin-restaurant, lytter til jazz, køber et skræddersyet jakkesæt eller bor i Hellerup, men i virkeligheden, hævder David Marx, handler det allermest om at forbedre en placering i et socialt hierarki, de ser for sig og tager alvorligt.
Statusjagten er intensiveret, hvis det står til David Marx og konsorter. I gamle samfund var det bestemt, hvad vi skulle være. Hvis ens far var tømrer, blev man selv tømrer eller en anden slags håndværker. Arbejdede ens far på fabrik, kom man selv til arbejde på fabrik. Og var ens far direktør, blev man selv direktør. Der var en statusmæssig stabilitet i samfundet.
Det moderne samfund er langt mere foranderligt. Ens skæbne synes ikke givet. Man skal hele tiden arbejde for sin status. Valg af mad, tøj, bil, rejser, boligindretning mv. bliver midler, man bruger til at bygge og bolstre sin status med, ligesom ens arbejdskarriere er et redskab.
Duellen mellem gamle og nye penge
Statusjagten fører til kampe.
Den måske mest indædte kamp er duellen mellem etablerede kulturforbrugere og nybegyndere, mellem gamle penge og nye penge.
Førstnævnte kan ikke døje sidstnævntes tydelighed. Når nye penge sidder på Café Victor eller i restauranten på Hotel d’Angleterre og vifter med et stort, dyrt ur på håndleddet, bobler de etableredes sarkasme over nye penges dårlige smag: Pengene træder alt for tydeligt frem.
Foragten går dog også den anden vej. Nye penge ser ned på gamle penges “utydelige”, underspillede raffinement, som de klassificerer som svaghed og forbundet med, at de ikke har måttet arbejde for sagen, men fået deres privilegier foræret.
Mere end statusjagt?
Ideen om, at statusjagt- og kampe former vores tøjvalg mv., er et gammelt tema inden for sociologien. Har man ikke hørt om det før, kan man føle sig stødt på manchetterne, ramt, fordi det pirker ved ens selvbillede. Sociologisk set er ideen dog ukontroversiel. Allerede 1904 skrev den tyske samfundstænker Georg Simmel et essay om mode, hvor han når frem til, at folks tøj- og kulturvalg som sådan styres af en lige del ønske om at tilhøre en særlig gruppe og tage afstand fra en anden, altså at der er en samtidig identifikation med en bestemt livsstil og en differentiering fra en anden i den måde, vi klæder os på og indretter vores liv på i det hele taget.
Selv om de fleste nok vil indrømme, at sociologerne har fat i noget, vil mange i et relativt uhierarkisk land som Danmark nok også sidde tilbage med en følelse af, at sociologernes forklaring er forsimplet: Den nydelse af et måltid mad på en restaurant eller et stykke musik, som man oplever, kan ikke bare ses som en nydelse, der skyldes, man oplever, man bolstrer sin sociale status. Nydelsen udspringer også af et biologisk velvære, af skær stimulation og kropslig frihedsfølelse.
Det synes også mangelfuldt at anskue et stykke beklædning som et skræddersyet jakkesæt som et rent statusredskab. Der er jo meget få mennesker, der kan identificere og værdsætte et skræddersyet jakkesæt til forskel fra eksempelvis et kostbart ur eller bil. Der er heller ikke nogen på de sociale arenaer, der rigtigt efterspørger et skræddersyet jakkesæt, bort set fra Den velklædte mand og enkelte andre internationale nichemedier og stemmer. Tidligere var et skræddersyet jakkesæt obligatorisk for en topadvokat eller direktør i et stort firma. Den tid er mildest talt forbi.
Til gengæld kan et skræddersyet jakkesæt fortætte den enkeltes nydelse og dyrkelse af en bestemt form for traditionsbunden æstetik: At se noget falde i hak. At se noget virke. At se kvalitet. At se sig forbundet med historien. At føle sig i en perfekt harmoni med sin påklædning. Det er velvære og frihed og også en følelse af sikkerhed, som man givetvis kan bruge socialt. Men som møntfod i det store statusspil, forekommer der at være begrænset købekraft i et skræddersyet jakkesæt i dag.
Skriv et svar