Shorts og smokingjakke
“Om aftenen, når der skal spises eller danses, kan mænd bære bermudashorts med en hvid eller sort smokingjakke,” kan man læse i en engelsk håndbog fra 1924, der beskriver skik og brug af påklædning på Bermuda i caribiske øhav.
Jeg mener ikke, at hin 100 år gamle oplysning er et argument for, at nutidens mænd ubesværet kan bære korte bukser hvor som helst og når som helst, så snart temperaturen rammer 20 grader. Men den fortæller, såfremt den er til at stole på, og mon ikke den er det, at korte bukser har en historie som stil og god smag, også som en del af klassisk herretøj. Det synes jeg.
Jeg er i alle tilfælde ikke selv bange for at trække i korte bukser, shorts. Men jeg følger principper, kan jeg konstatere.
1. Nul shorts i indre by
Jeg tåler ikke korte bukser på Kgs. Nytorv eller gågaden i Århus – eller andre centrale bystrøg. De er rum, hvor det fælles har forrang, mens det private må leve i skyggen. Det synes jeg.
2. Nul shorts i kontorbygninger
Jeg ved, at eksempelvis it-programmører elsker shorts i sommermånederne, og jeg skal ikke tage dem fra dem. Men stilistisk dur de ikke. Sommerhustøj i afkølede kontorlandskaber er uden melodi. Tøj og sted passer bare ikke sammen.
3. Nul shorts i motoriserede transportmidler
Følgende samme logik som i kontorlandskaber: Shorts og bil, shorts og færge, shorts og tog og shorts og fly, nej tak! For det første er de rum, man befinder sig i, afkølet til almindelig beklædning med lange bukser. Desuden, hvis man er i fælles rum på en rejse, skal man ikke trænge sin privathed op i hovedet på andre mennesker, som bare (herre)ben er. Det er ubetænksomt.
Shorts, ja tak
Til gengæld er der plads til shorts i sommerlandet. Det synes jeg.
Inspiration
I 1924 ville “Bermudashorts” typisk være knælange evt længere, hvorfor sammenfaldet med en dinnerjacket nok ikke var helt så påfaldende.
Man kan måske undre sig over, at lige netop i tropperne, hvor myggene huserer, at man ikke som det mest praktiske et par lange bukser.
Tja, som så meget andet herretøj stammer denne stil fra miltæret; her de britiske styrkers uniform i tropiske klimaer, særligt i Caribien. Ligesom de senere meget korte short båret af den rhodesiske hær fra omkring 1960 er der fordele og ulemper ved militær brug af shorts. Fordelene er den åbenlyse bedre ventilation under aktiv tjeneste både kamphandlinger og kasernebrug. Ulemperne (særligt ved de rhodesiske shorts) var flere sår og skræmmer fra terræn, når man smider sig i skydestilling eller bevæger sig gennem krat og buskads. Flere insektbid er bestemt også en ulempe, hvilke særligt var et problem i de afrikanske lande, hvor malaria også var udbredt. De britiske tropper i ørkenkrigen med Montgomery i spidsen bar også shorts med høje strømper og ørkenstøvler med de fordele og ulemper, som denne påklædning nu havde.
Tak for uddybning, Thomas.
Thorkild, det er rigtigt, at de traditionelle bermudashorts var knælange. Desuden bar man lange strømper. Så i praksis var der ikke meget benhud at se.