Fastlandet
Ikke umuligt, men svært at klare sig uden ensfarvede marineblå jakkesæt. De er fastlandet, når man jollesejler i herretøjets hav.
Realiteten er, at de er fleksible, “gør, hvad der skal gøres”. Det gælder, hvad enten det drejer sig om arbejde eller fest.
De grå jakkesæt kan i princippet det samme. Dem kan man også bære igen og igen på arbejde og fest. Men de er mere neutrale, diskrete. Det er ikke altid hensigtsmæssigt. Ofte vil man gøre en figur. Da hjælper en marineblå farvenuance. Den er klar og veldefineret.
Uanset hvad bemærker jeg, at jeg selv vender tilbage til ensfarvede marineblå jakkesæt. De er mine meste brugte habitter.
Jeg er særligt glad for en dobbeltradet habit af tung, solid serges, og jeg er nået frem til, at jeg vil lade en magen fremstille – af den nye skrædder, jeg får til landet.

Den gamle habits stof er et vintagestof, men man finder tilsvarende i et par stofbøger i dag. Harrison’s har en af dem. Jeg synes, det ser ud fuldstændig, som jeg vil have det, både tekstur og farvenuance.
Når man har sin velsiddende marineblå habit, kan man kanalisere sin kreativitet over i garniture, det vil sige skjorte, slips og lommetørklæde.
Jeg foretrækker i dag næsten altid hvide brystlommetørklæder, men på excentrisk engelsk manér kan det sagtens være kulørt. Traditionelt er den form for iøjnefaldende brug af garniture dog forbeholdt den modne mand. Det skal den unge mand notere sig.
Nok en ternet sportsjakke?
Mens jeg er diciplineret på habittens domæne – fx ejer jeg næsten ingen striber og tern, er jeg anderledes løssluppen på sportsjakkens revir. Jovist har jeg ensfarvede blå blazere, men majoriteten af mine sportsjakker er ternede.
Aktuelt forsøger jeg at vælge et ensfarvet mørkegrønligt lovat-stof, men jeg tænder mest på en det viste ternede stof. Jeg ser, det vil stå sig vel med par whipcords i tan.
Morale
Man vender tilbage. Det skal du vide. Man sejler af sted på åbent hav, er nysgerrig, men man ender hjemme i den marineblå habit og – i mit tilfælde i det mindste – den ternede sportsjakke.





Hvad med et mørkebrunt jakkesæt?
Brune jakkesæt, herunder mørkebrune, er første alternativ til blå og grå jakkesæt. Jeg har selv flere. Står godt med en mellemblond lød. De er ikke det traditionelle arbejds- og festtøj. Til gengæld kan de være en smutvej til at bære jakkesæt i miljøer, hvor der ikke er mange jakkesæt, fordi de er mindre formelle.
Tak for svar.
I relation til dette: hvis man gerne vil have et stof, som kan anvendes hele året rundt – hvilket vil du da så anbefale? Det er naturligvis klart, at forskellige jakkesæt i forskellige stoffer vil være at foretrække.
Jeg vil gå efter en vægt på 350-400 g/m, et almindeligt sergesstof. Svært at finde den vægt ready to wear, men i made to measure vil man ofte få et par muligheder. Hos Mod har de fx.
Vil forsøge mig hos en klassisk herreskrædder. Tak!