Arven undgår man ikke
Man siger, at adelen ikke længere findes, for den blev endeligt afskaffet med Grundloven af 1849. Det, der var til overs efter enevældens indførelse i 1660 – resterne af skattefordele, lettere adgang til de højere embeder og en domstolsfunktion på herregårdene – forsvandt også i 1849.
Men adelen findes. Den blev ikke afskaffet i 1849, kun dens lovgivningsmæssige privilegier. Adelen både høres og ses. I første omgang i et navn. “Danneskiold-Samsøe”, “Ahlefeldt-Laurvig” og “Reventlow” har en særlig klang i de fleste danskeres ører, og de vil være mere eller mindre bevidst nysgerrige efter, om personen, der bærer navnet, nu også er anderledes – lidt mere ædel i fremtoning og manerer, eller måske en smule arrogant?
Dansk film har holdt forestillinger og forventninger ved lige. Hvem husker ikke baron Carl von Rydtger i Matador? Han træder frem som et dannet modstykke til den hensynsløse opkomling Mads Skjern.
Jo, “adel forpligter” er fortsat en fordring i dagens Danmark i et eller andet omfang, lovgivning eller ej. Sådan kunne det godt se ud.
Adelen i dag
Jeg har været i kontakt med Henrik Holstein (født 1954), som har skrevet lidt om emnet. Og han er selv greve.
Som det første ville Henrik Holstein gerne skrue mine forventninger ned om nogen udsøgt, spændende tøjstil blandt adelige.
“Adelen er generelt ikke specielt velklædt i dagligdagen,” mente han og fortalte følgende charmerende anekdote:
“En greve af den diskrete type, som har godser både i Danmark og i udlandet (sjældent) fulgte ivrigt med i høsten. Han var klædt i en T-shirt, et par slidte shorts og nogle gamle sko. Hans barbering var også gået lidt hurtigt. I frokostpausen måtte han en tur i Brugsen, og tog en pose tomme flasker med.
“Jeg indrømmer, at jeg ikke så særligt tjekket ud!” sagde han.
Mens han stod og fodrede maskinen med tomme flasker, kom en ung mand ind med en pose fuld af flasker.
“Han var til gengæld meget tjekket!” sagde greven.
Den unge mand så op og ned ad greven, rakte ham sin pose, og sagde:
“Her! Du kan få dem her også!”
“Tak!” sagde greven.
Så tjente han en ekstra skilling den dag.”
Jeg forsikrede Henrik Holstein om, at jeg ikke forventede en manual for adelig påklædning, men gerne ville høre hans ord om adelen, også fordi han tidligere har været medlem af Dansk Adels Forenings bestyrelse i mange år.
Det kom jeg igennem med. Her følger mine spørgsmål med hans svar.
Først er det vel relevant at spørge: Hvad er adelen i Danmark år 2025?
“Afstamning er alt. Hvis man tilhører en adelig slægt, er man altså adelig. Adelen består med andre ord af de adelige slægter, dem, som før enevælden i 1660 havde udstrakte, arvelige privilegier. De står anført i “den røde bog”, Dansk Adels Aarbog, som udgives hvert tredje år.
Der findes et begreb, som populært kaldes “rangadel”. Det indebærer at folk, som har eller har haft et kongeligt embede i en af de tre første rangklasser (alt fra oberstløjtnanter og politimestre op til ministre, højesteretspræsidenten, generaler, mv.) skal “være og holdes lige med adelen”. Det gælder også deres ægtefæller og børn, men ikke børnebørn. Det gør dem ikke adelige, men til adelens ligemænd – hvordan det end udmøntes.
Hvad er en adelig slægt?
“Det er en slægt, som enten har været adelig, lige siden den trådte ud af historiens mørke – typisk det, der kaldes en uradelsslægt – eller har modtaget et adelspatent fra kongen.
Slægtsbegrebet er centralt: Man tilhører sin legitime fars slægt, uanset om ens far eller mor var født adelig eller ej. Det er det agnatiske princip, der gælder, også kaldet mandslinjen eller sværdsiden. “Legitim” betyder, at man er født i forældrenes ægteskab.
Er den slægtsanskuelse ikke fremmed i dagens Danmark? Man nedstammer vel lige så meget fra sin mor som fra sin far?
“Det gør man – man nedstammer også fra sin mormor og oldemor, osv., men man tilhører ikke deres slægter. Man kan kun tilhøre én slægt, sin fars og farfars slægt. Sådan har det været i 800 år.”
Er det ikke uretfærdigt over for kvinderne?
“Jo, det kan man sige – i det omfang det spiller en rolle. På den anden side kan en borgerlig kvinde gifte sig adeligt og få adelige børn. Det kan en borgerlig mand ikke.”
Man støder tit på personer med adeligt klingende navne i dagens Danmark. Er det så rigtigt forstået, at de kun er adelige, hvis deres far er (var)?
“Ja – står de i “den røde bog”, er de adelige, ellers ikke. Med den herskende navnelov er der reelt ingen grænser for hvem, der hedder hvad. Fx kan en kvinde blive skilt fra en adelig mand. Hun fører stadig hans adelige slægtsnavn, hvilket hendes nye mand kan antage, ligesom hans børn, også af forrige ægteskab, kan antage navnet. Er disse børn tjent med det? De tilhører ikke den pågældende slægt. Inden for adelen bliver de betragtet som “falske adelige”.”
Ok, lad os høre, hvordan opstod adelen?
“Der har formentlig altid eksisteret en stormandsklasse, som var arvelig i en eller anden grad. Afstamning og slægt spillede i hvert fald en stor rolle i jernalderen, hvor samfundet var opdelt i jarler, karle og trælle (Rigsthulakvadet). I Bjarkemål synger Hjalte om ‘ædlinge’ og ‘storætter’. Slægtens betydning var uformindsket i vikingetiden fra ca. år 800, men de tidligste stamrækker går kun tilbage til 1200-tallet i Danmark – fraset kongehuset og den uddøde Hvideslægt.”
Hvad er de centrale begivenheder i den danske adels storhed og fald?
“Rigsrådets opståen af Danehoffet i slutningen af 1200-tallet var en vigtig cementering af adelens magt. Der sad de betydeligste adelige, ofte fra samme slægter, “rigsrådsslægterne”, den daværende højadel. Kongen skulle regere sammen med rigsrådet (“dyarkiet”). I 1513 blev det fastlagt, at adlinger, som allerede Erik af Pommern (1382-1459) havde indledt, skulle godkendes af rigsrådet, så at kongen ikke kunne inflatere den lukkede stand og dens privilegier.
Standens eksklusivitet blev yderligere cementeret i 1582, hvor det blev forbudt for adelige at gifte sig med ikke-adelige (“ufri”).
I 1483 mistede både kongen og ikke-adelige retten til at erhverve herregårde (hovedgårde). Ved reformationen i 1536 mistede kirkens folk deres pladser i rigsrådet, således at kun adelen var repræsenteret. Det var begyndelsen på adelsvælden, hvor adelen havde eneret på de højeste embeder, sæderne i rigsrådet, herregårdene. Man havde tillige skattefrihed og hånds- og halsret over bønderne. Til gengæld skulle man fortsat gå i krig for konge og fædreland.
Adelsvælden varede til 1660. Da blev det kongerne og det rige og kultiverede borgerskab for meget, og Frederik III (regerede 1648-1670) indførte enevælden – altså kongeligt diktatur – ved et kup i 1660. Det var enden på den adelige kaste og dens privilegier. Nu kunne borgerne også erhverve herregårde og høje embeder. Til gengæld måtte adelen gerne gifte sig med ikke-adelige.
På den anden side skabte enevoldskongerne en ny højadel, som var 100% loyal, nemlig grever og baroner, med grundlag i grevskaber og baronier. Disse såkaldte len blev afviklet igen i 1920’erne, så at gårde og jorde nu kunne opdeles og sælges fra. Dermed forsvandt de absolut sidste privilegier. Adel, herunder grever og baroner, samt rang består endnu, men da Grundloven foreskriver, at “Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet”, betragtes disse ikke som privilegier.”
Hvilke er de væsentlige titler, og hvordan forholder de sig til hinanden?
“De få lensgrever, som endnu findes, og visse andre grever med samme rang, har rang over generalmajorer; øvrige grever (langt de fleste) og lensbaroner, som næsten er uddøde, har samme rang som oberster; øvrige baroner har faktisk kun rang lidt under majorer, hvilket ikke er sådan de opfattes ude i samfundet. Ubetitlede adelige er ikke som sådan koblet ind i rangsystemet.
Så er der greverne Danneskiold-Samsøe, som alle er ekscellencer med rang i den øverste rangklasse. Desuden er der hertugen af Glücksbierg – bosat i Frankrig – som har samme rang som lensgrever.”
Hvordan bliver man betragtet som “rigtig” adelig i dag?
“Så at sige alle danske adelige står opført i Danmarks Adels Aarbog, også selvom man er sygepasser eller kassedame, for nu at tage tidens prototyper. En “rigtig” adelig er måske sådan en, som stadig sidder ude på sin herregård, ligesom man skulle før 1660. Men dem er der ikke mange af længere.”
Jeg er tit stødt på “højadel” og “lavadel”. Svarer det skel til forskellen mellem uradelen, der altid har været adelig, og brevadelen, som kongen efter enevælden i 1660 har adlet med et patent?
“Adling ved patenter forekom allerede i 1400-tallet, men tog rigtignok drastisk til efter 1660. Før 1660 var højadelen de godsrige adelsslægter, som sad i rigsrådet og opnåede de højeste embeder. Efter 1660 var højadelen snarere greverne og baronerne med deres grevskaber og baronier.”
Kan man stadig blive adlet i Danmark?
“I princippet kan Kongen godt adle folk, men det er ikke sket i over 100 år. Når legitime sidelinjer til det kongelige hus er blevet grever i stedet for prinser, kan det næppe kaldes for adling.”
Er der konflikter eller spændinger internt i adelen i dag – fx mellem gamle og nyere linjer?
“Nej. Adskillige familier har den opfattelse, at netop deres slægt er særligt fin, men det holdes klogeligt inden for familien. En uradelsslægt, hvis ubrudte stamrække kan føres tilbage til 1200-tallet, kan anses for finere end en slægt, som blev adlet i 17- eller 1800-tallet. Men da de nulevende medlemmer ikke har lod i dette, ville det blot være latterligt at spille høj i hatten. Man ser snarere på, hvordan den enkelte gebærder sig, hans eller hendes manerer, og om vedkommende er sympatisk.”
Hvordan adskiller den danske adel sig fra den svenske, norske, engelske og tyske?
“Den britiske adel adskiller sig fra kontinentets ved ikke at være ubegrænset arvelig. Således kan en engelsk hertugs yngre søn være viscount (vicegreve) og dennes søn blot Mr., som fx Winston Churchill. Nogle få slægter i Danmark er faktisk sådan indrettet. Den dansk-norske adel er i dag alene den danske adel, da adel blev afskaffet i Norge gradvis fra 1821. Det betyder, at den norske stat ikke anerkender adel, men de adelige slægter er der jo stadig, og de anerkendes tilmed som dansk adel. Den svenske adel er indrettet stort set lige som den danske.”
Er der konturer af, at adelige arbejder mere i nogle brancher end andre?
“Nej, ikke længere. For to generationer siden kunne man svare: De store landbrug, militæret, diplomatiet, andre embeder. Det gælder ikke længere. Adelen er dog nok forholdsmæssigt bedre repræsenteret blandt reserveofficerer.”
Er der kendetegn i 2025, der gør, man kan se eller fornemme, at nogen er adelig, fx i opførsel, påklædning eller tilbehør, en ring fx?
“En del adelige går med signetring (med slægtens våbenskjold). Det gør også visse borgerlige. Der, hvor adelige mest adskiller sig fra andre, er, at de har styr på mange af deres forfædre og deres fætre og kusiner, halvfætre og halvkusiner og så videre og véd, hvordan og hvorfor de er beslægtet med hinanden.
Et naturligt krav til en adelig er at opføre sig som en gentleman – men det gælder for så vidt også alle andre.
Adelige er som nævnt ikke specielt velklædte, bortset fra formelle lejligheder. Skoene er dog ofte toppudsede og tit bæres et hvidt, brugbart lommetørklæde i brystlommen – ikke et silketørklæde, som matcher slipset.”
Føles det mest som en byrde eller et privilegium at være adelig i Danmark?
“I dagens Danmark, ingen af delene. Når det er sagt, kan det i visse tilfælde være en belastning for et skolebarn at blive betragtet som anderledes end de andre. Og som voksen kan man måske synes, at det er en ære, eller i hvert fald en fornøjelse, at bære på den kulturarv, som man, om end ufortjent, har fået i dåbsgave.”
Til sidst, kan du opsummere det hele på en brugbar måde?
“Ja, det tror jeg. Den britiske kong James II (1633-1701) sagde:
“Jeg kan gøre hvem som helst til adelsmand, men det ligger uden for min rækkevidde at gøre nogen til gentleman.”
Så er det sat på plads.”
Mere
Henrik Holstein har skrevet bogen Adel i Vor Tid (2016), der enkelt og uformelt redegør for den skik og brug, som er knyttet til adelen i Danmark, herunder hvad kammerherrer og hofjægermestre er, og hvad den præcise rangorden er inden for adelen i Danmark. Bogen kan købes her: https://gammelestrup.dk/vare/adel-i-vor-tid/
Henrik Holstein har også en hjemmeside.
Skriv et svar