• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Godsejeren – test af frakker, jakker og tilbehør

7. november 2025, af Torsten Grunwald

anmeldelse test af godsejeren beklædning

Ingen prætentiøs storbonde

Jeg skal indrømme, at jeg tænkte “Latterligt!”, da jeg første gang online stødte på jagtlivsbutikken med navnet “Godsejeren”.

“De taler jo ned til deres kunder. Sådan noget hopper danske mænd ikke på,” tænkte jeg.

Nu er jeg klar over, at der er en god dosis humor i det navn.

Erkendelsen er sket, efter jeg satte mig ind i automobilen og kørte den lange vej ud på landet ved Fredensborg i Nordsjælland, hvor Godsejeren har den fysiske butik. Der mødte jeg ejeren, Ole Bergstein, og der er ikke det mindste prætentiøs storbonde over ham. Tværtimod er der meget smil på læben.

Hvad så med beklædningen: Er den også for sjov, eller er der alvor og kvalitet i den?

Det var spørgsmålet, der hang i luften, da jeg havde hilst på Ole Bergstein, og jeg måtte i gang med at prøve varerne på bøjlerne.

Frakker 

anmeldelse test af godsejeren beklædning

Til min umiddelbare begejstring fandt jeg mærket Franken & Cie i et hjørne af butikken. Det er et tysk mærke, der har god sans for tradition, både i snit og tekstiler.

anmeldelse test af godsejeren beklædning

Jeg har ikke set lignende i en dansk butik før. Jeg prøvede i første omgang en lang frakke med wienerlæg i ryggen og halvbælte. Stoffet var en svær loden og foeret var ligeledes robust i naturfibre.

Frakken var besnærede på flere måder. Dog føltes det klokkeformede snit, som i gamle dage var udbredt i jagt- og militærfrakker for bevægelighedens skyld, lidt underligt, hvis man som jeg – og nok mange læsere – er vant til det urbane frakkesnit med lige frakkeskøder.

Pris: 5.300 kr.

anmeldelse test af godsejeren beklædning

Lodenfrakken fra Franken & Cie var umiddelbart mere hjemlig at træde ind i. Frakken var mere lige i snittet. Stoffet var også ren loden, men lidt lettere.

Pris: 5.000 kr.

Jakker

Efterhånden som jeg tjekkede flere og flere bøjler, jo mere blev det tydeligt, at Godsejerens husmærke er det tyske Wellington of Bilmore. Dem har i de både oilskinsjakker, field coats, tweedjakker, kviltede dynejakker, skjorter …

Jeg kendte ikke mærket, men det synes at være en pragmatisk løsning: prisvenlig, ok kvalitet og design. Ovenfor ses en oilskinsjakke med kviltet foer til 2.200 kr.

I tweedjakkerne i Harris Tweed fra Wellington har de også enkelte lange størrelser på bøjlen. Jeg prøvede en af dem. Forarbejdningen føltes ikke prangende, men igen, en ok pragmatisk løsning. Pris: 3.000 kr.

Jeg prøvede en field coat fra Alan Paine til 4.500 kr., der føltes som en opgradering i design og forarbejdning fra Wellington.

Dog var den jakke, der gjorde mest indtryk ved første øjekast, en rulamsjakke fra Wellington. Jeg har længe haft en sådan i tankerne, og her serverede Wellington og Godsejeren den. Jeg kunne lide snittet, og alt var godt, indtil jeg kunne konstatere, at foeret var syntetisk. Til 3.500 kr. måtte det være sådan.

Tilbehør

Det skorter ikke på tilbehør hos Godsejeren.

anmeldelse test af godsejeren beklædning

Sportshuer, tasker, jagtstrømper og deslige tårner sig op forskellige steder i lokalet.

Det irske Dubarry finder man også i butikken. Det er butikkens premium-mærke, forstod jeg. Dubarry er mest kendt for deres fodtøj som ovenstående støvler til 3.400 kr.

anmeldelse test af godsejeren beklædning

Blandt tørklæderne fandt jeg mærket Portia, som har et godt tag i det danske marked. Jeg har er stødt på mærket flere steder.

Mere spændende var et tørklæde i silke og cashmere fra det belgiske mærke Maouli. Det var lige ankommet. Jeg tror, at prisen var knap 2.000 kr.

Konklusion

Det er bestemt værd at sætte sig ind i automobilen og besøge Godsejeren ved Fredensborg. Butikken er nok en blandet landhandel i sammenligning med Nancke Jagtliv og Game & Gun, der satser mere ensidigt på premium-varer og kendte mærker. Til gengæld er prisniveauet generelt lavere og en stor andel af butikkens design kan uden problemer matche kvaliteterne hos de to andre jagtlivsbutikker.

Share

Skrevet i: Test af tøj Tags: jagtjakke 7 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Kalle Kallur skriver

    7. november 2025 kl. 14:55

    Wellington of Bilmore er også en fast del af sortimentet hos Engelsk Herremagasin i Lyngby. Prisen skyldes primært stordriftsfordelene hos det tyske selskab, som køber ekstremt store mængder tweed-metervarer, både til tøj og tilbehør.
    Undertegnede ejer adskillige af deres tweed-kasketter, og har til tider matchende beklædning dertil.

    Besvar
    • Torsten skriver

      7. november 2025 kl. 16:06

      Tak for uddybning, Kalle.

      Besvar
  2. Steen Schøn skriver

    7. november 2025 kl. 15:02

    Tak for anmeldelsen Torsten. Jeg har altid været rigtig glad for de produkter jeg har købt der, fordi jeg følte, at pris og kvalitet hang godt sammen. Desværre har jeg oplevet en del uklædelig snobberi omkring netop denne forretning og håber, at din anmeldelse, kan nuancere diskursen lidt.

    Besvar
    • Torsten skriver

      7. november 2025 kl. 16:12

      Hej Steen. Tak for den krølle. Navnet er modigt. Jeg ved ikke, om det er en god ide. Men det kan få snakken til at gå, og der kan være forretning i den snak.

      Besvar
  3. Thorkild Toennesen skriver

    7. november 2025 kl. 16:37

    Field coaten fra Allan Paine ser dejlig ud men tweed jakken virker for kort, selv om det er en lang model.

    Besvar
    • hasse gårde-askmose skriver

      8. november 2025 kl. 14:35

      Ad tweed-jakken: Enig.
      Hvordan mon “den normale og korte” model ser ud? 🙂

      Besvar
  4. Michael Andersen skriver

    14. november 2025 kl. 14:23

    Herligt med en butik som Godsejeren.

    Wellington oilskinsjakkerne husker jeg som gode, noget man rent smagsmæssigt endda ville kunne foretrække fremfor det højere prissatte Barbour. Processen med gen-voksning skulle også være nemmere end ved Barbour, da voksen sprayes på.

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Huller i garderoben

Der er huller i garderoben. Også hos Den velklædte mand. Her er 5 styks beklædning, han planlægger at erhverve sig for at fylde hullerne ud.
Læs mere

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Per Thunbo til Mekaniske ure – køb det rigtige
  • Thomas Egebæk til Made in Frederiksberg
  • Torsten til I det fine herretøjs tjeneste

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026