Stort i tanken – småt i praksis
Jeg undrer mig. På den ene side har tweed et stort navn inden for klassisk herretøj. På den anden side udviser mænd stor forsigtighed, hvis det i praksis handler om at tage en tweedjakke på. Er den alligevel fremmed, når det kommer til stykket?
Her er fem eksempler, der gør, at den tøvende mand faktisk iklæder sig en tweedjakke. Det er jeg ganske overbevist om.
Donegal
Donegal – i brun, grå, grøn eller blå nuance – bliver du glad for. Der er uro i teksturen, hvor de små nister svømmer rundt. Men det går fuldkommen autoriseret og ordentligt for sig. Se øverst, hvor harmonisk en brun Donegal-jakke står med et par lysebrune bukser i cavalry twill.
Grå sildeben
Den grå tweedjakke i sildeben står sig også vel med et par lysebrune benklæder – i cavalry twill, molskind eller solid bomuldstwill.
Blå barleycorn
Blå tweed er en citytweed. Med blå skjorte og slips og grå benklæder i flannel eller whipcord samt sorte derbysko på fødderne skaber man sig en kontoruniform med et uformelt strejf.
Blågrå gunclub
En citytweed i ternet gunclub vækker mere opsigt. Men forkert med lyseblå skjorte og ensfarvet blåt slips, grå bukser og mørkebrune tassel loafers kan man dårligt kalde den. Tværtimod. Man befinder sig på en piedestal.
Forårstweed
Vær beredt, forårstweeden må ikke glemmes!
Tweedfarverne skifter med årstiden, og så længe temperaturen holder sig under 15 grader i marts og april, kan man godt bære tweed.
Skjorten er lyseblå, slipset grønstribet med blåt. Bukserne er lysere grå, monk-skoene cognacfarvede.
Morale
Ikke sandt?
Tweedjakker må hænge i klædeskabet – og bruges flittigt.
Den eneste grund til, at jeg ikke straks ryger på tweed (though I feel the need), er, at jeg i forvejen har tendens til at få det meget varmt. Det frygter jeg forværres med tweed. Men det er måske en misforståelse.
Du har en pointe – at tweed indenfor ofte bliver for varmt. Kontor/lokale skal helst ikke være over 18 grader. De lettere tweed som Shetlandstweed eller faux tweed (kamgarnstweed) kan være løsningen.
Og derfor bruger jeg i stedet en tynd eller tyk uldtrøje alt efter temperaturen og ikke en tweedjakke.
En ikke tilknappet jakke i let Shetland-tweed finder jeg på ingen måde varmere end tyk uldtrøje – tværtimod – foruden den relative lethed af tweedtypen så ventilerer jakken via hele åbningen foran og når man sidder slutter jakken ikke tæt om livet-dvs. der kommer luft ind under jakken. Det sker ventilation selv når man bevæger sig minimalt ved et skrivebord.
Glat poplinskjorte der glider mod Cupro-foringen kan på mig virke mere frisk og kølig sammenlignet med sweatre. Jeg har haft tweedjakke hvor jeg har måtte skifte til varmere trøje.
Hvad kan være afgørende er at tweedjakken ikke på cardigan-agtig måde må klæbe til kroppen, men bør have selvstændig struktur, så den falder fra skuldrene og ned.
Italienske stofvæverier gør sig i lettere tweed nogle med silke i sig bidragende til lethed-samtidig med at friske mere jordnære tweedfarver op. Velasca anvender silke i deres tweedbukser.
Hvis du vil have tweed som element i garderoben, kunne du overveje bukser, da mange velsagtens lettere kører varm på overkrop end underkrop.
Spier Mackay fører disse Donegal-tweed bukser i en let og tidsvarende udgave:
https://i.ibb.co/mrjhfMmz/15112-0279-model-1633×2643-1.jpg
https://i.ibb.co/yBBYg8py/15112-0278-model-1633×2643.jpg
Stofvæveriet er italienske Bottoli med tweedstofsvægt nede på 300 gr. meter. I kontrast er er Irske Magee opp på 400 gr. meter. Men Bottoli’s tweed falder langt bedre trods lavere vægt. Jeg er ikke i nærheden af at køre varm i Bottoli’s tweed på mit kontor. Jeans føles tungere og varmere for mig.
Eksempel 2 – grå tweed med lysebrune bukser.
Absolut ikke – det er en skrækkelig combo !