Traditionens magt
Højtider kalder på bestemte typer af påklædning. Ellers halter de, som traditioner gør, hvis man ikke gør, som man altid har gjort.
Det rigtige tøj juleaften
Da jeg for et par uger siden delte togvogn med den gode maler Barlyng, talte vi om den passende herrepåklædning juleaften. Den dag – den 24. december – figurerer i manges hjerter, ikke bare børns, som årets højdepunkt. Derfra er det langsomt ned ad bakke, indtil stien atter stiger op mod den 24. december.
Påklædningmæssigt er juleaften dog ikke årets højdepunkt. Ikke mere end et jakkesæt kan det blive til. Det var vores konklusion, som blandt andet baserede sig på, hvordan man klædte sig i et borgerhjem i Danmark i Mellemkrigstiden. Skønt man både havde kjolesæt og smoking i garderoben, nøjedes man med jakke-skjorte-slips den 24. december om aftenen.
Ræsonnementet var, som jeg ser det, at nok er juleaften en selskabelig begivenhed, men for den nære familie og med børnene i centrum, jf. Peters Jul. De voksne skal være pænt klædt, men ikke i egentligt selskabstøj, da gæster og voksenfest mangler.
Og tøjet nytårsaften
Jeg nåede ikke at vende påklædningen nytårsaften med maler Barlyng, før vi bumlede ind på Københavns hovedbanegård og bevægede os i hver sin retning. Det var ærgerligt. Jeg ville gerne have set hans reaktion, idet jeg havde fremført, at det retteligt er en smule tarvelig løsning at iklæde sig en smoking på årets sidste aften.
“Hvabehar! Ingen smoking nytårsaften?”
Jeg tror ikke, at maler Barlyng havde reageret således. Han er mere nøgtern. Men han ville have gået i rette mig eller i al fald nuanceret synspunktet.
Sagen er, at smoking jo i dag er det tøj, en mand tager på, hvis han vil klæde sig tradtionelt nytårsaften. Derom hersker ingen tvivl.
Men, vil jeg sige, graver man spadestikket dybere, er kjolesættet den passende påklædning. I Mellemkrigstiden ville mange borgermænd tage den dragt på, ikke smokingen, som var til mindre begivenheder.
“Tobias og Katze holdt nyårsfest i kjole … [S]moking havde man kun på til hverdagsfester,” som der står i Suzanne Brøggers slægtsroman Jadekatten (2014).
Men vi befinder os ikke i 1925. Året er 2025. Traditionen er en anden. Man kunne godt iføre sig et kjolesæt og mingle med smokinger nytårsaften. Det ville ikke være forkert. Det var udbredt i en overgangsperiode, fx i Det kgl. Teater, at mænd enten dukkede op i kjole eller smoking til samme forestilling. Men et kjolesæt vil skille sig ud til de fleste nytårsfester i 2025.
PS
I sidste uge var Den velklædte mand i Information og P1 om slipsets tilbagekomst på unge mennesker.
Uha, jeg er sørme meget uenig i det med smoking juleaften.
Ja, der kan man være uenig. Jeg ser det sådan, tror jeg, at hvis man har tradition for, at juleaften er et selskab, en storfamilie, der samles, kan sløjfen findes frem. Man kan sågar tænke i kjolesæt. Men drejer det sig om “en juleaften i familiens skød”, er jeg ikke på holdet, hverken mht. smoking eller kjolesæt.
Jeg kunne nu godt tænke mig at man holdt fast i de traditionelle beklædningsformer som bl.a. kjolesættet generelt når der var tale om civil galla ligesom man holder fast i andre traditioner og kulturelle normer. Et andet emne er hovedbeklædning. Hvor kunne det være klædeligt med flere i klassisk hovedbeklædning som f.eks. Fedora , Sixpens og lignende i stedet for de uendelige strikhuer og deslige i gadebilledet. Nogle vil sikkert kalde det udvikling, og jeg vil tillade mig at kalde det en absolut unødvendig afvikling som er ærgerlig efter min mening.
Kære Torsten
Jeg har lige googlet mig frem til, at den engelske kongefamilie klæder om til smoking inden julemiddagen, så Kurrild-Klitgaards protest er så velfunderet som overhovedet muligt. Vi må se os sat til vægs.
Hvis man tøver med at trække i smoking juleaften, kan det måske hænge sammen med, at smokingen ganske vist befinder sig mellem kjolesættet og det mørke jakkesæt rent formalitetsmæssigt, men nok alligevel i højere grad end disse forbindes med en verdslig, uhøjtidelig selskabelighed. Men er vi historisk set på vildspor her? Har vi i nyere tid ladet kasinoklichéer, The Rat Pack og James Bond begrænse vores forestillinger om smokingens rette anvendelsesområde unødigt?
Uanset svaret turde det være indlysende, at smoking kun kan komme på tale, hvis man kan nå at skifte mellem kirken og middagen.
Så er der spørgsmålet om nytårsaften. Her har du ret i, at jeg, hvis togrejsen havde varet længere, ikke ville have tilsluttet mig dit synspunkt om smokingen som en ”tarvelig løsning”. Efter min opfattelse er såvel kjole som smoking helt efter bogen her, og medmindre ens omgangskreds overvejende består af orkestermusikere, frimurere og tryllekunstnere, er smoking nok det sikre valg i dagens Danmark, hvis man ikke som vært vil risikere at tilbringe nytårsaften i ensom majestæt. Er man gæst, må valget af dragt selvsagt bero på, hvad man under anvendelse af almindeligt accepterede fortolkningsprincipper kan udlede af invitationen.
Det er i øvrigt en skam, at kjolesættet og smokingen ikke benyttes mere herhjemme. Svenskerne har en anderledes rigtig forståelse af, hvad festivitas går ud på, og gør rigelig brug af begge dragter. Det burde vi også gøre. Hvorfor har man ikke lyst til at more sig hertillands?
Gode Barlyng,
At den engelske kongefamilie skifter til smoking, er en vægtig oplysning. Indrømmet. Men, dels fejrer englænderne juledagene lidt anderledes, end vi gør, dels, som vi tidligere har talt om, kan man ikke bare overføre engelsk tøjtradition til dansk. Vi har som bekendt heller aldrig rigtigt brugt jaket til bryllup – som den engelske kongefamilie mv. Som skrevet til PK-K, mener jeg, det kræver et selskab af en vis størrelse, hvis smokingen skal på juleaften. En enlig smoking på far, er om ikke et forkert syn, så et lidt forvirrende, fordi smokingvennerne så at sige mangler. Dem har man til gengæld nytårsaften.
Billeder fra min barndoms juleaften i 1950’erne viser herrerne i jakkesæt.
Bryllupsbilleder fra mine forældres bryllup i slutningen af 1940’erne viser gommen i kjolesæt og ligeledes enkelte herrer. De fleste herrer var i lange frakker, da billederne er taget uden for kirken en kold forårsdag, men mon de ikke også var i kjolesæt.
Fra min barndom mindes jeg voksenfødselsdage, hvor herrerne var i smoking. Da det blev relevant for mig, lejede jeg smoking – kom et par dage før, blev målt op og hentede så sættet, hvor længder og bredder var tilpasset mig.
Så både smoking og kjolesæt som mulighed juleaften, men det var jakkesæt der blev brugt.