Årligt
399 kr. om året inkl. moms. (spar 189 kr.)
Fri adgang i et år.
Månedligt 8-10 nye artikler.
Artikelarkiv med over 1.000 artikler.
Kontante fordele:
- Fuld cash-back af de 399 kr. ved køb af slips, drivert eller målsyede bukser i DVMs butik
- Fast 20 % rabat på køb hos Holme Vin
Månedligt
49 kr. om måneden inkl. moms.
Fri adgang
Månedligt 8-10 nye artikler
Artikelarkiv med over 1.000 artikler
Læserinteraktioner
Kommentarer
Skriv et svar Annuller svar
Ubekymret brug af fint tøj
Hvordan nyder man sit gode tøj uden at bekymre sig om, at det bliver beskidt, krøller eller går i stykker? Den velklædte mand deler ud af sine erfaringer.
Læs mere
Pitti Uomo – januar 2026 – del 4
De sidste 22 foto fra Firenze. Jeg kaldte i den første artikel en mand for “den bedst klædte”, jeg så på min vej dernede. Jeg må nu erkende, efter jeg har gennemgået fotoene på ny, at han har et par seriøse konkurrenter til den titel. Jeg har lavet en top-3.
Læs mere
Pitti Uomo – januar 2026 – del 3
Danskere ser forbi Firenze, når Pitti Uomo buldrer. Jeg fandt og fotograferede dem samt nogle nordiske brødre og gamle kendinge.
Læs mere
To førende genbrugsbutikker – test af tøj
Genbrugstøj er oppe i tiden. Men duer det i praksis? Den velklædte mand så forbi to af Københavns førende genbrugsbutikker for at finde gode sager.
Læs mere
Pitti Uomo – januar 2026 – del 2
Halstørklædet kan som ingen andre beklædningsdele være en fest i sig selv. Hvilket skal man vælge, og hvordan binder man det? Jeg fandt de mest sigende eksempler i Firenze.
Læs mere
Pitti Uomo – januar 2026 – del 1
Dugfriske foto (og lidt film) fra herretøjsmessen Pitti Uomo i Firenze. Hvor peger pilen hen? Den velklædte mand gjorde sig observationer. En enkelt kom fuldstændig bag på ham.
Læs mere
Tøjmærker der går under radaren
Der er velassorterede herretøjsbutikker online, der overses, hvis man ønsker at gøre et godt køb. Den velklædte mand præsenterer fem styks – samt fem lidt mere kendte.
Læs mere
Tøjgrebet der virker igen og igen
Der findes et tøjgreb, der virker igen og igen, hvis man vil skille sig ud på en diskret, men effektfuld, facon. Den velklædte mand viser en håndfuld eksempler på det.
Læs mere

Uha, jeg er sørme meget uenig i det med smoking juleaften.
Ja, der kan man være uenig. Jeg ser det sådan, tror jeg, at hvis man har tradition for, at juleaften er et selskab, en storfamilie, der samles, kan sløjfen findes frem. Man kan sågar tænke i kjolesæt. Men drejer det sig om “en juleaften i familiens skød”, er jeg ikke på holdet, hverken mht. smoking eller kjolesæt.
Jeg kunne nu godt tænke mig at man holdt fast i de traditionelle beklædningsformer som bl.a. kjolesættet generelt når der var tale om civil galla ligesom man holder fast i andre traditioner og kulturelle normer. Et andet emne er hovedbeklædning. Hvor kunne det være klædeligt med flere i klassisk hovedbeklædning som f.eks. Fedora , Sixpens og lignende i stedet for de uendelige strikhuer og deslige i gadebilledet. Nogle vil sikkert kalde det udvikling, og jeg vil tillade mig at kalde det en absolut unødvendig afvikling som er ærgerlig efter min mening.
Kære Torsten
Jeg har lige googlet mig frem til, at den engelske kongefamilie klæder om til smoking inden julemiddagen, så Kurrild-Klitgaards protest er så velfunderet som overhovedet muligt. Vi må se os sat til vægs.
Hvis man tøver med at trække i smoking juleaften, kan det måske hænge sammen med, at smokingen ganske vist befinder sig mellem kjolesættet og det mørke jakkesæt rent formalitetsmæssigt, men nok alligevel i højere grad end disse forbindes med en verdslig, uhøjtidelig selskabelighed. Men er vi historisk set på vildspor her? Har vi i nyere tid ladet kasinoklichéer, The Rat Pack og James Bond begrænse vores forestillinger om smokingens rette anvendelsesområde unødigt?
Uanset svaret turde det være indlysende, at smoking kun kan komme på tale, hvis man kan nå at skifte mellem kirken og middagen.
Så er der spørgsmålet om nytårsaften. Her har du ret i, at jeg, hvis togrejsen havde varet længere, ikke ville have tilsluttet mig dit synspunkt om smokingen som en ”tarvelig løsning”. Efter min opfattelse er såvel kjole som smoking helt efter bogen her, og medmindre ens omgangskreds overvejende består af orkestermusikere, frimurere og tryllekunstnere, er smoking nok det sikre valg i dagens Danmark, hvis man ikke som vært vil risikere at tilbringe nytårsaften i ensom majestæt. Er man gæst, må valget af dragt selvsagt bero på, hvad man under anvendelse af almindeligt accepterede fortolkningsprincipper kan udlede af invitationen.
Det er i øvrigt en skam, at kjolesættet og smokingen ikke benyttes mere herhjemme. Svenskerne har en anderledes rigtig forståelse af, hvad festivitas går ud på, og gør rigelig brug af begge dragter. Det burde vi også gøre. Hvorfor har man ikke lyst til at more sig hertillands?
Gode Barlyng,
At den engelske kongefamilie skifter til smoking, er en vægtig oplysning. Indrømmet. Men, dels fejrer englænderne juledagene lidt anderledes, end vi gør, dels, som vi tidligere har talt om, kan man ikke bare overføre engelsk tøjtradition til dansk. Vi har som bekendt heller aldrig rigtigt brugt jaket til bryllup – som den engelske kongefamilie mv. Som skrevet til PK-K, mener jeg, det kræver et selskab af en vis størrelse, hvis smokingen skal på juleaften. En enlig smoking på far, er om ikke et forkert syn, så et lidt forvirrende, fordi smokingvennerne så at sige mangler. Dem har man til gengæld nytårsaften.
Billeder fra min barndoms juleaften i 1950’erne viser herrerne i jakkesæt.
Bryllupsbilleder fra mine forældres bryllup i slutningen af 1940’erne viser gommen i kjolesæt og ligeledes enkelte herrer. De fleste herrer var i lange frakker, da billederne er taget uden for kirken en kold forårsdag, men mon de ikke også var i kjolesæt.
Fra min barndom mindes jeg voksenfødselsdage, hvor herrerne var i smoking. Da det blev relevant for mig, lejede jeg smoking – kom et par dage før, blev målt op og hentede så sættet, hvor længder og bredder var tilpasset mig.
Så både smoking og kjolesæt som mulighed juleaften, men det var jakkesæt der blev brugt.