Rulam i horisonten
“Den er desværre for varm,” sagde ovenstående skotte, da jeg komplimenterede hans overtøj.
Jeg har i flere år villet have en sådan rulamspjækkert, men har ikke fået gjort noget ved det. Nu ved jeg, den kræver kolde dage. Firenze-temperaturen lå på godt fem grader, og det var altså for varmt. For en skotte i det mindste.
Som sidste vinter klarede jeg mig selv i en Harris Tweed-jakke, cashmeretrøje og cashmerehalstørklæde. Halstørklædet – måden, jeg binder det på – gør påklædningen fleksibel varmemæssigt, har jeg fundet ud af.
Men lad os se på de sidste foto fra min tur til messen i Firenze.
Flere store frakker og loafers. Det kan man godt. Eller hvad? Jeg er selv begyndt at gøre det. Tidligere insisterede jeg på snøresko om vinteren.
Rullekrave, turtleneck, den nævnte jeg som en trend. Vælg en tynd, hvis den skal under en jakke.
Nok en rullekrave.
Og endnu en i en monokrom kombination, jeg også udså som en trend. Usædvanligt bredriflet fløjl.
En kvinde i koket storbystil med to små hunde.
En lidt mere retropræget, blomstret stil med stor hat.
Slutteligt cool påklædning og attitude i læderjakke- og bukser.
Tilbage til mændene og en yderst realistisk påklædning, en næsten befriende almindelighed af mørk frakke, taske, bukser og ruskindssko. Og dog, se hans halstørklæde. Det er meget bevidst bundet.
En udbredt stil de senere år af beanie, stor raglan, bukser med fodvidde og loafers. Dejligt frakkestof.
Asiatisk dekadencestil, hvor man giver den europæiske tradition, et excentrisk vrid. Jeg betragter den altid nysgerrigt. Igen er frakkestoffet (hans) herligt.
Og vildere endnu. Jakke og bukser er syet i gunclub-tweed, men hvor stoffet først er syet sammen af forskelligt gunclub. Det minder om en patch panel-jakke, men er mere outreret, fordi bukserne tillige er sammensatte.
Seler og striber. Det kan vi lide!
Flere sildeben.
Og en pelsbeklædt frakke samt en sløjfe og en blød hat, som følger frakkens farvenuance. Kan nogen aflure vintageuret på hånden?
På den ene side generer slipset mig. fordi det stikker ud. På den anden siden er der en harmoni af farver og beklædningsdele i stilen. Det synes jeg.
Til sidst herren, der fik mig til at revurdere “den bedst klædte”.
For tjek en gang det raffinement, han præsenterer. Diskret. Ædelt.
Og dog. Han kan ikke slå den glade, gamle italiener, som både havde styr på stilen og et meget virkeligt udtryk, fordi tøjet har patina. Nyt har tøj har bare sine grænser, hvis man vil høste 13-tallet.
Min top tre ender således:






















måske jeg også en dag går i loafers om vinteren. Men jeg tvivler…
Tak for fin report !
Loafers og stor frakke skaber et særligt look i al fald. Vigtigt, det er solide loafers. Sommerloafers går ikke.
Med mindre du er gået bevidst uden om påfuglene, så virker det som om der er dresset ned i forhold til tidligere år? Men det er måske bare årstiden?
De er der i (alt for) store mængder stadigvæk. Jeg højkuraterer og går bevidst uden om dem.
Tak for en god artikel!
.. Kommer de pelsbeklædte frakker mon retur i 2026 (dog med kunstpris)? Jeg synes, jeg ser flere og flere i gadebilledet.
Jeg tror, man kommer til at se frakker med fur og pelsfrakker her og der, men de bliver ikke udbredte. Tiden er ikke til det.
Det må være mit “hot take” på 2026-moden så.
Kommer button-down skjorterne tilbage igen (hvis ja; forhåbentlig i flotte kraveproportioner)?
De virker ellers noget underrepræsenteret i øjeblikket?
Preppy synes at have vind i sejlene igen online. Ralph Lauren nyder eksempelvis en vis opmærksomhed på ny. Og buttondown-skjorter vil i så fald være med på skibet. Mest af alt er herremoden dog præget af 1980’ernes og 1990’erne, ikke mindst de voluminøse snit.