Digital naturlighed
Det kunne se sådan ud, men jeg har ikke fået nye sartoriale kammesjukker. Til gengæld har jeg fået redskaber ved hånden, der gør, at jeg kan illudere, jeg har fået nye sartoriale kammesjukker.
Det handler om AI. Den har forbedret sig. For et år siden kunne man tydeligt genkende de syntetiske foto, som man kunne fremstille med AI. I dag er det sværere, tæt på umuligt ved et første øjekast, fordi AI’en er blevet så god til ansigter og naturlighed i det hele taget.
Blazermanden og tweedmanden
På det øverste foto mødes blazermanden og tweedmanden ved Nyhavn i København. Dem har jeg givet nærværende to skræddersyede jakker på, en blazer i marineblå hopsack og en jakke i meleret brun tweed.
På Det kgl. bibliotek
Den pågældende blazer bar jeg også, da jeg sidste år var forbi Det kgl. biblioteks lidet charmerende læsesal.
Hvordan kunne det have været?
AI’en hjalp mig med at drømme lidt.
Hørhabitterne kommer
Hørhabitter er stadig i vælten den kommende sommer. Det fornemmer jeg. Ovenfor er jeg i mit eget skræddersyede salviegrønne eksemplar fra sidste år.
Hvordan ville blazermanden og tweedmanden gøre sig i hørhabitter?
AI’en kom med et bud.
Kombination med blåt
Jeg ønskede også at levendegøre kombinationen over dem alle inden for forretningslivet: marineblåt jakkesæt, lyseblå skjorte, mellemblåt slips og sorte Oxfordsko.
AI’en var atter med på legen, og vi fik en lydefri figur ved Søerne i København tryllet frem.
Kombination med rødt
Jeg havde også en kulørt brug af et tredelt jakkesæt i arkivet, som jeg gerne ville se bragt til live.
Vi tog tilbage til Nyhavnsområdet og en mand i den tredelte habit med rødligt og gult tilbehør viste sig på fliser og brosten.
Weekenddriverter
Jeg havde taget foto af et par friske driverter i flaskegrøn hopsack og dogtooth-tweed, som jeg tillige måtte konversere med AI’en om.
Vi var nok en gang i Nyhavn og omegn, hvor den grønne drivert dansede sammen med rødt og blåt.
Derefter drog vi mod Christiansborg, da tweeddriverten skulle i spil.
Min kammesjuk kombinerede den med chinos, penny loafers og grå rullekrave – som jeg havde bedt om.
Morale
“Det’ vildt,” som vi sagde i hver anden sætning i Århus i 1990’erne.
Forskellen mellem dengang i Århus og nu er, at nu er det dælme vildt.
Jeg kan allerede se, at syntetiske foto og videoer overstrømmer sociale medier, mange så gode, at ikke kun ubefæstede sjæle, også folk flest, ikke har en kinamands chance for at se bedraget.
Hvis det er et bedrag. Det kan man diskutere. Jeg vil anskue de syntetiske foto som naturtro illustration. Det afgørende er, at læseren/seeren ved, hvad han/hun betragter. Det er i alle fald mit pejlemærke.
Når jeg skal have ny skræddersyet jakke eller bukser kan jeg se og føle stoffet på en lille stofprøve. Men med ovenstående AI har jeg nu også mulighed for at komme til at se, hvordan det færdige resultat kunne komme til at se ud på mig; jeg vil kunne se, om det nu også klæder mig.
Der er nemlig nogle muligheder der, især med farvekombinationer og mønstre. Det kræver endnu lidt fodarbejde, hvis man skal ramme silhuet og pasform helt rigtigt. Dog, har man allerede et foto, hvor man står i et jakkesæt fra den pågældende skrædder, kan man fastholde silhuet og pasform, idet man digitalt skifter til nyt tøj. Man kan også til dels tage højde for teksturer og drapering, som det ses ovenfor med skiftet mellem uld- og hørhabit.
Det kunne være interessant at se dine prompts til maskinen. Manden i tweed er ikke blot mere rustik og jordfarvet i sin påklædning; hans frisure og skæg har også et mere landlig (utæmmet) strejf over sig end den glatbarberede og velfriserede modpart, der har et mere urbant præg. Et tilfælde?
Jeg bruger vendinger som “almindeligt udseende” og “mand i 30’erne”. Derudover tror jeg, at AI’en har profileret mine præferencer. Den har fx registreret, jeg ikke bryder mig om slimfit-jakkesæt …
Meget imponerende og interessant! Tør man spørge, hvilken udgave af AI du anvender til den slags, eller er det en forretningshemmelighed?
Googles Nanobana
Tak!