Kælderen med de gamle habitstoffer

Nyt hjem

Du husker nok Hvidberg, den gamle klædevarehandler, der i 2021 lukkede sin navnkundige butik på Løngangstræde i indre København og flyttede til mere ydmyge lokaler på Østerbro.

Jeg besøgte Hvidberg sidenhen to-tre gange i et lager på Dampfærgevej og i en butik i Willemoesgade for at handle stof til et par driverter og benklæder.

Det er nogle år siden nu, og jeg havde ikke tænkt på butikken længe, før hele historien passerede revy i går på Amager.

Derude, i en kælder på Artillerivej 90 i gamle fabrikslokaler, ligger Eleonoras Stofstue.

Jeg så forbi for at afklare, hvad deres vintagestof, som de omtaler på deres hjemmeside, nærmere består af, og hvad deres made to measure service, som de også nævner online, drejer sig om.

Rub og stub

Eleonoras Stofstue har vinduer ud mod Artillerivej, men man skal ind i en baggård og helt ind i hjørnet af den og ned ad en trappe, og så til venstre, før man kan træde ind i butikken.

Derinde tog en ung kvinde, der viste sig at være ejeren af butikken, imod. Hende og snart hendes mor, der også er en del af butikken, fik jeg en længere passiar med.

De fortalte, at de begyndte som en systue, som jævnligt handlede stof og tilbehør hos Hvidberg.

I efteråret 2025 spurgte ejeren, Ulrik Hvidberg, om de ville købe lagret, og de slog til.

Rub og stub af Hvidberg, selv tæpperne fra den gamle butik i Løngangstræde, tog de med til Artillerivej.

Og de transporterede de mange ruller af engelsk vintagestof til Amager. De fylder nu i kælderen sammen med de restpartier af stof fra modehuse i Europa, som Elenoras Stofstue er begyndt at indkøbe.

Vintagestofferne fra engelske væverier er fantastiske teknisk betragtet. Det husker jeg, og det kunne igen konstatere.

Dog er der flere bedagede design imellem, og man skal passe på, man ikke ender med en vare, der indeholder terylene (gammeldags polyester). Det var populært i 1960’erne og 1970’erne.

Men tager man sig tid, kan man finde skønt kamgarn til både en blå habit, en brun og et par bukser i cavalry twill. Prisen ligger på 500-600 kr. for en meter vintagestof.

Made to measure

I og med klædevarerne nu tårner sig op i butikken, har Eleonoras Stofstue ændret butikkens forretning fra systue til stofbutik med made to measure.

Den sidstnævnte service er meget ny, kunne jeg høre. De havde aktuelt kun en enkelt prøvejakke til mænd. Kom der en mand ind, der ikke passede den størrelse, ville de så bestille en prøvejakke hjem i den rigtige størrelse, kalde manden ind igen, prøve den på ham sammen med bukser, de vist heller ikke have mere end et eksemplar af, og først da sætte bestillingen i gang.

Men de ville få 4-5 prøvejakker hjem til mænd. Det var planen, forstod jeg.

Prøvetøj til kvinder var de længere med, og kvinderne lød til at være deres primære målgruppe.

Hvis man skulle kaste sig ud i et jakkesæt made to measure hos Eleonoras Stofstue, vil det koste omkring 6.500 kr. uden stof.

Jeg inspicerede et par prøvejakker, og de syntes fornuftige. Fremstilling sker i Portugal.

Engelsk vintagestof i butikken vil beløbe sig til knap 2.000 kr. til et todelt jakkesæt, og det vil sige, man kan erhverve et jakkesæt made to measure i en udsøgt og bogstaveligt talt enestående metervare for under 9.000 kr.

Det er lyder faktisk attraktivt, hvis deres made to measure ellers var mere indarbejdet i butikken. Der er et stort spørgsmålstegn ved, hvad den kan.

Alternativt kan man købe stoffet og tage det med til en anden butik med made to measure, der kan arbejde med løse kuponer, eller man kan tage det med til sin herreskrædder. Det kan han i hvert fald.

Epilog

Hvad skete med Hvidberg, da butikken var tømt for indhold?

Søger man på internettet, dukker følgende tekst op:

“Efter en periode med forandring har Hvidberg fundet sit naturlige hjem — i skræddermester Sten Martins atelier på Lavendelstræde 5 i det gamle København […] Vi tilbyder udvalgte metervarer fra europæiske væverier, skræddersyede habitter, skjorter og bluser samt gavekort og specialopgaver.”

Butikken er væk, men navnet, nye metervarer og bestilt tøj lever altså fortsat, nu som “shop-in-shop”. Om det kan noget, ligner en opgave for Den velklædte mand at undersøge.