• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Herretøj på Nørrebro – inspektion

16. april 2026, af Torsten Grunwald

Herretøj på Nørrebro

Interessant, men …

Mens city af København er fyldt med kædebutikker og internationale shops, byder et sted som Nørrebro på mange små selvstændige butikker. Der er mere at overraskes over og opdage. Den følelse kan man godt have.

På den anden side sniger skepsissen sig ind. Hvad med kvalitet og design? Den følelse kan også godt dukke op, når blikket rettes mod Nørrebro.

Det var med andre ord tid til en inspektion af herretøjsbutikker på Nørrebro. Følelse skulle møde virkelighed.

Vintage Scoop

Genbrugsbutikker synes der kun at komme flere og flere af på Nørrebro. Jeg har tidligere besøgt Prag.

Et par hundrede meter fra Prag på Nørrebrogade, lidt tættere på Søerne, ligger Vintage Scoop.

Den svingede jeg ind i, da jeg skimtede lidt herretøj i vinduet.

Det viste sig, at butikken dog ikke opdeler i herre- og dametøj.

“Vi kører kun unisex”, svarede sælgeren, da jeg spurgte til herretøjet.

Man må således browse på egen hånd i butikken og selv identificere herretøjet.

Og størrelserne. Dem opdeler Vintage Scoop heller ikke i.

Der hang en mængde cottoncoats fint på række på en bøjle. Ingen gamle Burberry eller Aquascutum. Stoffet syntes dog ok i flere af dem.

Men ingen af modellerne begejstrede rigtigt, må jeg sige. Jeg prøvede en enkelt i et solidt, halvstift stof. Pris: 550 kr.

Herretøj på Nørrebro

Der var også en længere bøjle med læderjakker i butikken. Igen var indtrykket, at der ikke gemte sig guld iblandt.

Jeg fandt dog en pilotjakke, der designmæssigt kunne noget.

Læderet fremstod til gengæld ikke overbevisende, men det var læder. Pris: 600 kr.

Genbro

Længere ude på Nørrebro, lige før Runddelen, ligger den store genbrugsbutik Genbro.

Jeg var ved bare at gå forbi den, da det så ud, som de sælger ting, ikke tøj. Men i et af de mange vinduer så jeg beklædning, og jeg trådte derfor ind for at tjekke situationen.

Situationen var meget mager.

Herretøj på Nørrebro

Jeg fandt en kort bøjle med “Habitter”, og den var en sløj omgang.

Og dog fandt jeg faktisk en blazer, som i sin tid kunne være købt hos Troelstrup.

Nu var prisen 1/10 en Troelstrup-pris, og blazeren fremstod stadig som stort set ny.

Blazeren hos Genbro er det, man godt kan karakterisere som et lille fund, hvis man ellers passer størrelsen – og er til genbrugstøj.

Wilgart

Når man har bevæget rundt i genbrugsbutikkers sødlige lugt, er det en lise at stikke næsen ind i en butik med nye varer.

Som Wilgart i Jægerborggade, en upbeat sidegade heller ikke langt fra Runddelen.

Jeg kender Silas, der har Wilgart. Han er uddannet kasketmaget i Tyskland. Jeg har blandt andet læst en bog om hatte igennem, som han har på vej, og skrevet en artikel til den.

Så jeg vil hverken prise eller dadle sagerne i hans butik. Men jeg kan da vise, hvad han blandt andet har på hylderne af klassisk beklædning og tilbehør.

Herretøj på Nørrebro

Han har blandt andet sine kasketter, som han og hans makker fremstiller i værkstedet på matriklen.

Han har tweed- og bomuldcaps fra Tyskland.

Han har filthatte fra danske Andersen & Berner og panamahatte.

Og han fører læderbælter til en pris på ca. 500 kr., fremstillet på en lille fabrik på Fyn.

Mimo Firouzan

På vej mod Nørreport Station, efter at have passeret Søerne, faldt mine øjne på butikken Mimo Firouzan.

Til min overraskelse.

Sidste år så jeg et stort skilt i vinduet, om at butikken var til salg.

Nu var det, som alt var ved det gamle, og jeg måtte stikke hovedet indenfor for at afklare status.

Ejeren fortalte, at skrædderen, der havde arbejdet for ham i 30 år, en dag ikke dukkede op længere, og så var han på spanden. For alle hans jakker, bukser, skjorter med videre var blevet syet i værkstedet på adressen. Af denne skrædder. Som havde forladt skuden.

Det lykkedes ham dog at finde en erstatning, og han fjernede derfor Til Salg-skiltet i vinduet.

Vi samtalede derefter om hans koncept og varer, og jeg kunne se, at Mimo Firouzan tilbyder en art klassisk betonet herrebeklædning, man ikke rigtigt finder andre steder i København. Det var jeg også inde på, da jeg så forbi for et par år siden.

Dels fremstiller han tøjet på adressen. Det giver ham stor kontrol med tøjet og kunden en fleksibilitet.

Dels designer han det selv, og han er uddannet designer. Man får et unikt udtryk.

Selve designet har et kunstnerisk, lidt alternativt strejf gennem valg af kulørt stof og usædvanlige designdetaljer, fx en kinakrave, men er i sin grundform fuldstændig klassisk.

Derudover tilpasser han tøjet. Jeg vil kalde det en slags demiskrædderi, hvor der udarbejdes et tilpasset mønster til kunden, og hvor tøjet derpå sys på maskine, jakken afstives med vlies og så videre.

Slutteligt er der prisen. Et par målsyede bukser kan erhverves for knap 2.500 kr., ligeså med en skjorte, og en målsyet jakke for 8-.9.000 kr.

Konklusion

Jeg havde en ide om, at der var endnu flere butikker på Nørrebro, der kunne være relevante at besøge, og der er sikkert nogle stykker tilbage. Der er blandt andet skrædder Rosenløwe, ved jeg. Men da jeg først begyndte at kigge, kunne jeg konstatere, at meget er nips, kvindetøj og street-tøj.

De butikker, jeg så besøgte, kunne dog levere noget, der kan gøre gavn i en velklædt mands garderobe, synes jeg, selv om de to genbrugsbutikker ligesom skulle vrides hårdt for at præstere.

Share

Skrevet i: Test af tøj Tags: kasketter Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsessegade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Huller i garderoben

Der er huller i garderoben. Også hos Den velklædte mand. Her er 5 styks beklædning, han planlægger at erhverve sig for at fylde hullerne ud.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • hasse gårde-askmose til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • Torsten til Herretøjets største influencer

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026