Uro
Man tripper. Jeg gør i det mindste.
Spændingen handler om at finde foråret og sommerens habitter og jakker frem.
I weekenden skete det.
Og jeg prøvede nogle af dem af.
Den kolde vind sagde nej, men jeg strøg alligevel en lyseblå skjorte og trak et ensfarvet marineblåt slips og strømper op fra skuffen samt skoblokke ud af tassel loafers.
Den hver gang sikre konfiguration
Min pointe med at prøve tøjet og fotografere sceancen til Den velklædte mand var også at vise, hvordan man kan benytte konfigurationen ensfarvet lyseblå manchetskjorte, ensfarvet marineblåt slips og strømper samt brune tassel loafers til også sine semiafvigende habitter og jakker til forår og sommer. Det er vitterligt svært at klandre hin stilistiske sammentømring for noget.
Jo, man kan se den som en smule kedelig, men den virker, og den giver plads til selve habit, jakke og bukser kan stråle.
Habit i meleret grønt hørlærred
Først optrådte jeg i min nyeste skræddersyede sommerhabit, et enradet eksemplar med påsatte lommer, irsk hørlærred, jf. øverste foto. Jeg huskede den som vellykket siddende og proportioneret. Jeg kunne heldigvis konstatere, at jeg ikke led under erindringsforskydning.
Ofte vil man nøjes med en åbenstående skjorte til et sådant jakkesæt, fx en gul, flødehvid eller pink. Men er man både i skjorte og slips, spiller lyseblå skjorte og marineblåt slips med den. Det synes jeg.
Jeg har et par ekstra benklæder til habitten, som fotoet viser, i off-white, så jeg også kan anvende habitjakken som en sportsjakke.
Solaro-habitten
Min kære, gamle habit i Solaro skulle også prøves.
Jeg har testet forskellige skjorter med den, og min konklusion er, at en lyseblå bare er bedst. Den sørger for den harminiske kontrast til det rødlige, lysebrune klæde. Hvid, rødstribet, grønlig eller mellemblå skjorte spiller ikke friktionsfrit på samme vis.
Når skjorten er lyseblå, bliver bevægelsen til et marineblåt slips og strømper kort.
Voila.
Min blåternede sommerjakke
En anden gammel klassiker i min garderobe, en ternet skræddersyet blå sommerjakker i vintage Mario Zegna-stof, fandt jeg ligeledes frem i weekenden og trak i.
Efter i begyndelsen at have benyttet den med grå bukser fandt jeg ud af, at knækket hvid var et bedre match, og jeg kombinerer den fast med et par lette skræddersyede benklæder i uld-mohair.
Morale
En klassisk habit eller jakke levererer år efter år, hvis de teknisk sidder godt og æstetisk flatterer.
Man behøver tilmed ikke tænke meget over tilbehør.
Kombinationen af lyseblå skjorte, marineblåt slips og strømper medsamt tassel loafers gør arbejdet igen og igen.
Tak for at vise den smukke beklædning.
Jakkerne ser forskellige ud. Er de fra forskellige skræddere? Kan du fortælle mere desangående?
Pft.
Christoffer
De to sidste jakker er fra en i dag pensioneret italiensk herreskrædder, Loris Vestrucci. Jeg vil kalde hans jakkesæt drapéstilen, tyndere indlæg end i den engelske udgave, og lommer, revers mv. og forarbejdning er anderledes. Men der er god fylde i bryst og skørt ligesom i det engelske drape cut suit. Den første jakke er fra min nuværende skrædder (https://denvelklaedtemand.dk/annonce-klassisk-italiensk-haandskraedderi) Skuldre og bryst minder lidt om Vestruccis, men skørt slankere, og frontafrunding begynder længere nede. Jakkekraven sidder desuden højere på skjortekraven. I begge jakker er der mere form og hold i jakkerne end i meget andet af nutidens lette italienske skrædderi. Jeg kan personligt lide det. Meget italiensk skrædderi bliver for slapt i min optik.