• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Harris Tweed – historien, jakker og status i dag

8. december 2018, af Torsten Grunwald

harris tweed jakke skræddersyet
Harris tweed i jakkeformat, skræddersyet med såkaldte skjorteskuldre og bulne kanter. Underneden en kashmirsweater fra Filippo de Laurentiis og en skræddersyet oxford-skjorte. Bukserne i fløjl er fra Angelo Nardelli.

Da Harris tweed opstod

Om det var jarlen eller grevinden af Dunmore, der satte gang i produktionen af Harris tweed, ved man ikke med sikkerhed. Dog peger kilderne på, at det var Dunmore-familien på slottet Amhuinnsuidhe på øen Harris, som en dag i 1844 bestilte tweed af et par af de lokale vævere, hvorved fænomenet Harris tweed tog sin begyndelse.

Amhuinnsuidhe slot harris tweed
Amhuinnsuidhe slot på øen Harris, som det står i dag. Foto: My Highlands

Dunmore-parret, der ejede øerne Harris og Lewis, bad i første omgang de lokale vævere om at fremstille en tweed i familiens klantern, Murray. Grevinden blev så begejstret for resultatet, at ikke blot de ansatte blev klædt i den nye tweed. Hun fik også syet tøj til sig selv.

Grevinden kontaktede dernæst forhandlere af klædestoffer i Edinburgh og London. De slog til, og en tiltagende strøm af Harris tweed begyndte at bevæge sig fra De ydre Hebrider til fine skræddere på fastlandet. Skrædderne syede den med tiden populære tweed om til sportshabitter til eksempelvis jagt.

harris tweed kort
Ydre hebriderne i orange med øerne Harris, Lewis, North Uist, Benbecula, South Uist og Barra. Foto: Wikipedia

Definition af Harris tweed

Folk på De ydre Hebrider indså, de måtte værne om deres tweed. I 1910 lykkedes den nystiftede organisation Harris Tweed Association Ltd. at få varemærkebeskyttet Harris tweed ved myndighederne i London. De slog fast, at kun tweed, der kom fra De ydre Hebrider, måtte kaldes Harris tweed.

“Harris tweed betyder en tweed, som husmænd og bønder har håndspundet, håndvævet og farvet på De ydre Hebrider,” stod der i dokumenterne fra London.

harris tweed stempel
Certificeret Harris tweed i traditionel meleret udgave. Foto: Ukendt

Samtidig godkendte myndighederne, at det i dag berømte logo med kors og rigsæble tilhørte Harris Tweed Association Ltd.

På trods af myndighedernes opbakning gik det alligevel skævt i 1920’erne. Kopister satte i sving så langt væk som Japan og begyndte af sælge tweed med navnet Harris tweed for at score klejner på navnet. Og de kunne med en vis ret hævde, at Harris tweed jo bare var blevet en generel betegnelse for den slags tweed, man vævede på De ydre Hebrider i 1800-tallet.

harris tweed reklame
Hver eneste yard er håndvævet. Reklame fra 1938. Foto: Ukendt

Producenterne på De ydre Hebrider samlede kræfter igen og fik i 1934 godkendt en ny, udvidet skrivelse om, hvad Harris tweed er. I den stod der, at den anvendte uld skulle være skotsk. Til gengæld blev det ikke længere et krav, at garnet skulle være håndspundet. Håndvævet, det måtte tweed’en stadig være – og naturligvis på De ydre Hebrider.

harris tweed
Aristokraten i tweed-familien. En omtale i Life Magazine i 1938.

I 1970’erne og 1980’erne dalede salget af tweed fra De ydre Hebrider dramatisk. Det medvirkede til en ny definition i 1993, der løsnede Harris tweed fra den grove, skotske uld. En bagtanke var, at producenter på Harris og de andre øer nu kunne væve en lettere og mere tidssvarende tweed fra eksempelvis merinould.

For puristen var det en selvmorderisk handling sådan at dispensere fra den grove skotske uld. Men noget måtte gøres for at genoplive interessen for tweeden fra De ydre Hebrider.

Karakteristika

I sammenligning med Donegal tweed, der ikke er videre beskyttet, er der dog stadig noget at holde sig til, hvis man siger Harris tweed, først og fremmest at den må komme fra De ydre Hebrider. Dernæst at den må være håndvævet, ikke maskinvævet, som klædestoffer flest bliver i dag.

Så en tweed fra Harris og de andre øer vil være blød og løs. Det følger af håndvæven. Derfor er tweeden heller ikke superegnet som buksestof. Man går nemt knæ i det.

Tweeden vil også ofte være grov. Selv om producenterne må benytte finere uld i dag, vil meget Harris-uld stadig være fra Skotland.

Generelt kradser dagens Harris-uld dog ikke som i gamle dage. Jeg har en vintage-Harris på mit lager af klædestoffer, og den er som at køre hånden ned ad et rivejern, hvis man stryger den.

Sildeben er et ofte anvendt design. Jordfarver i diskrete kontraster er et andet kendetegn.

Hvor du finder Harris tweed

Hvis man er til skrædderi, er Harrisons, Holland & Sherry, Dugdale og J & J Minnis nogle af de forhandlere af klædestoffer, der fører den berømte tweed fra De ydre Hebrider i deres sortiment. Man kan også forsøge at købe stof til en jakke eller frakke direkte hos en væver på Harris eller Lewis. Da sparer man lidt. Men sortimentet er begrænset, og man ved ikke rigtigt, hvad man får. Harrisons og de andre forhandlere kører en hård kvalitetskontrol af deres leverandører af klædestoffer, som ikke skal undervurderes.

Man skal for øvrigt huske, at håndvævene i mange tilfælde skaber et klædestof med en bredde på 75 cm i stedet for de sædvanlige 150 cm. Man må da doble den bestilte længde op til eksempelvis en jakke.

harris tweed
Tweeden fra Harris på moderne, sartorial manér i selskab med cardigan, buttondown-skjorte og stribet slips. Man fornemmer arven fra preppy-stilen. Set hos Drake’s.

Mange butikker online og offline har jakker på bøjlen i den berømte tweed. Det vigtige her er ikke så meget tweeden som designet af jakken. Er jakken flatterende, og sidder den godt materialet ufortalt?

Mit umiddelbare indtryk er, man desværre nemt ender i et valg mellem alt for små modejakker eller klodsede modeller, som små skotske butikker faldbyder på nettet.

harris tweed lumber jacket
Lumber jacket i tweed fra De ydre Hebrider. Set hos Isle of Harris.

Når man taler jakker, behøver man så heller ikke at stirre sig blind på sportsjakker. En lumber jacket gør sig fx også godt i en tweed fra Harris  & co.

Sixpencer, flat caps og anden hovedbeklædning er typisk tilbehør, hvor Harris-uldvaren også benyttes.

Møbelbetræk og tæpper er andre artefakter, man laver af Harris tweed.

Og så har jeg set sko og halvstøvler for et par sæsoner siden, hvori man benyttede tweeden fra De ydre Hebrider.

Den idé ved jeg ikke, hvor meget jeg bryder mig om.

– – –

Bevar din adgang til Den velklædte mand – tegn medlemskab nu

logo den velklædte mand

Har du tegnet et medlemskab af Den velklædte mand, så du kan forsætte med at se og læse artikler fra 1. januar 2019?

Hvis ikke, så gør det nu. Det kan betale sig. Læs mere her.

Share

Skrevet i: Sportsjakker, Tweedjakker Tags: tweedstof 7 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Martin skriver

    9. december 2018 kl. 12:16

    Hvilke bukser skal man matche til en Harris Tweed jakke, hvis man ikke er til fløjlsbukser?

    Er Brogue sko de korrekte sko til Harris Tweed?

    Tak for en god artikel –

    Besvar
    • Torsten skriver

      9. december 2018 kl. 18:22

      Hej Martin

      Jeans, kraftige chinos, grå flannelsbukser og molskindsbukser er andre muligheder. Det væsentlige er, man får afstemt farver, så der kommer balance i stilen.

      Ja, robuste brune sko vil være en god kompagnon, gerne i derby-format med brogue’ring, men monks kan også bruges.

      Besvar
      • JS skriver

        10. december 2018 kl. 13:42

        Mht. til fodtøj; hvordan ville det så gå med jodhpur eller chealsea boots?

        Besvar
        • Torsten skriver

          10. december 2018 kl. 14:22

          Tjo, jeg tænker nok mere mere plusfours og twin strap hunting boots, hvis vi er ovre i den mere rustikke afdeling

          Besvar
  2. Michael Andersen skriver

    15. marts 2024 kl. 22:04

    Fin aktuel gennemgang af Harris Tweed stofprøvekollektion :

    https://www.youtube.com/watch?v=iAOlTapBPeU

    Besvar

Trackbacks

  1. Tøjdele der er svære at bruge - Den velklædte mand siger:
    26. oktober 2020 kl. 16:03

    […] og jakke i Harris Tweed medsamt […]

    Besvar
  2. Den første tweedjakke - Den velklædte mand siger:
    7. september 2026 kl. 13:43

    […] Harris Tweed og Donegal Tweed vil også ofte være afdæmpede, mønsterløse, om end changerende på grund af garner og vævning. […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ralph Lauren – butikken på Strøget

Ralph Lauren er blevet populære igen. Salget stiger. Hvad med tøjet? Vi besøgte deres nye store butik på Strøget i København for at teste og besigtige herretøj.
Læs mere

Herremoderapport om efteråret 2026

Den velklædte mand har været på jagt efter trøjer, jakker og tilbehør hos de mest charmerende herretøjsbutikker online. Foruden beklædning så han nogle stilmæssige tendenser i udbuddet og aflægger en moderapport for efteråret 2026.
Læs mere

Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1

Vi var forbi Troelstrup med en læser for at bestille et par målsyede skjorter fra Stenströms. Det blev en meget afslørende oplevelse, som alle, der bestiller målsyet tøj, bør skrive sig bag øret.
Læs mere

Styr på vævninger

Ser du forskellen? Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han inddeler stofvævninger til skjorter, jakkesæt, sportsjakker og bukser, så du selv kan købe bedre ind og klæde dig med større sikkerhed.
Læs mere

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsensgade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Min nye lyserøde skjorte
  • Flemming til Min nye lyserøde skjorte
  • Torsten til Ralph Lauren – butikken på Strøget

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026