• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Kongerne af komfort i tøj

27. august 2020, af Torsten Grunwald

joggingtøj 1964 komfort
Komfort i 1964. Vandrede siden fra sportens arena til dagligdagens. Le Coq Sportif.

Dårlig komfort

Det nytter ikke at nægte det. Komfort er én af de stærkeste kræfter i udviklingen af tøj. Producenterne arbejder hele tid med, hvordan deres beklædning kan blive “convenient”, herunder ikke mindst komfortabelt.

Man ser udviklingen i valg af tekstiler. I dag vælter tøjbranchen sig i strik, stretch og lycra.  Selv beklædningsdele, som tidligere var naturgiven konfektion, for eksempel sportsjakker, jeans og chinos, har branchen taget under behandling og forvandlet til semielastisk tøj, til trikotage.

Også blandt dem, der fastholder gamle principper, bløder man bogstaveligt talt op. Det konstaterer man i deres uendelige mængde af “unconstructed” (eller “deconstructed”, som jeg engang læste!) sports- og habitjakker, som de har pelset for indlæg, så yderstoffet kun understøttes af en vlieseline tynd som bagepapir.

Jeg. Kan. Ikke. Lide. Det.

Hvorfor?

Elastisk tøj, hvad enten det er  strik, stretch og lycra, holder ikke så længe som traditionelt vævede tekstiler. Derudover ser jeg udviklingen som en kompensation. Man magter ikke at skabe komfort i tøjet med god tilskæring, og møder derfor kundernes forventninger om god pasform med tekstiler, der elastisk tilpasser sig.

God komfort

Når jeg er har lutret mig, er det også på sin plads at omfavne det, der skal omfavnes. Elastisk tøj har sin funktion. Lycra-shortsene, når man sidder på racercyklen, er der faktisk fornuft i.

Og når det gælder T-shirts, sweatshirts og joggingbukser, må de naturligvis fremstilles af fleksibel bomuldsstrik. Ellers findes de ikke ikke, ligeså så lidt som en habitjakke findes, hvis den ikke har et afstivende indlæg.

Det, det bare gælder om, er at finde den veldesignede bomuldsstrik af gode fibre. For der er forskel. Det er der faktisk.

Jeg har selv et øje til nedenstående to mærker.

Merz b. Schwanen og Sunspel

komfort morfarskjorte
Morfarskjorte.
joggingbukser sweatpants komfort
Joggingbukser.
merz t-shirt
T-shirt.
komfort sweatshirt mænd
Sweatshirt.

Besøg Merz b. Schwanen.

Sweatshirt mænd
Sweatshirt.
T-shirt til mænd
T-shirt.
polotrøje sunspel mænd
Polotrøje.
sweatpants
Lounge pants.

Besøg Sunspel.

Share

Skrevet i: Casual tøj, Strik, fløjl m.m. Tags: uformelt tøj 5 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Asger skriver

    27. august 2020 kl. 17:51

    God artikel. Mit største problem med “stretch” er det klør af helv.. til . Jeg får også udslæt, så komfort er der ikke meget af mine øjne.

    Besvar
  2. Lord Hat skriver

    27. august 2020 kl. 20:16

    Hvornår er det så lige, at man skal gå med bemeldte tøj? Jeg ser ingen stil over det, og man kan sagtens være pænt klædt på, selvom det skal være afslappet og komfortabelt. Hvis tøjet ikke er rart at have på, så vil jeg vove at påstå, at det er fordi det ikke sidder ordentligt.
    Nuvel lycrashorts giver mening, hvis man skal cykle 40 km, men hvis man skal i haven og klippe grene eller grave køkkenhaven igennem behøver man bestemt ikke joggingbukser. Jeg selv ifører mig med største selvfølgelighed min haveuniform; en udtjent skjorte og ditto vest med et haveslips til! Jeg finder det konfortabelt og praktisk – lommerne i vesten kan bruges til alt muligt når man skal være handy 🙂

    Besvar
    • Torsten skriver

      27. august 2020 kl. 20:55

      “Haveslips”, det er hermed i mit vokabularium 🙂

      Besvar
  3. Allan Eising skriver

    27. august 2020 kl. 21:09

    Det er klart en reaktion fra et tøjmarked der reagerer på at vi allesammen arbejder hjemme.
    Selv om jeg tossenaivt troligt stryger skjorten om morgenen, og endda ofte formaster mig til at tage et slips på, inden jeg sætter mig ind i det lille værelse jeg har indrettet som kontor, må jeg erkende at jeg føler mig en smule dum.

    For dagen starter og slutter ofte inden for de samme vægge, og computerens kamera benyttes sjældent under dagens onlinemøder, så hvad er fidusen egentlig med at have andet end det mest komfortable tøj på?

    Her er jeg ganske sikker på at de fleste egentlig bare tager skjorten på hvis mødet er vigtigt, og modparten forventer det. Benklæderne er nok af den komfortable type, givetvis shorts herover sommeren.

    For de fleste, der som jeg ikke har vigtige møder hvor dresscoden er stram, bliver skjorten nok i skabet, og det er det, modebranchen forsøger at kapitalisere på, er jeg sikker på.

    Besvar
    • Lord Hat skriver

      31. august 2020 kl. 19:59

      Jeg havde et online møde, hvor en mand iført skjorte pludseligt rendte rundt i underbukser til alle de tilstedeværendes store overraskelse og “fornøjelse”. Stemningen blev løftet, men det er altså en uskik at sidde i joggingbukser til møder – også selvom folk ikke kan se det. Jeg ville heller ikke kunne tale i telefon nøgen!

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ralph Lauren – butikken på Strøget

Ralph Lauren er blevet populære igen. Salget stiger. Hvad med tøjet? Vi besøgte deres nye store butik på Strøget i København for at teste og besigtige herretøj.
Læs mere

Herremoderapport om efteråret 2026

Den velklædte mand har været på jagt efter trøjer, jakker og tilbehør hos de mest charmerende herretøjsbutikker online. Foruden beklædning så han nogle stilmæssige tendenser i udbuddet og aflægger en moderapport for efteråret 2026.
Læs mere

Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1

Vi var forbi Troelstrup med en læser for at bestille et par målsyede skjorter fra Stenströms. Det blev en meget afslørende oplevelse, som alle, der bestiller målsyet tøj, bør skrive sig bag øret.
Læs mere

Styr på vævninger

Ser du forskellen? Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han inddeler stofvævninger til skjorter, jakkesæt, sportsjakker og bukser, så du selv kan købe bedre ind og klæde dig med større sikkerhed.
Læs mere

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsensgade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Min nye lyserøde skjorte
  • Flemming til Min nye lyserøde skjorte
  • Torsten til Ralph Lauren – butikken på Strøget

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026