Herretøjets største influencer

Det engelske regimente

Det betyder noget, hvordan de fremmeste skuespillere fra Hollywoods guldalder, som fx Cary Grant, Fred Astaire og Gary Cooper, benyttede jakke-skjorte-slips.

Amerikanske universiteter og den uformelle, kulørte brug af klassisk herretøj, som man så der i 1950’erne, har også tegnet regimentet inden for klassisk tøj.

Siden 1980’erne har tillige den italienske anvendelse af jakkesættet spillet ind. I 2026 mærker man indflydelse fra blandt andet Japan og Korea.

Stikker man dybere, er der dog ikke tvivl om, at den engelske overklasses brug af herretøj siden 1750’erne til 1960’erne har formet hovedparten af de “regler”, der skal efterfølges. Tøjbevidste mænd i USA, Italien, Tyskland, Frankrig og Danmark, heriblandt datidens skuespillere og kendisser, havde alle blikket stift rettet mod den engelske gentlemans tøjbrug.

Hertugen af Windsor, Edward VIII eller bare David – kongen, der kontroversielt abdicerede den engelske trone i 1936 for at gifte sig med fraskilte Wallis Simpson –  er influenceren over dem alle. Fordi han var englænder og kongelig, og fordi han kerede sig intenst for sin påklædning og uden for diskussion havde flair for tøj. Skulle man være i tvivl derom, skal man slå op i hans erindringer, A Family Album (1960). Side op og side ned læser man om tøj.

Hertugens permanente tøjmode

Hvad populariserede eller ligefrem opfandt Hertugen af Windsor specifikt af tøjmode, der blev til vedvarende regler eller rettere normer inden for klassisk herretøj?

Jeg har noteret nedenstående.

1. Jaket og grå høj hat

1800-tallets favorittøj, diplomatfrakken, mistede fæste sidst i 1800-tallet. Engelske kong George V (1865-1936) ville dog ikke rigtigt slippe den. Det ville til gengæld hans søn, David. Da han som kronprins måtte være formelt klædt om dagen, bar han i stedet den lidt mindre formelle jaket. Hans valg har bidraget til, at diplomaten døde helt ud, og at jaketten levede videre som fin bryllupsdragt. Edward som kronprins introducerede også en lysegrå høj hat med jaketten til det årlige hestevæddeløb Ascot.

2. Bløde skjorter

I sidste halvdel af 1800-tallet forelskede man sig i skjortestivelse. Det gik ud over over krave, bryst og manchetter. Skjortekraverne blev en opretstående model eller en knækflip. Man spændte klipfisk på brystet. Kronprins David brød sig ikke om de stive skjorter. Han og hans venner skiftede efter Første Verdenskrig til ustivede skjorter og nedfoldet flip. David fik også sin skjortemager til at sy kraven fast til skjorten. Hidtil havde man knappet den på efter hver vask og rens.

3. Drapéhabitter

Også det formgivne jakke fik en stemme med Hertugen af Windsor. Hidtil havde man i hovedsagen ladet jakkerne hænge helt løst eller ladet dem følge overkroppens konturer – med variation i jakkens taljering. Med drapéjakken, som Hertugen af Windsor bestilte hos Savile Row-skrædderen Scholte, begyndte man for alvor at forme overkroppen med jakken. Konceptet har siden levet videre i jakkesættet, både i bløde og hårde udgaver.

4. Opslag på benklæderne

Kong George V brød sig ikke om nymodens opslag på benklæderne. Det gjorde til gengæld hans søn, David, der til sin død benyttede opslag på alle sine benklæder med undtagelse af selskabsbukserne. Med ham blev opslag (og læg i bukselinningen) førstevalget på et par habitbukser.

5. Toradede jakkesæt

David opfandt ikke en dobbeltradet jakke. Men man havde mestendels benyttet designet i en dobbeltradet blazer og frakker. David gjorde sidst i 1920’erne det dobbeltradede design til den smarte mands foretrukne løsning i dagligdagens habit i stedet for en enkeltradet med vest.

6. Toradet smoking med nedfoldet flip

Kronprins Edward var heller ikke den første i en toradet smoking. Den ære tilfalder Alfonso XIII, der sås i den i 1921. Men Edward kodificerede designet, blandt andet ved altid at benytte det med en nedfoldet krave på smokingskjorten. En connaisseur i dag vil med andre ord rynke på næsen, hvis du benytter knækflip med en toradet smoking. Knækflip bør kun, hvis overhovedet, benyttes med en enradet smoking med vest.

7. Midnatsblå smoking

Sidst i 1920’erne begyndte David og venner at lade deres smokinger og kjolesæt sy i midnatsblåt stof. Skridtet lever i allerhøjeste grad videre i smokingen. Et midnatsblåt kjolesæt ville dog se forkert ud i dag.

8. Rygløs, kort selskabsvest

David var ikke fan af vesten. Den slap han for med sine dobbeltradede jakker. Til selskabstøjet fik han sin skrædder til at sy vesten uden ryg. Hans skrædder forkortede også hussarsnipperne foran, så vesten ikke stak neden for kjolefrakkens fronter. Fred Astaire noterede designet, og det blev normen.

9. Ruskindssko med jakkesæt

I 1920’erne benyttede kronprins Edward brune ruskindssko med sin grå flannelshabit på en rejse til USA. Siden har ruskindssko fået fodfæste som mulige sko med habitten.

10. Livrem i bukserne

Hertugen af Windsor brød sig ikke om sine engelske bukser med højtsiddende talje og seler. I 1940’erne fik han en skrædder Harris på Manhattan til sy sine benklæder med bæltestropper, så kan kunne bære dem med livrem i stedet for seler. Det blev et permanent skift for ham og herremoden. Siden er det som bekendt blevet almindeligt med livrem til også habitbukser.

11. Klanternet smoking

Efter sin far, George V, arvede Hertugen af Windsor en rødlig aftenhabit i klantern. Han bar den en gang imellem på slottet La Croë på Den franske riviera, hvor han og hertuginden lejede sig ind efter Krigen. En gæst noterede stilen og rapportrede den videre til en amerikansk modejournalist. Siden gik der klantern i smokingen, både til vinter- og sommerbrug. Hertugen af Windsor bestilte selv siden en smoking i grønne klantern hos sin skrædder Scholte i London i 1951. Han bærer den på fotoet ovenfor. Man bemærker, at også benklæderne er klanternede. Så langt vil man ikke gå i dag.

12. Prince of Wales-tern

Det var retteligt Edward VII, Hertugens af Windsors farfar, der sidst i 1800-tallet introducerede en kulørt, lysebrunlig tweed i glen checks, som blev kendt som Prince of Wales. Men David, der levede i farvefotografiets tidsalder, gjorde mest for designets særstatus inden for tweed og klassisk herretøj som sådan.

13. Plusfours

Plusfours var ikke Hertugen af Windsors opfindelse. Men han gjorde dem populære i 1920’erne, blandt andet ved at benytte dem på golfbanen. Fotoet ovenfor er fra en auktion med et af hans plusfourssæt.

14. Koordination af farver

Hertugen var ikke bange for iøjnefaldende brug og farver og mønstre i tøjet, mildest talt. Men elementerne skulle hænge sammen. Han kritiserede fx amerikanere for enten at koordinere farver og mønstre for løsagtigt eller for stramt. Hertugen af Windsors gyldne middelvej hænger ved som den gode smag inden for klassisk herretøj.

15. Ingen sorte strømper

Sorte strømper reserverede Hertugen af Windsor til selskabstøjet. Han brugte dem aldrig i dagligdagens tøj med fx sorte sko. Nutidens connaisseur ved det.

16. Strikvest i stedet for vævet vest

Da kronprins Edward skiftede til toradede jakker, gled vesten ud. Til gengæld kunne man benytte en strikvest under jakken i stedet, både med enradede og toradede jakker. Kronprins Edward demonstrerede det.

17. Fair Isle-sweater

Som kronprins fik Hertugen af Windsor øje på de kulørte striktrøjer fra Fair Isle på toppen af Skotland. De blev en voldsom mode efterfølgende og lever stadig i klassiske herretøj, om end de godt kan se lidt gammeldags ud. Mere generelt betød kronprinsens indslag, at man kan gøre den slags inden for klassisk herretøj: benytte og komme af sted med lokale strikvarer.

18. Stribet regimentslips

Allerede i begyndelsen af 1900-tallet kopierede – med striberne hældende til modsatte side – Brooks Brothers i USA stribede engelske skole- og regimentsslips. Hertugen af Windsor kastede dog ekstra lys over stribede slips med sit eksemplar fra militærakademiet Sandhurst, stribet marineblåt og vinrødt.

19. Windsorknuden …

Hertugen af Windsor skiftede til relativt store slipseknuder i 1930’erne, som kan kreerede med hjælp fra sin slipsemager, der lagde et ekstra tykt indlæg i slipsets knudeområde. Selve slipseknuden var den sædvanlige four in hand. Amerikanerne forsøgte efter Krigen at genskabe knuden med datidens tynde slips. Det førte til den omfattende Windsorknude, en stor, symmetrisk slipseknude, som altså ikke var den slipseknude, som Hertugen af Windsor bandt, men alligevel endte med at måtte lægge navn til …

Morale

Alt tyder på, at Hertugen af Windsor som person var en helt almindelig og nok lidt naiv mand. Han politiske dømmekraft, der blandt andet førte til et besøg i Nazityskland, hvor han mødtes med Hitler, var heller ikke imponerende.

Men karakter og æstetisk sans hænger ikke nødvendigvis sammen. I kombination med sin rolle som først kronprins og efter abdikationen den 10. december 1936 som hertug blev han den person, der har sat det tydeligste aftryk på klassisk herretøj. Derom hersker lille tvivl.