• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Jakken passer ikke selv om den bør

10. januar 2022, af Torsten Grunwald

jakken passer ikke
Fremadbøjet og rank holdning, karikeret for illustrationens skyld.

I herretøjsbutikken

Jakken passer ikke, selv om den bør passe. Du er en størrelse 52 (= 104 cm brystmål), og den jakke, du prøver, er netop en størrelse 52.

Men den passer ikke.

Og det handler ikke om ærmerne, der blot skal afkortes en-to cm.

Problemet er, at den ligesom ikke lukker ordentligt foran. Reverset åbner sig også. Det hele er meget anstrengt.

Hvordan kan det være?

Du er ikke tyk eller tynd. Du oplever, du egentlig er ganske normal af bygning.

Så hvorfor passer jakken ikke?

Ekspedienten kan ikke rigtigt svare på det og forsøger at nedtone situationen. Han tænker over, om der mon er andre jakker, der kunne sidde bedre. Han finder ikke noget …

Problemet er figur – ikke størrelse

jakken passer
To mænd i nøjagtig samme størrelse (volumen), men med forskelligt afvigende figurer. En standardjakke vil sidde dårligt på dem begge, men på helt forskellig vis. Illustration: Martin Fisher Tailors

Problemet er, at jakkens figur og din er ude af balance.

Et typisk og meget centralt balanceproblem angår kropsholdning. Er du bare en smule fremadbøjet eller mere rank end normalen, begynder jakken at gøre modstand og slå sig, selv om den rent størrelsesmæssigt (volumenmæssigt) passer.

I den skitserede situation i herretøjsbutikken kunne det være, at du står en smule mere fremadbøjet end gennemsnittet. Din holdning er “stooped”, som englænderne siger.

Det betyder, at jakken – forenklet sagt – skal være lidt længere på ryggen og lidt kortere på fronten. Ellers åbner jakken sig nederst foran og reverset poser, hvis du knapper jakken, se t.v. øverste foto. Jakkeskørtet over bagdelen vil desuden stå ud og tendere til at folde.

Havde du derimod været mere rank end gennemsnittet, ville jakkens kanter under knappen nærme sig hinanden og i det de værste tilfælde begynde at overlappe, se t.h. øverste foto. På ryggen ville jakken trykke sig ind i lænden og slå tværgående folder. En jakke til en rank holdning kræver mere længde foran og mindre bagved.

Andre balanceproblemer

Hvad nu, hvis du har en normal kropsholdning – hvorfor sidder jakken så ikke ordentligt?

Der er kan være flere andre forklaringer.

Ikke sjældent vil det angå forholdet mellem dit brystparti og øvre rygparti.

Har du et relativt stort brystparti og relativt flad øvre ryg, skal jakken ideelt have mere plads over bryst og tilsvarende mindre over ryggen. Ellers strammer og åbner jakken sig over brystet og sidder løst over ryggen.

I den omvendte situation (stor ryg, lille bryst) ville reverset føles slapt foran, og jakken stramme over ryggen.

Led efter en jakke med din figur

Høje og faldende skuldre, asymmetriske skuldre, kort eller lang hals. Der er temmelig mange figurmæssige afvigelser fra normalen, hvis man først begynder at gå teknisk, skrædderfagligt til værks. Vil du have jakken matcher det hele, ja, så må du gå til herreskrædderen. Selv god made-to-measure har svært ved at levere på figurafvigelser, og ready-to-wear kan pr. definition dårligt.

Problemet er også, at det er kompliceret og dyrt at udbedre balanceproblemer i en jakke.  Det der med lige at lade forandringsskrædderen fikse det, som hun fikser livvidde og længder af ærmer og ben, kan du reelt godt glemme.

Så vil du undgå herreskrædderen, og stadig have en jakke, der sidder nogenlunde, er mit bedste råd,  at du glemmer “den rigtige størrelse”. Led i stedet efter jakkemærker- og modeller, der har en figur, som tilnærmer den figur, du har. For der er forskel i figuren mellem mærker og modeller, ikke meget, men bare en lidt anden figur i jakken kan få den til at sidde væsentligt bedre på dig.

Mere

Her er et lidt andet take på problemet. 

Share

Skrevet i: Diverse jakkesæt, Jakkesæt Tags: pasform Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsessegade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Huller i garderoben

Der er huller i garderoben. Også hos Den velklædte mand. Her er 5 styks beklædning, han planlægger at erhverve sig for at fylde hullerne ud.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • hasse gårde-askmose til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • Torsten til Herretøjets største influencer

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026