• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Mr Green – men elegant

14. september 2023, af Torsten Grunwald

mr green jakkesæt
Mr Green i skræddersyet italiensk jakkesæt.

Den vildfarne Mr Green

Casino må være en lukrativ forretning. Jeg har da i årevis set store annoncer for Mr Green, som ifølge Wikipedia er såkaldt online gambling virksomhed. Den grønne mand med bowler og paraply, der visuelt repræsenterer casinoet, har blandt andet igen og igen vist sig på trafikkens busser.

På trods af hans grønne fremtoning har jeg set på Mr Green som forurening. Artistisk er figuren uelegant udført. Han er i en dårligt siddende stanghabit, binder en stor Windsorknude og kan ikke finde ud af pege paraplyen i den rigtige retning, når han bærer den (spidsen skal fremad). Han er også alt for urolig og overdreven i sine bevægelser. Bagmændende vil tydeligvis gerne have, at Mr Green associeres med en britisk gentlemand, muligvis John Steed fra tv-serien The Avengers, der bar klassisk Savile Row-skrædderi. I min optik er Mr Green nu en charlatan, en person, der spiller kyndig uden at være det. Men hvad ved jeg. Figuren må virke på casinokunder. Det må være konklusionen.

Smagfuld brug af grøn

Den grønne farve i klassisk herretøj er ikke forkert. Så meget vil jeg give Mr Green & co. Tweed er ofte grønlig. I bytøj skal man dog gå forsigtigt frem. På kontoret med den formelle habit har man svært ved at integrere grønt. Blåt og gråt er så normalt, at et grønt slips eller grønne strømper, for ikke at tale om en grøn jakke eller grøn habit, bliver en lille markering af, at man er mere end professionel, det vil sige en person også. Det kan skabe uro i geledderne eller forhåbning afhængig af, hvad der er på spil.

mr green klassisk herretøj
Twistvævet brun habit med en flaskegrøn garnstribe spiller sammen med et flaskegrønt grenadineslips.

Jeg synes, at grøn er mest medgørlig med brunt. Farverne har en fælles rustik klangbund. Man kan for eksempel begynde med et grønt slips, som jeg gør her.

mr green jakke
Tegning af velklædt mand med grøn tweedjakke og grå flannelsbukser, 1940’erne, formentlig fra Apparel Arts.

Eller man kan prøve med en grøn jakke med grå bukser (whipcord, cavalry twill eller flannel) eller beige chinos.

mr green
Hørjakke og denimskjorte fra Turnbull & Asser, hørbukser fra Anglo-Italian, strikket silkeslips fra HN White og randsyede marineblå ruskindsloafers fra Hugs & Co, inspireret af Ivar.

Men modig kan man også være, hvis man ellers balancerer de enkelte dele, så der opstår en farveharmoni.

Næste skridt er den helgrønne habit. Vigtigt, at farven ikke er mættet. Ellers går der charlatan – Mr Green! – i den.

Share

Skrevet i: Brune jakkesæt, Jakkesæt Tags: stiltip 6 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Thomas Egebæk skriver

    14. september 2023 kl. 20:24

    Jeg har længe tænkt, hvad Den Velklædte Mand havde at sige om Mr. Green og hans smaragdgrønne sæt, og dine ord rammer præcist, hvad jeg havde forestillet mig.
    Derudover en god artikel om en af de svære farver i herretøjet.

    Besvar
    • Torsten skriver

      15. september 2023 kl. 11:04

      Thomas, ja, han er desværre svær at undgå i bybilledet.

      Besvar
  2. Mathias Weinreich skriver

    14. september 2023 kl. 21:44

    Det er godt nok et flot sæt du bærer der

    Besvar
    • Torsten skriver

      15. september 2023 kl. 11:05

      Tak, Mathias, klassisk florentisk skrædderi.

      Besvar
  3. Kasper Christiansen skriver

    17. september 2023 kl. 11:02

    Lidt synd du ikke har de billeder af Mr. X i grønt, som nok efterhånden er 10 år gamle, med i den her artikel.

    Besvar
    • Torsten skriver

      17. september 2023 kl. 11:26

      Jeg tænker, du tænker på disse: https://denvelklaedtemand.dk/2012/07/salviegroent-sommersaet.html

      Der er også: https://denvelklaedtemand.dk/2022/01/skraeddersyet-groen-tweedjakke-og-vest-ved-mr-x.html

      Jo, de kunne også inddrages.

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsessegade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Styr på vævninger - Den velklædte mand til Tøj med luv
  • Torsten til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • hasse gårde-askmose til Kunsten at vedligeholde en pressefold

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026