• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Hårfarve og rigtig tøjfarve

25. september 2023, af Torsten Grunwald

tøjfarve hår og jakkesæt
En mørk koksgrå eller marineblå habit med hvid skjorte larmer på en lyshåret mand.

Mod topkarakteren

Jeg har flere gange taget ansigtsfarve og hårfarve og deres betydning for valget af den gode tøjfarve under behandling på Den velklædte mand. Jeg har også gjort det i Stil består. På den ene side er dette stilistiske aspekt rimeligvis sekundært. I første omgang er det vigtigste, at jakkesæt mv. sidder godt, og at man respekterer traditionen. På den anden side kan jeg ikke se, at man kan fremstå virkelig velklædt, score en topkarakter, hvis man ikke klæder sig farvemæssigt i harmoni med ansigts- og hårfarver. Det udtrykker kort sagt smag, at man har sans for farvenuancer, og mangel på smag, hvis man ikke har.

Problemet er dog, at det ikke er let at udstikke overskuelige retningslinjer på området, fordi der i praksis er et væld af kombinationer af hår- og hudnuancer, der alle serviceres bedst på hver deres måde. Desuden gør mængden, placeringen og sammensætningen af hår – nogle er skaldede og har skæg, andre har mørkt hår og lyst skæg –  sig gældende. Derudover kan brillestel og hovedbeklædning spille med.

Så tag de følgende retningslinjer med det forbehold, at man også må bruge sine egne øjne, når man klæder sig på.

En del af en helhed

Mine retningslinjer baserer sig på det historisk funderede ideal, at hår og ansigt både skal træde distinkt frem og farvemæsigt udgøre en del af en helhed sammen med påklædningen.

I det perspektiv er der tre forhold, man skal søge at styre i  sit tøj, alt efter de hår- og ansigtsfarver man kommer med:

  • Tøjets, særligt jakkens, generelle lysstyrke
  • Graden af lysmæssig kontrast mellem jakke og skjorte og til dels slips
  • Kolde og varme farvetoner i jakke, skjorte og slips

Jeg eksemplificerer i det følgende.

Tøjfarve og den lyshårede mand

tøjfarve hår og jakkesæt

Manden med lyst hår og hud er generelt lys og har meget lille kontrast. Et mellemgråt jakkesæt bliver hans bedste ven, eventuelt et mellemblåt eller lysegråt, hvis han dresscodemæssigt har mulighed for at benytte dem. Desuden er førstevalget en lyseblå skjorte, ikke en hvid, fordi en lyseblå skjorte indsnævrer kontrasten til jakken. Et mellemblåt slips vil være den typiske, traditionelle løsning og i mange tilfælde matche et par blå øjne.

I et marineblåt jakkesæt bliver en lyseblå skjorte ekstra vigtig, så kontrasten i påklædningen mildnes.

tøjfarve hår og jakkesæt

I traditionelt mørkt jakkesæt og hvid skjorte afstødes den lyse mands hoved fra påklædningen.

Tøjfarve og den sorthårede mand

Den samme tøjkombination bliver til gengæld det perfekte match til den sorthårede mand. Den tydelige kontrast mellem hår og hud spejles i den koksgrå jakke (der også kunne være mørk marineblå) og det mørke slips mod den hvide skjorte.

tøjfarve hår og jakkesæt

Og det følger, at den sorthårede mand “får paryk” i den lyshårede mands lyse, lavkontrastpåklædning.

Tøjfarve og den brunhårede mand

Den brunhårede mand bør ligesom den mørkhårede mand søge mod en mørk habit og høj kontrast mellem tøjdele. Kulørmæssigt kan varme toner i påklædningen dog gøre ham godt som følge af hårets varmere nuance. Det kan være et vinrødt slips og en varm tone i den marineblå eller koksgrå habit, som skaber harmonien.

Som i tilfældet den sorthårede mand får den brunhårede mand “paryk” i den lyse mands lyse lavkontrasttøj. Et mørkt slips er nødvendigt, hvis han vil gå i en mellemlys habit.

Tøjfarve og den gråhårede mand

Den gråhårede man er som skabt til en monokrom, grålig påklædning. Vil han i en marineblå habit og hvid skjorte, skal han undgå et kulørt slips og vælge et gråt som her.

Den gråhårede mand får “grå paryk”, hvis man for eksempel binder et vinrødt slips.

Andre tilfælde

Jeg undskylder over for den hårløse mand, den rødhårede og manden med mørk hud, men jeg håber, de også kan uddrage en lære af ovenstående. Det væsentlige er som sagt at bruge en kombination af jakke, skjorte og slips, der matcher den generelle lyshed og graden af kontrast mellem ansigt og hår.

Share

Skrevet i: Diverse jakkesæt, Jakkesæt Tags: stiltip Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Klassisk herremode på Bianco Lunos Allé

De varme dages tre mest bevendte klædevarer var i brug, da velklædte mænd mødtes ved herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg for at hilse på hinanden og sommeren.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Lars Engelbrecht til Ukendte engelske tøjmærker
  • Torsten til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Joachim til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026