En snak med Alexander fra Anglo-Italian

Anglo-Italian og Alexander

I en tid, hvor kædebutikker fylder og dominerer, skal man glæde sig over butikker, der kæmper imod og tror på den gode, selvstændige smag. Anglo-Italian i London er med til at lede slaget. De kombinerer klassisk herretøj med et skarpt stilkoncept, kvalitet og nysgerrighed. Og badabing, så opstår en herretøjsbutik, der værd at holde øje med.

Danske Alexander Deigaard arbejder der. I godt et år har han stået for Anglo-Italians made to measure. Tidligere har han arbejdet for Suitsupply og Garodkin i København, og han havde en overgang sin egen virksomhed, A. Draper. Oprindelig har han læst pattern design på TEKO i Herning, som han afsluttede med en bachelor på KEA i København.

Da Alexander var i København i weekenden, benyttede jeg lejligheden til at tale med ham om den tøjmæssige tilstand i den engelske hovedstad.

Den engelske kunde vs den danske

Hvordan er englænderne?

“De er meget bevidste om heritage. Altså, de har historien med klassisk herretøj. De har væverier derovre og en rigtig god forståelse for tekstiler, og hvad de betyder, og til hvilke jakkesæt de passer. Deres idé om rigtigt og forkert er klar. Den stammer fra barnsben. Jeg ser dem komme ind med et arvestykke, “den har jeg fået af min far, og den holder stadig,” og så vil de gerne have noget, der kan det samme.

Man kan også sige, Englænderne har lyst til at gå med klassisk herretøj. Det er ikke sådan, som jeg har oplevet i Danmark, hvor man ser en kunde komme ind i butikken, fordi han er tvunget: “Jeg skal til et bryllup!”

Har de altid sorte sko på til habitten?

“Nej, de går også i brune sko.”

Hvordan har de med regler?

“Det, der er med englænderne, er, at de holder sig til sæsoner. “Nu er det vinter, og så ser vi på vintertekstiler. Og nu bliver det sommer, så nu ser vi på sommertekstiler.” Du kan for eksempel ikke have flannel eller fløjl på efter midten af marts. Det er kæmpe fy-fy. Det har jeg lige skullet vænne mig til – at der er en helt fast vintergarderobe og sommergarderobe.

En anden ting, jeg har skullet vænne mig til, er, at tøjet ikke behøver at sidde perfekt. Jeg kommer fra Skandinavien, hvor pressefolden skal være knivskarp og skoene blanke. Det hele skal se nyt ud. Men for englænderne må tøjet endelig være slidt og nusset, for eksempel må skjortemanchetten gerne være småtrevlet, og jeg har flere gange fået kommentarer med på vejen af kollegaer, hvis jeg pudset mine sko. De har det sådan, “hvorfor pudse skoene så pænt, det er jo gode sko”. Det kommer nok af, som vi var inde på, at englænderne altid har gået i jakkesæt. Så de har et mere afslappet forhold til det.”

Ja, man kan måske lidt frækt kalde den der ordentlighed i Danmark for en konfirmationstilgang. Nu skal det pæne tøj se pænt ud! På den anden side er der også en faldgrube i den engelske tilgang, som jeg ser det, som for eksempel Boris Johnson er faldet i, hvor man dyrker manglende knapper i skjorten og en løs slipseknude og bare skaber en klovn, en karikatur af en naturlig, afslappet stil.  

“Ja, der en fin balancegang der.”

Englænderne har ikke lagt slipset som danskerne?

“Nej, tværtimod. Slipset er tilbage. Jeg har lyst til at give Drake’s æren. De har været gode til at gøre det sjovt og uformelt og vist, det ikke behøver at være stift at have et slips på.”

Duellen med Drake’s

Hvordan går I til klassisk herretøj hos Anglo-Italian?

“Farvemæssigt er vi modsat Drake’s. Vi går kun i grå, marineblå eller brune jakkesæt. Slips, skjorte og strømper holder vi også i ro. Det er vores koncept. Skjorteflippen, som du kan se, er lang, blød og spids. Den er også vores stil.”

Hvad med selve jakkesættet? 

“Vi kan lide et lavere lukkepunkt i jakken, så man får et langt revers. Snittet må heller ikke være smalt. Vi kører det moderat, hverken smalt eller meget rummeligt. Jakken har tre knapper foran, den øverste skjult. To slidser på jakken altid. Fire knapper på ærmet, ofte tre på en sportsjakkens ærme. Buksernes opslag er fem cm høje, og så har vi typisk et læg og sidespænder i bukserne, og vi lukker bukselinningen forskubbet til den ene side, så bukserne bliver så glatte som muligt foran.”

Fra loafers til snøresko

Ser du også stadig loafers over det hele?

“Ja, over det hele, men der må jo komme en modbølge. Jeg tænkte faktisk over det forleden, fordi flere af mine kollegaer går med snøresko, og det slog mig, at det ser jo egentlig ret godt ud, og sådan en oplevelse er jo tegn på, at en ny tendens så småt kan være gået i gang. Jeg kan dog forestille mig, at mange af snøreskoene bliver mindre formelle, fx ruskindssnøresko.”

Tak til Alexander for at dele ud af sine oplevelser med herretøj og -sko i London!