• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Jakkesæt i hør

29. juni 2016, af Torsten Grunwald

Jakkesæt_i_hør_skræddersyet_af_Torsten_Grunwald

Hvis man er til glatte og lydefri jakkesæt, er et jakkesæt i hør en overvindelse. Nypresset kan hørsættet fremstå næsten, som var det af kamgarn eller mohair. Efter en times vandren omkring sætter sporene sig i det, eller rettere krøllerne. Særligt rundt led – albueområdet, ved skulderspidsen, knæhaserne – begynder stoffet at slå folder.

Jeg synes, det vilkår har betydning for, hvor formelt man skal prøve at bruge et jakkesæt af hør. På den ene side kan jeg se fidusen i fx kombinere blåstribet skjorte og småternet blåt slips med hørsættet, som Mr X gør her. Det kan urbanisere et rustikt og lidt altmodisch antræk, som jeg tidligere har talt om i forbindelse med tweed. På den anden side kan jeg også se ideen i at følge hørlærredets krøllede veje og benytte skjorte og slips, der ikke gør videre modstand mod hørlærredets krøllerier.

Brunt_jakkesæt_i_hør_skræddersyet_af_Torsten_Grunwald

Som jeg forsøger mig med her – delvis. Slipsets og strømpernes marineblå farvenuancer føjer sig ikke fuldstændigt ind i den samlede forestilling. Der er en modstand og en spænding dér. Til gengæld har det uforede uldslips et mat overflade og intet mønster. To forhold, der får det marineblå slips til at nærme sig det tobaksbrune lærred. Og skjorteflippen er blød-blød. Jeg har helt undladt mønstre, da der allerede er mange farvenuancer i spil.

Det pågældende jakkesæt, skræddersyet i Italien, er kvartforet. Det har nogle år bag sig. Jeg har brugt det hyppigt om sommeren. Lidt på trods. Dels har det krævet nogle efterjusteringer pasformsmæssigt hos skrædderen. Dels er det dobbeltradet. Jeg tror, jeg blev forført af de gamle modeillustrationer fra 1930’erne, da figuren af toradet sommerjakkesæt florerede. I dag ville jeg have nøjedes med et enradet hørsæt. Der er ofte brug for, at jakken skal stå åbent, så jeg kan blive ventileret, og åben jakke ser mere propert ud, hvis jakken er enradet. Flagrende toradede jakker kan have en fuldskab og kaos over sig, der i teorien kan charmere stilmæssigt, men sjældent gør det.

Nederst bærer jeg håndrandyede hyttesko (loafers).

Foto: Den velklædte mand

PS Så er det i morgen, der er sartorielt træf #3. Skriv til denvelklaedtemand@gmail.com, hvis du vil høre mere.

Share

Skrevet i: Brune jakkesæt, Jakkesæt Tags: hørsæt 4 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Potter skriver

    30. juni 2016 kl. 18:29

    Fine betragtninger. Jeg kan godt lide legen med farverne. Det grønne skær sammen med det kraftige blå giver (modsat den brune farve) et snarere køligt udtryk til sættet. Det signalerer lidt distance. Men det kan jo være praktisk i nogle tilfælde.

    Besvar
    • Torsten skriver

      1. juli 2016 kl. 8:06

      Ditto. Gode betragtninger, Potter 🙂

      Besvar

Trackbacks

  1. Dobbeltradede jakkesæt vinter og sommer - Den velklædte mand siger:
    8. januar 2017 kl. 15:09

    […] specielt om sommeren. Jeg flere gange spurgt mig selv, hvordan jeg dog fik den ide at bestille et dobbeltradet hørsæt hos skrædderen.  Jeg tror, jeg var blevet lidt for inspireret af gamle modeillustrationer. En […]

    Besvar
  2. Pitti Uomo 96 – gademode, del 3, dobbeltradet - Den velklædte mand siger:
    27. juni 2019 kl. 18:14

    […] advarsel var erfaringsbaseret. Jeg bestilte en skræddersyet lærredshabit med dobbeltradet jakke. I gamle dage gjorde man det rask væk. Det dokumenterer foto og modeillustrationer fra […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Klassisk herremode på Bianco Lunos Allé

De varme dages tre mest bevendte klædevarer var i brug, da velklædte mænd mødtes ved herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg for at hilse på hinanden og sommeren.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 3

Hvad jeg lærte om fodtøj i Firenze, og velklædte danskere jeg mødte på min vej. Tredje reportage fra den vigtigste begivenhed inden for herretøj.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Mads Kristian Sørensen til Pitti Uomo juni 2026 – del 3
  • Lars Engelbrecht til Ukendte engelske tøjmærker
  • Torsten til Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026