De farlige dobbeltradede sommerjakker
Jeg har tidligere advaret mod dobbeltradede sommerjakker. De luner for meget, selv om stoffet er afkølende metervarer i lærred, fresco, bomuld eller kid mohair.
Min advarsel var erfaringsbaseret. Jeg bestilte en skræddersyet lærredshabit med dobbeltradet jakke. I gamle dage gjorde man det rask væk. Det dokumenterer foto og modeillustrationer fra Mellemkrigstiden. Når de kunne det dengang, kan man det vel også i dag? var min ræsonnement.
Det kan man også. Men de var kultiveret til at svede i gamle dage i en udstrækning, som vi slet ikke er i dag. De kunne klare mere varme i deres tøj, simpelthen.
Jeg svedte med andre ord i min dobbeltradede lærredshabit og fortrød, jeg ikke havde valgt den enradet.
Nu skriver jeg et indlæg, hvor jeg hylder den dobbeltradede sommerjakke. Det hænger ikke sammen, konkluderer den kvikke læser, det vil sige hver og en, og jeg ved da heller ikke helt, hvordan jeg skal forklare vægelsindet hjem.
Den frigørende dobbeltradede jakke
Eller det er måske pointen: vægelsindet. Det er meget “på den ene side og på den side” i tilfældet dobbeltradet sommerjakke. Det dobbeltradede snit har en delhistorie som en frigørende jakke. Mænd migrerede i hobetal til den i Mellemkrigstiden, fordi de derved kunne skippe vesten, som dengang var tæt på obligatorisk med et enradet jakkesæt. Den dobbeltradede jakke dækkede skjortefronten tilstrækkeligt af. Det hjalp, man lod den forblive lukket til forskel fra en enradet jakke, der normalt stod åben med vesten lukket under sig.
Så en dobbeltradet jakke har pudsigt nok en historie som en frigørende jakke, skønt omhyggeligt tilknappet, og sommer og frihed har noget med hinanden, det må man sige. Sommer er frihed, eller bør være det.
På den vis kan man fastholde sin dobbeltradede sommerjakke i varmen. Nok sveder man lidt mere i den, men man sejler også af sted på historien i den.
[…] Pitti Uomo 96 – gademode, del 4 […]