A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

MTM møder svær figur

Jeg var mere end almindeligt spændt på resultatet af det jakkesæt made to measure, som en læser bestilte hos A.D Sartoria sidst i maj. Læseren er veltrænet og ikke en nem figur, og han ligesom pendulerede mellem to størrelser i prøvejakker under bestillingen. Alexander Deigaard, der driver A.D. Sartoria med sin hustru, havde fået sin sag for, som jeg så det.

Det betyder således meget, hvad udgangspunktet er. Det er udelt sværere at lave et jakkesæt MTM til en person, der er i kamp med prøvemodellerne, end til en person, der passer prøvejakke og -bukser nogenlunde – som vi så med Drake’s hos Goods. Vurderingsrummet, hvad angår den rigtige tilretning af standardstørrelsen, bliver hurtigt komplekst med en afvigende kundefigur.

Jakkesæt ankommet

I julivarmen så jeg forbi Lille Strandstræde med kunden. Jakkesættet var syet færdigt, for så vidt knaphullerne i ærmerne endnu ikke var syet. Alexander Deigaard vil tjekke ærmelængden først. I det hele taget betragter han seancen som en prøve, hvor han kan markere ændringer til det færdige jakkesæt for derefter at lade sin lokale forandringsskrædder udføre dem. Det er et plus i min bog. Ved andet og billigere MTM forsøger man tit at minimere yderligere forandringer. De koster jo penge og tager tid.

Bukserne kom på, og ved første øjekast sad de fint om hofterne, og buksebenene havde fået en passende vidde.

Buksebalancen bagpå var også god med et lige fald. Det manglede bare, kunne man måske sige, for kunden har sædet de kan hvile på.

Buksebalancen foran så også rimelig ud.

Idet kunden bevægede sig rundt i bukserne kunne man dog se, at forbalancen var noget lang, hvorfor forbukserne tenderede til at kollapse ind mod benene. Et par seler ville formentlig kunne trække bukserne glatte også foran, men bukserne var umiddelbart tænkt til kun at bæres med spændetampe i siden.

Jakken kom på.

Hvis jeg sammenlignede med prøvejakkerne, blev jeg opløftet. Alexander Deigaard var lykkedes med at balancere jakken på kunden og tilføre vidde de rigtige steder i blandt andet overærme og ryg.

Jakken var ikke perfekt, men de basale balanceproblemer, der var i prøvejakkerne, var løst, hvad man sjældent ser inden for made to measure.

Jakkelængde og -silhuet som sådan var også fint ramt.

Den øvre ryg krævede lidt udjævningsarbejde, pointerede Alexander Deigaard, og han ville også taljere jakken en anelse mere i ryggen.

Når de forandringer var gennemført og ærmeknaphuller syet (i hånden), ville jakkesættet være klar, forstod jeg.

Konklusion

Det krævende udgangspunkt taget i betragtning mener jeg, at A.D. Sartoria har leveret et solidt stykke MTM-arbejde. Jeg noterer også, at Alexander Deigaard er opsat på at gøre det. Han vil gerne sende kunden ud ad døren med et godt jakkesæt. Det betyder noget for ham.

Og man får noget for pengene. Det kan jeg se, og det ser man, hvis man sammenligner med jakkesættet MTM fra Drake’s: A.D. Sartoria tager 16.500 kr. for et sådant jakkesæt MTM i Italien. Drake’s tog 28.500 kr. Forarbejdningsmæssigt synes jakkesættene at være i nøjagtig samme kvalitet. Jeg vil også mene, at A.D. Sartoria service- og kompetencemæssigt er på niveau med Drake’s, eller i alle fald tæt på. A.D. Sartoria tilbyder tillige samme engelske metervarer.

I den henseende er sagen klar: Er man til finere made to measure, bør man se forbi A.D. Sartoria.

Samtidig skal man være realistisk, især hvis man har en mere krævende figur. Men den påmindelse gælder al made to measure, kan man sige.