
Fordømt i brunt
Brunt tøj har et blandet omdømme.
“Brown is for farmers,” som amerikanerne – dem på østkysten – kan finde på at sige lettere nedsættende om deres landsmænd i midten af Amerika.
Brunt tøj er da også indlejret i en historie, som kan påvirke, hvordan man bruger det, og om man overhovedet kan.
I Danmark kommer jeg 1970’erne i hu, når jeg tænker på brunt tøj. Og det var ikke bare gevandter og tilbehør, der var smurt ind i brunt. Boligindretningen var også præget med brunt, alt fra fliser over tapet til gardiner.
Som farvenuance er brunt tøj æstetisk, tidløst set dog et fremragende match til os, der har lys hud, hvad enten vi er mørkeblonde eller lysblonde eller skallede. Den gullige eller rødlige nuance i vores lyse hud finder et harmonisk modspil i brunt tøj og tilbehør. Farven brun indeholder jo i reglen en god del røde og gule pigmenter. De milder kontrasten mellem tøj og hud.
Tøj uden friktion
Problemet kan være, at brune klæder næsten kan blive et for godt match til os. Friktionen forsvinder ud af påklædningen. Derfor er det tit et godt tip at føje en anden og gerne klar kulør ind i forestillingen, som jeg eksempelvis gør her med en lyseblå skjorte.
Teksturer og snit i fokus
Hvis man vælger at køre monokromt brun i tøjstilen – det kan man godt, intensiveres fokus på tekstiler og deres teksturer: Er de lækre, smager de af kvalitet?
Monokromt brunt tøj i dårlig forfatning bliver en trist omgang, en påklædning, der ikke vil være en påklædning.
Snittet bliver også et ekstra vigtigt virkemiddel. Sammen er teksturer skaber de tøjstilen og gør den til noget særligt. Eller ingenting.