Det omhyggelige liv med en fyldepen
Og der blev lys, føler jeg mig kaldet til at sige, for en fyldepen kan skabe en verden og har gjort det så mange gange i hænderne på et menneske. Ved fortællingen, ved ligningen, ved tegningen, ved underskriften.
En fyldepen har ikke samme hovedrolle længere. Det er rigtigt. Først skrivemaskinens tastatur og siden computerens tastatur gjort en fyldepen stort set overflødig. Selv signaturen med en fyldepen er i mange tilfælde unødvendig i dag takket være en elektronisk signatur.
Men en analog verden med papiravisen, bogen og fyldepennen kan ikke helt erstattes. Den taktile, langsomme interaktion får os til at tænke anderledes, bedre, mere grundigt end i en elektronisk scroll’ende og klikkende verden.
En håndlavet fyldepen fra Taasinge Pennedrejeri
Erik Møller Nielsen, der ejer Taasinge Pennedrejeri, understøtter den gamle verden med håndlavede fyldepenne.
Anders, en læser, henledte min opmærksomhed på den lille, sjældne virksomhed. Han havde bestilt et par fyldepenne fra Taasinge Pennedrejeri og var godt tilfreds med resultatet og mente, de var en fortælling værd på Den velklædte mand, hvad jeg kun kan være enig i.
Når en fyldepen er håndlavet, kan man bestemme mange detaljer selv. Anders lod fx en par gamle manchetknapper i sølv fra sin farfar omforme til en klips, som Erik Møller Nielsen kunne sætte på den ene fyldepens hætte. Taasinge Pennedrejeri lader også kunden vælge mellem et næb med en tynd, mellem eller bred skriftbredde.
Erik Møller Nielsen benytter komponenter fra Tyskland i sine penne, markedets bedste ifølge ham selv. Målet er, at fyldepennen fungerer så gnidningsfrit, som det nu kan lade sig gøre.
Hylsteret kan være af flere forskellige materialer fra træ og akryl over stål, guld og messing til klassikeren ebonit. Ebonit er hærdet gummi, og der er en lang tradition for at bruge netop det materiale til en fyldepens hylster.
Anders’ fyldepenne er i Amboina Burl-træ og ebonit. Erik Møller Nielsen har behandlet fyldepennen i træ med lak og såkaldt renæssancevoks.
En håndlavet fyldepen vil også have en hætte, man skruer af og på.
“Ca. 1 ½ omgang for henholdsvis på- og afskruning, en praktisk ting, der skyldes brug af såkaldt treskåret gevind,” meddeler Erik Møller Nielsen om hætten på sine håndlavede fyldepenne.
“Jeg bruger mest fyldepen til at visualisere komplekse modeller på papir. En fyldepen føles god i hånden og giver en tilfredsstillende, kradsende lyd, når man skriver og tegner med den. Der er også en historisk nydelse ved at bruge en gammel teknologi, som nye kuglepenne endnu ikke er på højde med,” fortæller Anders om sit eget forhold til fyldepennen.
Fyldepen versus kuglepen
En fyldepen skal altså ikke forveksles med en kuglepen. Førstnævnte gelejder blæk ud på papir, når fyldepennes næb har kontakt med papiret. Sidstnævnte ruller blækpasta ud på papir med en lille kugle i spidsen, når man trykker den mod papiret.
Amerikaneren Lewis Edson Waterman (1837-1901) skabte den første brugbare fyldepen i 1884. Blækhus og penneskaft kunne derefter sendes på pension.
Kuglepennen blev udbredt fra 1940’erne. Ungareren László József Biró (1900-85) er opfinderen. Stille og roligt udkonkurrerede kuglepennen fyldepennen til daglig brug. Kuglepennen, der benytter blækpasta, kan ikke lække som en fyldepen. Til gengæld kan den lille kugle i spidsen skabe små blækklumper, der smitter af på papiret. Kuglepennen har desuden fra fødslen været et brug-og-smid-væk-skriveredskab, mens fyldepennen er påtænkt at skulle påfyldes med blæk løbende og holde i årevis.
Andre mærker inden for fyldepenne
Historisk set har mærker som Parker, Pelikan og især Mont Blanc nydt stor anseelse som producenter af gode fyldepenne og siden kuglepenne. Der er dog flere andre producenter af fine fyldepenne med en stærk, lang historie i bagagen, fx Lamy, Waterman, Cross, Schaeffer og Sailor.
Mere om Taasinge Pennedrejeri
Prisen for en håndlavet fyldepen på bestilling fra Taasinge Pennedrejeri begynder ved ca. 500 kr. Du kan læse mere på firmaets hjemmeside.
Fotografi: Torsten Grunwald
