Det omhyggelige liv med en fyldepen
Og der blev lys, føler jeg mig kaldet til at sige, for en fyldepen kan skabe en verden og har gjort det så mange gange i hænderne på et menneske. Ved fortællingen, ved ligningen, ved tegningen, ved underskriften.
En fyldepen har ikke samme hovedrolle længere. Det er rigtigt. Først skrivemaskinens tastatur og siden computerens tastatur gjort en fyldepen stort set overflødig. Selv signaturen med en fyldepen er i mange tilfælde unødvendig i dag takket være en elektronisk signatur.
Men en analog verden med papiravisen, bogen og fyldepennen kan ikke helt erstattes. Den taktile, langsomme interaktion får os til at tænke anderledes, bedre, mere grundigt end i en elektronisk scroll’ende og klikkende verden.
En håndlavet fyldepen fra Taasinge Pennedrejeri
Erik Møller Nielsen, der ejer Taasinge Pennedrejeri, understøtter den gamle verden med håndlavede fyldepenne.
Anders, en læser, henledte min opmærksomhed på den lille, sjældne virksomhed. Han havde bestilt et par fyldepenne fra Taasinge Pennedrejeri og var godt tilfreds med resultatet og mente, de var en fortælling værd på Den velklædte mand, hvad jeg kun kan være enig i.
Når en fyldepen er håndlavet, kan man bestemme mange detaljer selv. Anders lod fx en par gamle manchetknapper i sølv fra sin farfar omforme til en klips, som Erik Møller Nielsen kunne sætte på den ene fyldepens hætte. Taasinge Pennedrejeri lader også kunden vælge mellem et næb med en tynd, mellem eller bred skriftbredde.
Erik Møller Nielsen benytter komponenter fra Tyskland i sine penne, markedets bedste ifølge ham selv. Målet er, at fyldepennen fungerer så gnidningsfrit, som det nu kan lade sig gøre.
Hylsteret kan være af flere forskellige materialer fra træ og akryl over stål, guld og messing til klassikeren ebonit. Ebonit er hærdet gummi, og der er en lang tradition for at bruge netop det materiale til en fyldepens hylster.
Anders’ fyldepenne er i Amboina Burl-træ og ebonit. Erik Møller Nielsen har behandlet fyldepennen i træ med lak og såkaldt renæssancevoks.
En håndlavet fyldepen vil også have en hætte, man skruer af og på.
“Ca. 1 ½ omgang for henholdsvis på- og afskruning, en praktisk ting, der skyldes brug af såkaldt treskåret gevind,” meddeler Erik Møller Nielsen om hætten på sine håndlavede fyldepenne.
“Jeg bruger mest fyldepen til at visualisere komplekse modeller på papir. En fyldepen føles god i hånden og giver en tilfredsstillende, kradsende lyd, når man skriver og tegner med den. Der er også en historisk nydelse ved at bruge en gammel teknologi, som nye kuglepenne endnu ikke er på højde med,” fortæller Anders om sit eget forhold til fyldepennen.
Fyldepen versus kuglepen
En fyldepen skal altså ikke forveksles med en kuglepen. Førstnævnte gelejder blæk ud på papir, når fyldepennes næb har kontakt med papiret. Sidstnævnte ruller blækpasta ud på papir med en lille kugle i spidsen, når man trykker den mod papiret.
Amerikaneren Lewis Edson Waterman (1837-1901) skabte den første brugbare fyldepen i 1884. Blækhus og penneskaft kunne derefter sendes på pension.
Kuglepennen blev udbredt fra 1940’erne. Ungareren László József Biró (1900-85) er opfinderen. Stille og roligt udkonkurrerede kuglepennen fyldepennen til daglig brug. Kuglepennen, der benytter blækpasta, kan ikke lække som en fyldepen. Til gengæld kan den lille kugle i spidsen skabe små blækklumper, der smitter af på papiret. Kuglepennen har desuden fra fødslen været et brug-og-smid-væk-skriveredskab, mens fyldepennen er påtænkt at skulle påfyldes med blæk løbende og holde i årevis.
Andre mærker inden for fyldepenne
Historisk set har mærker som Parker, Pelikan og især Mont Blanc nydt stor anseelse som producenter af gode fyldepenne og siden kuglepenne. Der er dog flere andre producenter af fine fyldepenne med en stærk, lang historie i bagagen, fx Lamy, Waterman, Cross, Schaeffer og Sailor.
Mere om Taasinge Pennedrejeri
Prisen for en håndlavet fyldepen på bestilling fra Taasinge Pennedrejeri begynder ved ca. 500 kr. Du kan læse mere på firmaets hjemmeside.
Fotografi: Torsten Grunwald
øh Kaweco sport? Langt mere ikonisk
Herligt at se et indlæg om Taasinge Pennedrejeri. Erik Møller Nielsen drejede en pen til mig sidste år, og jeg var yderst tilfreds. Den var baseret på en minutiøs tegning, som jeg havde udført på millimeterpapir med præcis redegørelse for alle pennens indvendige og udvendige dele, og en del af materialerne og komponenterne indkøbte jeg selv (herunder transparent, farvet akryl til blækvinduet), lige som jeg anskaffede et særligt gevindværktøj til ham, som skulle til for at få netop den nib indsat, som jeg ønskede (og havde købt og fået slebet hos https://www.fpnibs.com/). Jeg vedhæfter et billede af pennen. Selve processen var også yderst fornøjelig, da Erik Møller Nielsen med stor entusiasme drøfter tekniske og æstetiske detaljer og mulige løsninger på de praktiske problemer, som melder sig under pennens tilvirkning. Jeg kan fuldt ud forstå Anders’ begejstring for Taasinge Pennedrejeri.
Se pen her: https://denvelklaedtemand.dk/wp-content/uploads/2019/01/Fyldepen1.jpg
Der er forskel på kuglepenne: den klassiske BIC-kuglepen og den søstre i alle materialer og prislejer bruger ganske rigtigt en slags smørelse, som gør den meget drøj og effektiv i brug, hvad man kalder rollerball. En anden model, der mere ligger op ad fyldepennen, er ballpoint, som benytter en blæk, der er nogenlunde ligeså viskos som ren blæk, der afsættes ved – ja – et lille kugleleje. Det giver to meget forskellige resultater, da den første model skal trykkes i underlaget, mens den anden, ligesom en fyldepen, afsætter blæk løbende. Eftersom de fleste har forskellige behov til forskellige ting, er det ikke en enten-eller situation. F.eks. kan det hurtigt blive snasket for ens manchetter at tage noter med ballpoint eller fyldepen.
Jeg holder selv meget af fyldepenne og en stor fornøjelse er det at mærke forskellen i næbbets materiale. Mont Blanc bruger gerne guld eller hvidguld (jeg gætter på en blød legering), mens det store italienske mærke Visconti benytter næsten ren palladium, hvilket giver en meget våd streg, der igen fordrer en hurtig stil.
Noget af det letteste at overse med fyldepenne er dog, at papir ikke bare er papir; billigere papir er kun egnet til ballpoint, mens f.eks. Leuchturm, Rhodia o.a. laver papir, der kan suge blæk uden at det spreder ud eller lægger sig passivt på siden.
Fyldepennens verden er stor, og der bliver brugt mange penge og kræfter internationalt. Fun fact: efter krigen blev der produceret Mont Blanc i Danmark i en rød variant med ballon-fyldning.
God pointe med papiret, Jonas. Og sjov anekdote om Mont Blanc. Der ligger en større historie der og venter, fornemmer jeg.
Enig med papiret, det er vigtigt. Notesbogen på billedet er Moleskine, som er relativt billig og har en udmærket papirkvalitet. Jeg bruger selv deres blanke papir, som jeg mener er lidt tykkere og bedre til fyldepen end deres linierede og kvaderede papir.
Har du prøvet tomoe river papir? – det er fantastisk!
Tak for et fyldepenne indlæg – Dem skal jeg da tjekke ud.
genkender nib’en som en Jowo. Det er en tysk fabikant der sælger mere generiske nibs. Dermed ikke sagt at de er dårlige, blot ikke særlige unikke.
Jeg holder meget af nib jowo nib fra franklin christoph, men den har også et custom grind og er tunet inden den blev sendt til mig.