Gode og dårlige kombinationer af hue, halstørklæde og handsker med sko og støvler. Se dem her.

En præsentation af handskemageren Dorthe Flarup Mikkelsen, der syr handsker efter mål i sit værksted på Djursland [fri adgang til artiklen].

Skindhue fra Helsingsør Beklædningsmæssige opdagelser er en højdepunkt. De sker efterhånden meget sjældent for mig, hvis feltet er klassisk herrebeklædning. Så var det, jeg for nylig kunne begejstres over “den helsingørske hue”, mens jeg læste om Sømandens tøj, en tekst fra 1979 af den afdøde museumsdirektør Henning Henningsen. Den helsingørske hue havde jeg ikke hørt ...

Ikke underligt har mange af kulturens folk en næse for at klæde sig vel. Designere, kunsthistorikere, arkitekter og konsorter går af profession op i det skønne, forstår dets historie og udvikler derfor i mange tilfælde et eminent greb om flere af det skønnes praksisser, fx at klæde at sig. Jesper Kurt Nielsen, der er museumsinpektør, ...

Nyt, nyt, nyt. Hvorfor ikke det samme, det samme, det samme? Redaktøren kan lide de vante gevandter på sin weekendvandring i vintermånederne, det vil sige skræddersyet balmacaan, fløjlsbukser, håndsyede split-toe-sko, kashmirhalstørklæde, peccaryhandsker og tweedcap. Foto: Stiljournalen

Indtag Café Victor med stil i landets mest eksklusive herrehandsker forarbejdet i legendarisk carpincho (flodsvineskind) af italienske Merola, der har været her siden 1885. Køb carpincho-handskerne her. Eller hvad med kashmirforede mørkerøde handsker i nappa? De passer selvsagt til et par vin- eller okseblodsrøde sko, men korresponderer også udmærket med mørkebrune og sorte sko. Læderdele ...

Det er Michael C. G. Iversens hat & handsker. Han kiggede forbi til skjortedagene og afgav en bestilling. Imens lod han tilbehøret hvile på bordet. Michael C. G. Iversen var ellers klædt i stribet pink skjorte fra Turnbull & Asser (der kom under italiensk behandling ved mor Carmela) og et rummeligt og velafbalanceret tredelt brunt ...

Flere lange frakker fra min tur i Italien i januar. Foto 1 og 3 viser to mere formelle frakker, mens 3 og 4 er mere fritidsbetonede, teknisk set. Ni ud af 10 danskere vil jo kalde alle fire frakker for “fine frakker”, og dermed mene formelle og gammeldags frakker – af den grund, de går ...

Det hjælper ikke at rase mod den, for det er den stil, de unge vil have: den korte jakke, de stumpende snævre bukser, fuldskægget. Man kan jo glæde sig over, at der i mange tilfælde stadig er en bevidsthed om historien. Flere, fx de to svenskere ovenfor, kan tydeligvis deres kongerække, men vælger at fortolke ...

Hvilke virkemidler er i spil, hvis vi vil klæde os med stil? Nogle bud fra redaktøren, der også ønsker et godt nytår.