Jeg dykkede ned i en verden af ure og stødte hele tiden på et bestemt navn: Kristian Haagen. Han ved tydeligvis mere end de fleste i Danmark om mekaniske ure – og måske allermest, og jeg måtte stille ham nogle spørgsmål.
Stiljournalen er jo glad for alt elegant og skyr blær og larm. Hvorhen skal Journalen kigge på urfronten for at få tilfredsstillet sin smag?
Umiddelbart er mit bud, at Stiljournalen kigger på klassiske ‘dress watches’. Som navnet antyder er disse ure formelle og ganske ofte meget flade, så de hverken generer manchetter eller resulterer i misundelige blikke – fra andre end horologisk kyndige, naturligvis.
Har du en Top 5 over den slags ure?
Top 5 over dress watches kunne se sådan ud: Patek Philippe Calatrava, Vacheron Constantin Patrimony, Piaget Altiplano, Audemars Piguet Jules Audemars og Cartier Tank. Sidstnævnte skiller sig en smule ud, idet Cartier Tank er firkantet. De andre er runde og med meget simpelt skivelayout.
Hvad giver et ur en identitet og en stil?
Personligt foretrækker jeg klassikere – ure, der for længst har opnået ikonstatus. Der er en grund til, at visse ure har opnået denne eftertragtede status. Det skyldes tidløst design, uovertruffen kvalitet og en efterspørgsel, der har været uafhængig af diverse verdenskrige og finanskriser. Disse ure hører til i samme liga som den klassiske Burberry trenchcoat, et par Church broguesko og et skræddersyet jakkesæt. De klassiske dyder gælder for horologi, som de gælder for klæder.
Hvor stor forskel er der egentlig på mekanikken indeni?
Der er stor forskel på mekaniske ure. Rent faktisk er de ultratynde dress watches nogle af de sværeste at lave. Ikke på grund af mange funktioner, idet disse diskrete tikkere ofte kun viser tiden, og ikke engang dato. Men da værkerne ofte kun måler et par millimeter i højden, kræver de mikromekanik af den fineste skuffe, erfarne hænder og en tålmodighed som en Nordkoreansk grænsevagt. Den slags fint urmageri koster mange penge, og disse værker betragtes som sand horologisk luksus trods det diskrete udseende.
Er der ikke noget med, at der er ét firma, der laver hovedparten af værkerne i de finmekaniske ure?
Swatch Group, der ejer adskillige urfirmaer bl.a. Omega, Breguet, RADO, Longines og mange flere, ejer også værkproducenter såsom ETA, Valjoux og Frederique Piquet. Indtil for ganske få år siden leverede disse firmaer råværkerne til 95 procent af alle schweiziske urfirmaer. Det tal bliver dog udfordret i disse år, hvor flere og flere urfirmaer vælger at laver deres værker selv. Det er dog en bekostelig affære at designe og producere sit eget værk, og det er derfor langtfra alle urfirmaer, der vælger at lave deres eget værk.
Hvilket mærke eller serie eller årgang ure sætter du særligt pris på?
Jeg samler selv på Patek Philippe, ældre Rolex og Panerai-ure, men har også IWC, Breitling, Linde Werdelin, Omega og Audemars Piguet i samlingen. Et ur fra mit fødselsår, 1970, er selvfølgeligt sjovt at eje, men dette er absolut ikke et must for at et ur ender om mit håndled. Jeg er mere visuelt orienteret og forføres af en god historie, proveniens. Jeg venter også gerne meget længe for at finde og købe det rette ur. Eksempelvis har jeg været vild med det Patek Philippe Nautilus, jeg har om håndleddet i skrivende stund, siden jeg var seks år gammel. Det købte jeg først for tre år siden.
Kristian Haagen driver www.timegeeks.dk og er ur- og livstilsredaktør på maganiset Luxury Aficionados. Han skriver desuden om ure for Berlingske Tidende, holder foredrag om ure og er vurderingssagkyndig hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Han er fyrre år, og har dedikeret sit professionelle liv til ure.
Ros til Stiljournalen for et intressant interview !
Interessante ure, alle i superligaen, dog kan man få flere herlige jakkesæt hos skrædderen for hvert eneste af dem. Alene eftersynet efter 5-6 år af et ur i den prisklasse beløber sig fra 500 € op til 1000 euro (AP Royal Oak), og så tager ventetiden som regel nogle måneder.
Mener at huske hr. Haagen fra et interview hvori han sagde at han ikke investerede i sit tøj, da han prioriterede urene, og det er jo ganske forståeligt.
Men hvis man prioriterer sin påklædning, kan der alligevel være gode mekaniske ure til rimelige penge. Jeg tænker på et mærke som Nomos fx. med modeller som Orion eller Epos Elegance eller i den dyrere ende, men ikke superligaen IWC model Portofino.