• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Rask aftentur

7. september 2012, af Torsten Grunwald

Det er efterår. Snart. Efterår er min højtid tøjmæssigt, for da kan jeg iføre mig tweed og fløjl. Sådan en er jeg, en tweed- og fløjlsmand, måske fordi jeg har læst mange tykke og svære bøger, eller måske fordi jeg identificerer mig med livet på landet, hvor jeg voksede op. Eller også skyldes det, jeg bedre kan slippe min store krop fri i tweed og fløjl. De lettere varer forlanger et raffinement, føler jeg, som ikke harmonerer med min fysik.

Konfigurationen er stærkt inspireret af ham landmanden, jeg tidligere har skrevet om. Han bærer også en brun tweed i diamantvævning og lysebrune riflede bukser. Mine bukser er dog en jernbanefløjl, mens hans er en uldsag i cavalry twill.

Jakken er syet i Italien, og bukserne er danske og syet af Jakob Bay. Han drev sit skrædderi på Nørrebros Jagtvej, til han i 2010 flyttede til Sønderborg. Der underviser han i dag ved erhvervsuddannelserne. Hvis man kommer på de kanter, er jeg sikker på, man kan afgive en bestilling hos ham.

Skoene er et par håndsyede derbysko efter mål med splittå og i rustik scotchgrain-læder, som jeg før har vist. Og der er kommet gummisål på dem! De begyndte livet uden, men i anden omgang overgav jeg mig, da jeg benytter dem mest som vandresko.

Paraplyen har jeg vist også vist tidligere. Den er en Maglia med stok af hickory.

Charmekluden, som man blot kan fornemme oven for skjortekraven, er en kerneklassiker: et kongeblåt silkeklæde i 70 x 70 cm med polkaprikker à la Johannes V. Jensen.

Foto: Stiljournalen

Share

Skrevet i: Uncategorized 2 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. JB skriver

    8. september 2012 kl. 16:42

    Du skriver, at der er kommet gummisål på, men hvor har du fået det gjort henne?
    Jeg overvejer at få gjort det samme, da lædersåler kan være enormt hårde og til tider upraktiske at gå i. Dertil kommer det, at bliver de hurtigere slidt end gummisålerne, hvilket jo er ærgerligt, når man har brugt en mindre formue på skoene.
    Hvad er ideen reelt set med at have lædersåler, hvis der er flere fordele ved at “installere” gummisåler?
    Sidst, men ikke mindst, så troede jeg, at det var et stort “no-no”, som puritaner at skifte til gummisål?

    Svar
  2. Torsten skriver

    8. september 2012 kl. 17:26

    Gummisål kan gå an på en grovere, terrængående sko, men på simpel vellavet oxfordsko er den et fremmedlegeme og gør skønhedsmæssig skade, synes jeg.

    Hvad angår dine hårde sko med lædersåler, kunne det lyde, som om skoene har en konstruktionsmæssig fejl, eller ganske enkelt ikke passer din fod. En vellavet lædersko med lædersål bør være yderst behagelig. Jeg tror ikke, et par gummisåler hjælper videre på problemet, dog måske en smule.

    De pågældende sko sendte jeg til producenten i udlandet for forsåling, men en gummisål kan mange skomagere i Danmark godt greje, fx Teaterskomageren bag Det kgl. teater.

    VH Torsten

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sommer i semiflamboyant tøj

Bevidstløs brug af sommertøj forbudt! Den velklædte mand har besøgt udsøgte butikker og præsenterer raffineret beklædning til de varmere dage.
Læs mere

114 par håndsyede sko

Robert Sørensen er oldermand i skomagerlavet. Den velklædte mand mødte ham på Dansk Skomuseum i Hellerup og talte med ham om bl.a. Simon Spies og de 114 par sko, som han syede til rejsekongen i 1970’erne og 1980’erne.
Læs mere

På jagt efter uformelt tøj hos Brund

Også uformelt tøj skal spille. Vi så forbi Brund i Ndr. Frihavnsgade for at afklare, om vi kunne finde jeans og andet tøj, der kan opgradere en afslappet påklædning.
Læs mere

Engelsk Herremagasin – inspektion af en gammel butik

Navnet Engelsk Herremagasin har den helt rigtige klang, hvis man er til klassisk herretøj. Samtidig lyder det næsten for godt til at være sandt med en sådan butik i Lyngby. Vi så forbi for at finde sandheden.
Læs mere

Flex Rens – rens af skræddersyede habitter

Den velklædte mand er blevet betroet hvervet af forvalte skæbnen for 20 skræddersyede habitter af fineste herkomst. Første skridt var at aflevere dem til rens hos Flex Rens på Østerbro i København. Var det nu en god ide?
Læs mere

Gucci – test af herretøj i butik

Gucci har besnæret alverdens kendisser og har været et symbol på glamour og succes. Firmaet er i allerhøjeste grad stadig levende og har også en fornem butik i København. Vi så forbi for at prøve herretøj og drage en konklusion.
Læs mere

De nødvendige herresko

De 10 nødvendige skomodeller i garderoben, hvis Den velklædte mand skal sige det. Der er nogle overraskelser iblandt. Også tip til, hvor du kan finde herresko.
Læs mere

Herretøj på Nørrebro – inspektion

Nørrebro i København er en blanding af genbrugsbutikker og små selvstændige butikker. Har de noget for en velklædt mand? Vi besøgte fire styks butikker, og jo, vi fandt noget.
Læs mere

Sommerens herregarderobe

Sommerhalvårets garderobe støvet af. Den velklædte mand præsenterer 3 x skræddersyet tøj til varmere måneder. I den forbindelse minder han om et stiltrick med skjorte, slips, sko og strømper, der virker igen og igen.
Læs mere

Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Shaping New Tomorrow blev bygget på 2010’ernes slim fit-stil. Tøjet sad slikkende tæt og var fyldt med elastan, så man kunne bevæge sig i det. Nu vil ungdommen have vidde i deres gevandter og masser af den. Hvordan grejer “Shaping” det? Vi så forbi for at prøve den nyeste kollektion i butikken på Købmagergade i København.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Thomas Egebæk til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Uffe Jerner til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Mike Barnkob til Tøjmærker der går under radaren

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026